Viden om de forskellige midler?

[Jens Juhl]

Dyr med lus der ikke bliver behandlet er dyreplageri, siger Hanne, jamen det kan du da mene, men økologi er også dyrevelfærd, vi giver dyrene plads, masser af plads. ikke så små bure. Vi forebygger lus, ved at give adgang til store sandbade og udeliv, samt godt med grovfoder.

[Christian Ernstsen]

Dyr med lus der ikke bliver behandlet er dyreplageri, siger Hanne, jamen det kan du da mene, men økologi er også dyrevelfærd, vi giver dyrene plads, masser af plads. ikke så små bure. Vi forebygger lus, ved at give adgang til store sandbade og udeliv, samt godt med grovfoder.

Så, nu begynder det at blive fjollet, det her. Dyr i naturen er vel så økologiske som de kan blive, hvis de kan undgå de værste menneskeskabte miljøpåvirkninger. Og jeg antager at dyr i naturen indgår i et naturligt kredsløb, hvori utøj af alskens slags har deres naturlige plads. De svageste dyr bliver sikkert angrebet mere end dem med et godt immunforsvar, eller er dårligere til at holde plagerne nede, og på den måde justerer naturen tingene ind. Om det er godt eller skidt må andre filosofere over, jeg vil nøjes med at konstatere at sådan er naturen åbenbart indrettet.

Men når vi holder dyr i fangenskab, overtager vi ansvaret for dyrenes velfærd. Og i mine øjne er det ikke ok at henvise til økologiens hellige navn og sige at det er naturligt at høns har lus og lopper, og at det er helligbrøde at anvende gift.

Jens, du skriver på din hjemmeside at du har 6-8 høns i et hønsehus på 4,3 m2, og at de har en hønsegård på 8 m2 (+ 8 m2 om sommeren, hvis jeg læser det rigtigt). I min verden er det fint nok, men det er altså ikke "plads, masser af plads".

Mine høns har 4600 m2 at være på når restriktionerne tillader det, og når reglerne foreskriver netoverdækning, har de 100 m2 hønsegård. Mit nuværende hønsehus er på ca 14 m2. De har fri adgang til både sand- og jord/støvbadning alverdens forskellige steder på vores grund, inklusiv et "officielt" sted med overdækning, så det altid er tørt. Da flokken var størst havde jeg ca 30 individer, men det var kun i absolut peak-belastning, resten af tiden er der 6-14 individer. Lige nu har jeg 1+5.

Grunden til at jeg indleder med at jeg synes at nu bliver det fjollet, er at jeg har oplevet massive angreb af både kalkben og kryb - mine "grandiøse" forhold til trods. Og mine høns får kun økologisk foder, samt rester fra vores (økologiske) bord. Og kære Jens, jeg har givet mine høns et pust i r*ven med en giftspray, for jeg kunne ikke bære at se dem gå og vantrives - heller ikke i økologiens hellige navn.

Men hvis det hjælper lidt på det hele, så holdt jeg da vejret, mens jeg sprayede hus og høns. På den måde bidrog jeg ikke til CO2-forureningen mens det foregik, så det var da en positiv sidegevinst!

[Jens Nyborg]

Grunden til at jeg indleder med at jeg synes at nu bliver det fjollet, er at jeg har oplevet massive angreb af både kalkben og kryb - mine "grandiøse" forhold til trods. Og mine høns får kun økologisk foder, samt rester fra vores (økologiske) bord. Og kære Jens, jeg har givet mine høns et pust i r*ven med en giftspray, for jeg kunne ikke bære at se dem gå og vantrives - heller ikke i økologiens hellige navn.

Jeg har også haft brugt gift, alligevel synes jeg at Jens har lidt ret (og ikke kun på grund af det flotte navn  ). Der er (næsten) altid et alternativ til at bruge gift. Øksen.

Når vi har sørget for ordentlige forhold og dyrene bliver syge eller skabede alligevel så er vi nødt til at mistænke arvelige svagheder.

[helle skøtt]

Jeg har også haft brugt gift, alligevel synes jeg at Jens har lidt ret (og ikke kun på grund af det flotte navn  ). Der er (næsten) altid et alternativ til at bruge gift. Øksen.
Når vi har sørget for ordentlige forhold og dyrene bliver syge eller skabede alligevel så er vi nødt til at mistænke arvelige svagheder.

okaaaay!? Jeg er nødt til at skrive mange a'er, for jeg trækker bestemt ordet i langdrag, mens jeg skriver det. Jens har ret, så længe man ikke selv er plaget af lus, lopper eller blodmider i flokken. Det lyder faktisk rigtig pænt at sige sådan.
Men den dag der er kravl, der forsøger at tage livet af mine dyr, dén dag lyder det bare ikke pænt længere. Den dag må man indse, at det ikke er spor pænt at se sine dyr sygne hen, blive slappe og evt. dø.
Det er mine dyr, og de skal ikke mishandles mere end nødvendigt.
Og hvis jeg skal stille sagen helt op på spidsen, hvor jeg risikerer at andre bliver rigtig sure, må jeg spørge, om man heller ikke kunne forestille sig at søge hjælp, hvis man brækker et ben eller bliver alvorligt syg? Så skal man bare vente på manden med leen, fordi man så ifølge egen overbevisning blot er ramt af arvelige svagheder?
Jeg gentager - jeg har sat tingene på spidsen. Jeg ved godt, at nogen sikkert tænker: Sådan kan man ikke sammenligne - et er dyr, noget andet er mennesker.
Ja. Men jeg har anskaffet mig dyr, fordi jeg synes de er hyggelige og rare, og de giver mig noget i hverdagen, som jeg synes er godt. Og derfor skal de være raske og ikke være en del af et darwin-forsøg - survival of the fittest.
Jeg har en syg høne. Og for at være sikker på, at det ikke var kryb, der havde angrebet hende, søgte jeg viden om, hvilken gift, jeg kunne lægge på hendes hud, så hun tog mindst skade og evt. kryb mest skade.
Jeg spurgte i erkendelse af, at jeg er villig til at bruge gift. OG jeg gerne vil bruge den rigtige.
Mine høns har masser af plads. På grund af uvenskab mellem far og søn, har jeg været nød til at dele grunden, så hver flok har ca. 2.500 kvadratmeter. (To haner og ialt 16 damer.) Så det er ikke plads de mangler. De har adgang til urter og ukrudt som de nu lyster, så det er heller ikke helbredende planter de mangler.
Der er bare en kælepotte, der er syg alligevel.
Og det er vel egentlig dét. 

[Hanne Lottrup]

Helle hvordan går det med din høne? Har du fundet ud af hvad der er med hende? Er det utøj?

Hvis det er, ville jeg drøne i Matas efter den spray de har der hedder 'Matas insektfri spray'.

Det er den og chocksprayen der kommer tættest på ikke at være for giftig, men stadig virksom.

Jeg var ved min dyrlæge i dag, og han ved noget om fjerkræ og div gifte. Han erkender vores problematik og giver os ret i at det er et problem, at der ikke findes et middelt til hobbyhøns.

Han giver os samtidig ret i, at det ikke hænger sammen at vi oversprøjter vores høns, med alle mulige nervegifte.

Min dyrlæge er netop ved at undersøge indholdsstofferne i produkterne også for at vurdere evt. tilbagehold.

Så dit ønske om en hot or not liste over utøjsmidler er på vej!!

[Jens Nyborg]

Undskyld, men nu har jeg læst tråden igen, og jeg havde overset at der var et konkret problem du søgte hjælp for. Tråden starte jo meget teoretisk. Og jeg synes stadig at i er for hårde ved den anden  Jens (og ukonstruktive).

Okay, Jens skal selvfølgelig heller ikke bare afvise behandling uden at nævne hvor tit han har måttet aflive ...

Lad mig lige tage det punkt for punkt.

okaaaay!? Jeg er nødt til at skrive mange a'er, for jeg trækker bestemt ordet i langdrag, mens jeg skriver det. Jens har ret, så længe man ikke selv er plaget af lus, lopper eller blodmider i flokken. Det lyder faktisk rigtig pænt at sige sådan.
Men den dag der er kravl, der forsøger at tage livet af mine dyr, dén dag lyder det bare ikke pænt længere. Den dag må man indse, at det ikke er spor pænt at se sine dyr sygne hen, blive slappe og evt. dø.
Det er mine dyr, og de skal ikke mishandles mere end nødvendigt.

  Betragter du det som mishandling at aflive? Jeg ved godt at vi ofte ikke ønsker at aflive (af den ene eller anden grund), men Jens er altså ikke nødvendigvis dyremishandler hvis han ikke vil bruge gift.

Og hvis jeg skal stille sagen helt op på spidsen, hvor jeg risikerer at andre bliver rigtig sure, må jeg spørge, om man heller ikke kunne forestille sig at søge hjælp, hvis man brækker et ben eller bliver alvorligt syg? Så skal man bare vente på manden med leen, fordi man så ifølge egen overbevisning blot er ramt af arvelige svagheder?
Jeg gentager - jeg har sat tingene på spidsen. Jeg ved godt, at nogen sikkert tænker: Sådan kan man ikke sammenligne - et er dyr, noget andet er mennesker.

Og i sidste ende dør vi også, sådan er det bare. Der er forskel på hvor meget vi vil kæmpe for at holde forskellige dyr sunde, men hvis vi vælger ikke at bruge medicin er vi ikke af den grund nødt til at se til mens dyrene lider.

Ja. Men jeg har anskaffet mig dyr, fordi jeg synes de er hyggelige og rare, og de giver mig noget i hverdagen, som jeg synes er godt. Og derfor skal de være raske og ikke være en del af et darwin-forsøg - survival of the fittest.

De lever i verden. Det kan du ikke ændre uden at slå dem ihjel.



Og så helt konkret:

Jeg har en syg høne. Og for at være sikker på, at det ikke var kryb, der havde angrebet hende, søgte jeg viden om, hvilken gift, jeg kunne lægge på hendes hud, så hun tog mindst skade og evt. kryb mest skade.
Jeg spurgte i erkendelse af, at jeg er villig til at bruge gift. OG jeg gerne vil bruge den rigtige.

Mine høns har masser af plads. På grund af uvenskab mellem far og søn, har jeg været nød til at dele grunden, så hver flok har ca. 2.500 kvadratmeter. (To haner og ialt 16 damer.) Så det er ikke plads de mangler. De har adgang til urter og ukrudt som de nu lyster, så det er heller ikke helbredende planter de mangler.
Der er bare en kælepotte, der er syg alligevel.
Og det er vel egentlig dét. 

Jeg tror nogen gange at 1,8 er lidt vel meget. Jeg har ihvertfald selv oplevet at den nederste i hierakiet blev syg? Der er vel heller ikke så meget ordentligt ukrudt/urter nu for tiden? Kaninerne i mine græsningsbure kan ihvertfald ikke klare sig med den kvalitet græs vi har for tiden. (De elsker det som et lille krydderi, men leve af det kan de ikke.)

Held og lykke med hende.

[Patricia]

Aflive høns pga. utøj, nej nu har jeg aldrig.
Hvad med hunden eller katten når de har utøj, Skal de så også aflives.
Hvad med børnene når de kommer hjem med lus, tænker man også aflivning her? NEJ VEL.
Så behandler man, og det må man sgu' også gøre ved de dyr man har valgt at holde,

[helle skøtt]

Hej Jens.
Jeg tager det også bid for bid.
Jeg vil ikke være konkret hård mod Jens - som jeg skriver, jeg sætter sagen på spidsen. Men som jeg også skriver - jeg har et konkret problem, som jeg søgte et konkret svar på - ja ok, faktisk formuleret som et forslag - men der var også noget konkret i spørgsmålet. Og når jeg spørger, har jeg allerede erkendt, at jeg er villig til at bruge gift. Alt for min kælepotte.
...
Selvfølgelig er aflivning ikke dyremishandling. Det kan sagtens være den mest humane udvej. Det, jeg omtaler som - i min verden - mishandling, er dyr, der ikke bliver behandlet mod kryb, hvis det er konstateret, at de har det.
...
Dermed også besvaret næste spørgsmål - nej, jeg kan ikke ændre ved at verden er verden og nogen vil dø, men jeg kan måske forhindre, at de gør det før tid, ved at søge hjælp blandt alle jer, der har haft høns længere og dermed formentlig har større erfaring end jeg har.
...
otte damer i gennemsnit er ikke så meget - her. Den ene unge mand har fem damer, og søde Lilledun har seks. De resterende bor i deres eget hus, hvor de hygger sig gevaldigt. Det er ikke et must for mig at få kyllinger, så jeg er egentlig ligeglad med, om de yngste bliver trådt af Lilledun. Hende, der er syg lige nu, er en af de gamle damer - og det er i hvert fald ikke hende, der til daglig er nederst i hierakiet, 
Mht græs og urter har du lidt ret - det er lidt svagt for øjeblikket - dog ikke værre end langt det meste er kommet frem igen... Jeg mener, jeg har luget ukrudt i halvanden måned - og det er langt over en måned siden, jeg første gang kunne plukke kørvel nok til forårssuppe (kartofler og porre kogt møre, blendet med masser af kørvel, genopvarmet, men ikke kogt, pløret lidt fløde i, smagt til med citron salt og peber - serveret med smilende halve æg og flutes)
Desuden er det ikke, hvad de må leve af. Der er masser af hønsekorn og solsikkefrø til frokost og piller  ad libitum. Og et par gange om ugen 'rigtig' frokost med kød, kartofler, gulerødder, ost, havregryn, cornflakes, levertran, olie, hvidløg og hvad jeg kan finde på at putte i.
De går ikke i bur. De går i den grad frit omkring.
 
Til Hanne: Jeg poster lige en anden forespørgsel - for hønen er ikke rask.

[Jens Nyborg]

Aflive høns pga. utøj, nej nu har jeg aldrig.
Hvad med hunden eller katten når de har utøj, Skal de så også aflives.

Hvis katten lider, så ja! Nu er katten jo i praksis næsten et vildt dyr, men det betyder jo ikke at vi ikke har et ansvar for den.

Eller mine katte er ihvertfald deres egne og ikke mine

Når andre her skriver at man skal gøre noget ellers er det dyreplageri så har de ret. Nogen gange er utøjsangreb så slemt!  Men det nytter altså ikke at sige at den der vælger aflivning frem for gift er dyreplager.

Hvad med børnene når de kommer hjem med lus, tænker man også aflivning her? NEJ VEL.
Så behandler man, og det må man sgu' også gøre ved de dyr man har valgt at holde,

Patricia, jeg kan egentlig godt følge dig, men alligevel. Her i huset starter vi med æggene. Ethvert æg der ikke lever op til mine skønhedsidealer bliver dræbt og spist. Vi gør det samme med kyllinger. Og helt ærligt, når jeg vil dræbe en hanekylling fordi hans sadelbehæng er lidt tyndere eller kortere end hans brors, så er det vel ikke værre hvis andre sorterer efter utøj eller andre livskraftsindikatorer.

Børnene spiser vi derimod ikke her i huset 

[Patricia]

Børnene spiser vi derimod ikke her i huset 

Så er jeg helt rolig 

[Hanne Lottrup]

Jens der er ikke nogen her, der siger, at de der afliver deres fjerkræ er dyrplagere. Heller ikke hvis de afliver dem pga utøj. Aflivning påfører ikke dyrene langvarige smerter og ubehag, som et utøjsangreb gør.

Jeg har sagt, at jeg mener det er dyrplageri ikke at behandle dem hvis de har utøj - og det er noget helt andet