Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Raziel efter 18 Oktober , 2014, 13:13

Titel: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Raziel efter 18 Oktober , 2014, 13:13
Det er så småt ved at blive lidt smattet i min lukkede gård, men hvad skal jeg bruge i bunden? Jeg overvejer at smide de visne blade fra vores kastanietræer derind, så hønsene kan rode i dem. Der er sikkert mange insekter mm.

En anden mulighed er at strø halm. Det er de to muligheder jeg har til rådighed. Hvad gør I og hvad ville I vælge af blade eller halm?
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Helle K. efter 18 Oktober , 2014, 16:48
Jeg har en overdækket hønsegård - og elsker den...ligesom hønsene, men hvis overdækning ikke er muligt, så ville jeg klart foretrække blandene frem for halmen. Der er, som du selv skriver, mange insekter og andet godt i blandene - bladene forsvinder ret hurtigt og så kan du sprede halm senere på vinteren. Halmen skal vendes en gang imellem, da det nemt mugner, og det er bestemt ikke godt for hønsene.
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Raziel efter 18 Oktober , 2014, 17:49
Min hønsegård er også overdækket det inderste 1,5 meter, men resten er noget smattet.

Jeg har under alle omstændigheder tænkt mig at fjerne bladene/halmen, når det er blevet for smattet eller overskidt af hønsene. Men jeg vil starte i morgen med at køre bladene derind til en start :)
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Helle K. efter 18 Oktober , 2014, 18:08
Mine høns har også en kæmpe bladbunke i haven. De finder insekter i og på bladene og spreder dem - jeg fejer bunken sammen - de spreder den - jeg fejer bunken sammen, de spreder osv, osv - men fedt er det og super underholdning ;D
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Oktober , 2014, 18:11
Jeg bruger halm, og hønsene er helt vilde med det. Når jeg strør frisk halm og hønsene er på friland, kommer de alligevel løbende ind i hønsegården for at rode i halmen. Meget bedre - åbenbart - end at være på grønt græs ::).
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Ast efter 19 Oktober , 2014, 15:17
Jeg bruger halm, og hønsene er helt vilde med det. Når jeg strør frisk halm og hønsene er på friland, kommer de alligevel løbende ind i hønsegården for at rode i halmen. Meget bedre - åbenbart - end at være på grønt græs ::).

Husk Tanja, Høns er også nysgerrige, og hvad er det nye. Høns har korttids hukommelse, så de kan ikke husk sidst du støret det ud
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Helle K. efter 19 Oktober , 2014, 17:00
Høns har korttids hukommelse, så de kan ikke husk sidst du støret det ud

Her er jeg ikke enig. Mine høns kan sagtens huske specielle sommervaner, efterårsvaner, vintervaner osv. fra år til år - og når jeg èn gang om måneden kommer ud i haven med en stor brun papkasse, så er absolut ingen fjer i tvivl om, at nu kom posten med nye forsyninger af orme og Zophobas...jeg har mange eksempler på deres særdeles gode hukommelse ;)

Når Tanja skifter halm i hønsegården og alle kommer rendende, så tror jeg mere det er glæden ved IGEN at få nyt halm og rode insekter osv i
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Raziel efter 19 Oktober , 2014, 17:37
Mine syntes godt nok det var underligt at få blade i hønsegården i dag. Sjovt nok... for når de har været smuttet ud af den ydre hønsegård og helt ud i haven, så elsker de at gå hen under kastanietræerne og rode i bladene. Men blade i hønsegården... det skulle de altså lige vænne sig til ;)
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: Ast efter 19 Oktober , 2014, 19:18
Ja hvad er hukommelse, vane og medfødt.
Det at rode i blade, halm og lign. samt det at være nysgerrig. Det er medfødt.
Men det at jeg kommer ind i hønsegården uden for åbne og lukke tider medføre som regel mad - det er noget tillært - alt så en vane men også noget med at husk (hukommelse) at han komme normalt kun morgen og aften. For det er tit at jeg kommer tomhændet og de er lige lykkelig for at se mig.
Titel: Sv: Bundlag i hønsegården
Indlæg af: kristiank efter 20 Oktober , 2014, 14:04
jeg har brugt at komme flis på uden for hullerne til huset så de ikk slæber så meget pløre med ind