Lære den tricks, ja hvorfor ikke... den må jeg lige tænke lidt over
Jo, Ælling skulle da lige kigge lidt på de nye 'fætre' og snadre lidt i deres dun, men snart faldt de i søvn i en lille klump, alle hoveder mod hinanden, og næbbene ned i midten.
Idag har jeg haft dem ude på græsset. Jeg satte dem ud og sad lidt ved dem - så gik jeg lidt væk - og Ælling løb med, ikke de andre. Så gik jeg tilbage igen, med Ælling i hælene, og den kravlede op til mig. Satte den ned - gik lidt væk igen. Ælling efter - og så kom de andre benende! Så nu kan jeg gå tur med dem som en anden andemor. Andre vil kunne fortælle, om jeg også vralter...
De nye små har nu også accepteret, at jeg er 'mor' og må løfte dem op osv.
Så det er hyggeligt og godt at de nu er 4 i stedet for 1. Der er ikke nær så mange kaldepip fra kassen, så det må betyde, at de nu er en homogen lille flok.