Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Finn Jensen efter 01 April , 2015, 07:09

Titel: Den lydløse hane
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 April , 2015, 07:09
Bemærk dato!

Et tilbagevendende ønske i fjerkrækredse er en hane der ikke galer og nu ser der ud til at være et gennembrud på vej. Den anerkendte danske forsker og ph.d. i fjerkræfysiogmi, Poul Try (http://en.wikipedia.org/wiki/Poultry) fra Videncenter for Sundhed og Fødevarer (Vifsof) har sammen med australske forskere fra Wagga Wagga arbejdet med at lave en hane hvis gal ikke kan høres af det menneskelige øre.
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10001/normal_11078877_10206278648910573_712795214_o.jpg)(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10001/normal_11105770_10206278639070327_2032338813_o.jpg)

De australske forskere (http://www.abc.net.au/radionational/programs/bushtelegraph/gm-eggs/5236662) har tidligere arbejdet med at indsætte et grønt selvlysende gen fra vandmænd ind i høns, som gør det muligt at kønssortere hanekyllinger fra inden de bliver klækket.


Poul Try har udnyttet deres erfaring og arbejdet med at indsætte gener fra flagermus i høns, så deres galen bliver i en frekvens udenfor det område som mennesker kan høre. Flagermusen udsender en serie ultralydsskrig (http://www.naturinfo.dk/flagermus/bioemner/ekko.htm) i frekvensområdet 20-150 kHz, men mennesker kan kun høre op til 20 kHz. Hver flagermuseart har sit eget karakterisktiske skrig såvel mht. lydstyrke som frekvensområde.


Poul Try ser store fordele ved denne hane fremfor andre metoder til at undgå at haner galer. Hanen er nemlig ikke klar over at dens gal ikke kan høres af mennesker men kan udmærket høre sig selv og vil derfor ikke opfatte sit eget gal som anderledes så dyrevelfærdsmæssigt er der ingen betænkeligheder ved dette.

En uventet sidegevinst ved haner med ultralyd-gal er at de kan bruges til at skræmme (http://www.bolius.dk/skadedyrsbekaempelse-med-lyd-16895/) skade- og rovdyr væk. Der findes adskillige ultralydsprodukter på markedet som kan skræmme eller irritere skadedyr med ultralyd og på den måde holde skade- eller rovdyr på afstand. Schweiziske fårehyrder (http://www.swissinfo.ch/eng/swiss-design-anti-wolf-collar-for-sheep/28312534) har tidligere arbejdet med at sætte ultralydsklokkker på får for at skræmme ulve

Poul Try ser en klar fordel i at kombinere skadedyrsbekæmpelse med ultralydshaner og arbejder derfor med gener fra forskellige arter af flagermus som er målrettet til specifikke skadedyr. Poul Try forestiller sig at haner som skræmmer ulve kunne være meget interessant for vestjyske fåreavlere som på den måde kunne beskytte deres får. Alternativt er der endda politiske partier som taler om at give tilskud til hønsealvere med “ulveskræmmere” i specielt Sønderjylland langs den tyske grænse for at holde ulve ude af Danmark. Andre typer af ultralydshaner kunne være målrettet mod mår på loftet, så Poul Trys arbejde med ultralydshaner følges meget intenst af skadedyrsbekæmpere og der er stor optimisme om at ultralydshaner snart kommer på markedet.
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Lone efter 01 April , 2015, 07:29
..Og det er ganske vist, d. 1.april  ;D
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Veteranen efter 01 April , 2015, 08:02
Igen et stykke imponerende research-arbejde fra Finn, godt gået ;)
Jeg vil gerne være blandt de første som anskaffer disse "lydløse haneæg" fra wagga wagga :laugh:
Glædeligt forår til alle
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Egon efter 01 April , 2015, 08:29
 ;D Tror jeg skal overveje  denne alternative skadedyrs bekæmpelse.  ;)
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Lunder efter 01 April , 2015, 08:45
"ultralydshaner" Hahaha <:  /o
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Gok efter 01 April , 2015, 10:15
Folketinget arbejder allerede på et forslag, som skal forbyde haner med gal i ultralydsområdet, fordi det vil skabe "lydforurening" for flagermusene, som er fredede.
Da hanerne kan høre flagermusene, vil hanerne gale hele natten, og dermed gøre det sværere for flagermusene at høre ekkoet fra deres byttedyr!
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Lene Lestat efter 01 April , 2015, 12:04
Ej, så faldt Poul Trys forskning og gennembrud igen igen sammen med den 1. april. Stakkels mand han lærer det vist aldrig.
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 01 April , 2015, 12:05
Har læst at i Kina er hanerene blevet til et skadedyr. Ultralyden der udsendes skræmmer frøerne væk fra rismarkerne, med det til følge, at der ikke er haletusser, som de små kinesiske børn kan følge udviklingen af. Kinesiske børn er ikke glade for hønseæg, da det ikke er muligt at følge fosterets udvikling, uden skallen skal fjernes først. :O) God Påske  /o
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Bente E. efter 01 April , 2015, 12:20
...for ikke at tale om alle de skadelige insekter, frøerne æder. Uha.

Poul Try er ellers en erfaren mand med stor viden på sit område, var det ikke også ham, der stod for grundforskningen omkring de forskelligt farvede påskekyllinger?
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: pylle efter 01 April , 2015, 15:46
Det er jo en fantastisk nyhed. Poul Try er en dygtig videnskabsmand, men jeg tror, han denne gang helt har overset endnu en "bivirkning" ved denne ultra-galen. Indenfor lægevidenskaben, er det jo almindelig kendt, at ultralyd kan knuse feks. galde- og nyresten, kurere betændelsestilstande i kroppen og meget andet. Kan man fra nu af helbrede disse tilstande,  blot ved hjælp af et hanegal, ja så vil denne nyhed jo potientielt kunne revolutionere store dele af lægevidenskaben. Og dette er jo blot enkelte eksempler på hvad ultralyd kan gøre for menneskers helbredstilstand. Fremtiden tegner lys, synes jeg, specielt når jeg tænker på, at lægen kan udskrive en recept på en uges bondegårdsferie, og som sidegevinst få reduceret stressniveauet hos store dele af arbejdsplagede danskere.
Rigtig god påske til alle :)
Titel: Sv: Den lydløse hane
Indlæg af: Daisy Cluck efter 01 April , 2015, 17:26
Det er meget, meget vigtigt at medicinalindustrien ikke får nys om dette her. Med usvigelig sikkerhed vil man nemlig genmodificere sig frem til ultralydshaner- som man derpå tager patent på. Måske det allerede er for sent. Måske nyheden allerede er derude. Uhyggeligt....