I den sene vinter/ tidligt forår giver jeg mine Sebright mulighed for at tage solbad under samme UVA/UVB pærer som folk, der holder krybdyr, bruger. Hos krybdyrene skulle det øge både appetit, dannelse af D-vitamin og dermed optagelse af kalk, frugtbarhed og almen velbefindende. Hvorfor skulle de samme så ikke gælde fjerkræ? Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, det har en effekt. Det ville kræve anderledes store forsøg. Men de nyder det tydeligvist.