Som gammel fugleholder kan jeg sagtens følge dig, men der er en hel verden til forskel på at have undulater eller nymfeparakitter til at flyve rundt i huset og så kakaduer eller store papegøjer.
Du kan altså ikke have dem til at flyve rundt i stuen altid og du skal selv være til stede stort set hele tiden for den næb er altså nysgerrig.
Noget andet er hvis du kan lave en fuglestue, et rum der er indrettet på fuglenes præmisser, hvor de kunne lukkes ind hvis du lige skulle noget andet.
Tag så og få grå jaco eller rosa kakadue, jacoen er langt at foretrække, de kakaduer er utrolig lunefulde, ved nogle af de hvide arter prøver hannen tit at slagte hunnen hvis hun ikke lige er yngleklar, og det tager ikke mange sekunder inden det er endt som tragedie.
Hvis jeg skulle have tamfugl til stuebrug ville jeg valge en af de små afrikanske langvinger ( senegal, meyer, rødbuget, brunhovedet eller ruppels) de har en dejlig størrelse og kan blive utrolig tamme og er ikke så højtskrigende, og så passer de bure man bruger til de store lige til dem.