Jeg købte for en uge siden 1,4 faverolles, som det vidste sig var svært angrebet af kalkben :-( siden jeg fik dem hjem har jeg så smurt benene dagligt med hovfedt til heste og givet dem en enkelt omgang med staldchok-spray.
Men hvor lang tid tager det egentlig at behandle for kalkben? Jeg tror behandlingen virker, skællene på deres ben har løftet sig markant, og hanen som var den mest angrebne har fået lyserøde striber på ydersiden af benene. Men det er også den eneste forskel.
Jeg har også en flok kyllinger på 2,5 mdr. og de to flokke er adskilt, da jeg helst ikke vil have at mine kyllinger bliver smittet! Men hvor længe smitter det egentligt? Og, når nu de engang har fået fine ben igen, hvordan skal jeg så rense hønsehuset? Det skulle helst ikke være noget som smitter senere hen. Huset er helt nybygget, og de er de første høns som bor der. Så omgivelserne, siddepinde mm. Er helt rene/nye og altså kun brugt i en uge på nuværende tidspunkt.
Håber nogen med erfaringer giver lidt gode råd.