Det er altid godt at have min. 2 haner i tilfælde af den ene er steril eller falder ned af pinden.
Mange tror jeg, fokusere meget på hanen og udskifter altid ham ved blodfornyelse, spørgsmålet er bare om det er rigtigst, det er helt klart det nemmeste, men hanen er også den som når at ødelægger mest idet han bliver fader til alle kyllingerne.
At blodforny med en høne gør ikke så meget skade idet hun får en begrænset mængde kyllinger.
Hanen nedarver typen og hønen nedarver størrelsen, hvis dette holder stik, så skal avlere af især de helt store racer fokusere meget mere på hønernes størrelse, det er f.eks en rigtig god ting at veje sine dyr engang imellem og så får sorteret dem væk som er for små.
Angående indavl, så mener jeg ikke man skal være så hysterisk, eller som en god bekendt siger "jeg har ikke noget imod indavl bare det bliver i familien" !!
Indavl forstærker både de gode og de dårlige egenskaber. Så hvis man har gode høns og sorterer hårdt i skravlet så kan man avle i 3-5 år med de samme.
Mange har måske også hørt om hønseflokke som passer sig selv og lever i 20- 25 år uden blodfornyelse. Disse flokker lever som regel næsten "vildt" og skravlet bliver sorteret fra af naturens egen hårde hånd.
Desuden mener jeg heller ikke at man skal blod forny for enhver pris, idet man hurtigt kan få noget l... ud af det. Når jeg skal blod forny så skal det være dyr som min. er i samme kvalitet som mine egne eller endnu bedre, bedre end mine.
Det skal heller ikke være dyr som lider af de samme problemer som mine og ja hønseavl er svært, for bedst som man har avlet sig ud af et problem, så venter et nyt i kulissen.