Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Annette S. efter 30 Juni , 2008, 22:10

Titel: Lysning af andeæg
Indlæg af: Annette S. efter 30 Juni , 2008, 22:10
Nu har to af min svigerfars moskusænder ruget i præcis 35 dage, så i dag blev jeg hidkaldt, for (med min ringe erfaring udi lysning af hønseæg) at give min "ekspertvurdering" af æggene  ::) Jeg fik fat i et par æg og de så sådan mistænkeligt blå-/grønskjoldede ud. De lignede ikke hønseæg, som jeg "kender" dem, når der er en færdig kylling indeni. Er andeæggene mon rådne  ???
Titel: Sv: Lysning af andeæg
Indlæg af: Thomas Dalgaard efter 30 Juni , 2008, 22:31
Jeg har været ved at lyse mine andeæg i dag, hvilket jeg ikke har prøvet før. De skulle være lige op over (inden for de næste to-tre dage) og jeg synes, at de lignede billederne af hønseæggene der er her på siden under rugning. Tidligere når jeg har fået ællinger har de rådne æg været meget mørke og faktisk har det været muligt at lugte, at de var rådne! Som en sidste lille ting har jeg hørt, at rugetiden ind i mellem er op til 37 dage, hvilket jeg dog ikke selv har oplevet. Indtil denne gang er alle mine æg klækket efter 32 dage. :-\
Titel: Sv: Lysning af andeæg
Indlæg af: Danny Westh efter 30 Juni , 2008, 22:49
Annette s:
Hvis der er blå/grønne pletter eller områder uden på æggene så er de sandsynligvis rådne. Men vent et par dage endnu og se om der sker noget. Det er jo ikke sikkert at alle sammen er dårlige.

Danny
Titel: Sv: Lysning af andeæg
Indlæg af: Annette S. efter 01 Juli , 2008, 08:21
Tak for jeres svar  :D Vi afventer et par dage endnu og håber det bedste  ;)
Titel: Sv: Lysning af andeæg
Indlæg af: Thomas Dalgaard efter 06 Juli , 2008, 12:07
Som et lille kurriosum kan jeg fortælle at der efter 38 dage kom ikke mindre end 19 ællinger ud af 22 æg. :D

Det ser ud til at de godt kan ligge temmelig længe.

T