Jeg er meget enig med dig i det du skrivert Jens, men må påpege en enkelt ting. Jeg har igennem de år vi har været her på Forum stødt på utrolig mange høns som var påvirkede af utøj, nogen i meget svær grad endda!
Hvert år er der hønsefolk som skriver her ind, og beskriver at deres høns er holdt op med at lægge æg, de vil ikke skrukke, de er sløve og matte, deres kam er bleg, de taber fjerene, de er agressive, de er oppustede og som regel spørger vi til utøj. Mange siger, at det har deres høns ikke, indtil de finder ud hvor de skal kigge.
Mange skriver tilbage - 'Ej hvor er jeg flov, der sad nare mange lus og æg!!'
Når hønsene så er behandlet, er dyrene friske igen!
(Det er IKKe flovt at have utøj, hvis man ikke ved hvad det er man skal se efter!!)
At sammenligne med naturens vilde fugle er ikke helt fair, for de flytter sig fra sted til sted og går ikke i de samme omgivelser dag ud og dag ind. De lægger ikke æg i den samme rede hver dag året igennem og sover ikke på den samme pind.
Men ja hygiejnen er en vigtig ven i forebyggelsen!!
Mht støvbadets betydning, husker vi så det i indretningen af vore huse??
Kan hønsene støvbade året rundt også på denne tid, hvor hønsegården er et pløre...??
Hvis ikke kunne en simpel løsning være, at sætte en kasse (evt. blot en simpelt papkasse ind i huset, og fylde den med sand.
Mon ikke den hurtigt ville blive invaderet??