Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Christian Ernstsen efter 17 Februar , 2008, 16:57

Titel: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 17 Februar , 2008, 16:57
Jeg er som måske bekendt midt i mit byggeprojekt, og skelettet til huset er ved at være på plads. Det har hele tiden været min plan at bruge eternit som tagbeklædning, men det bliver pludselig ganske dyrt, hvis jeg skal købe nye plader (B6), da jeg skal dække 5,4 x 3,2 meter tag (det er inklusiv udhæng). Hvis jeg køber pladerne online, kan jeg få dem til den nette sum af 3700 kr (6 x 3 plader á 175 kr + fragt), og dertil kommer alt det løse i form af skruer etc.

Taget er et simpelt skråtag med pultrygning (tror jeg nok det hedder), og det hælder blot 15 grader (netop fordi jeg regnede med at bruge eternit).

Nogle forslag? Jeg har søgt på gul&gratis, og det er muligvis en løsning at køre et godt stykke vej efter nogle brugte plader. Til den nypris er det måske slet ikke dumt, da der er en del at spare!  :)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Finn Jensen efter 17 Februar , 2008, 17:01
Ståltrapez plader? De ligner faktisk eternit idag, men er noget billigere, og så kan du få dem i hel længde, så ingen samlinger på langs?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Jens Juhl efter 17 Februar , 2008, 17:27
Hvad med at brænde et paptag på. Det vil koste dig omkring 1500 kr, og er mindst lige så godt.
Jens
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 18 Februar , 2008, 23:06
Tak for de gode råd. Jeg fandt en venlig sjæl i Gul&Gratis, der har nogle ståltrapez-plader til overs, og dem er vi ved at finde ud af at få handlet om!

Tagpap er ikke noget jeg har prøvet før, og da huset kommer til at stå inde under nogle træer er jeg ikke rigtig frisk på at give mig i kast med denne metode, måske er det mig, der er en kylling!  ::)

Her er et billede af hvor langt jeg kom i løbet af lørdagen, I kan se det gamle hønsehus til højre, samt et lige så gammelt redskabsskur lige bagved det nye skelet. Begge de gamle bygninger skal væk, så der bliver pænt omkring hønsene og udsigt til hønsegården inde fra køkkenet!

Læg i øvrigt mærke til hønsene, der følger fremdriften af projektet!  De har fri adgang til hele haven, men når jeg arbejder på deres nye hotel, er de hele tiden mellem benene på mig! (det er nu hedengangne Tulte, der ses på det nederste billede. De tre høner er nyanskaffede Isa Warren, der skal give æg til os når alt andet fejler!).
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Danny Westh efter 19 Februar , 2008, 21:24
Hej Christian.

Det ser da spændende ud. Vil du støbe fast bund i "hønsehus-delen" eller? Siden du har gravet ud. Så undre det mig bare lidt at du ikke har støbt soklen først.
Hvis nu din ståltrapez-plade handel går i vasken så er det ofte at genbrugs pladserne har eternit plader stående. De genrbrugs pladser jeg bruger, har begge et par paller stående med brugte eternit plader. Pænt stablet og det hele. Det kan selfølgelig også være at de står for sig selv på grund af asbest indhold??

Danny
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 19 Februar , 2008, 21:48
Hej Danny,

nope, ingen sokkel, jeg har andre planer! Vi har haft en del bøvl med rotter, så der bliver intet fundament, de kan grave sig ind under, tværtimod hæver jeg hele huset 60 cm op. Projektet er en blanding af nøje planlagte elementer, og "uskarpe" hjørner, hvor jeg finder på tingene efterhånden som de omkringliggende dele tager form...

Mht tagplader, så får jeg 12 plader på fredag, fra førnævnte venlige sjæl, så huset kan måske tage mere form i weekenden, hvis sneen holder sig væk!

NB! Huset er stærkt inspireret af dit, Danny!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Linda Andreasen efter 20 Februar , 2008, 10:12
Christian  <M
Kan jeg være med til at inspirere dig til at sætte dit tag RIGTIG godt fast  ::)  ::) Mit nylavede overdækkede løbegård som jeg havde ønsket mig i rigtig lang tid  <W <A det fløj hele tagkonstruktionen af i stormen, da jeg var få ferie. Træls syn at komme hjem til <R <T <R
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Jette Jensen efter 20 Februar , 2008, 12:55

Sidebemærkning:
Endnu en der har måttet ty til æglæggerhøns ;D
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Finn Jensen efter 20 Februar , 2008, 17:49
Så vil jeg da lige gøre opmærksom på at mine australorps har lagt æg hele vinteren. uden kunstigt lys. Ikke ret mange i november/december, men lige nøjagtigt nok.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 20 Februar , 2008, 23:41
Kan jeg være med til at inspirere dig til at sætte dit tag RIGTIG godt fast  ::)  ::) Mit nylavede overdækkede løbegård som jeg havde ønsket mig i rigtig lang tid  <W <A det fløj hele tagkonstruktionen af i stormen, da jeg var få ferie. Træls syn at komme hjem til

Tak for det gode råd, jeg tror jeg har dimensioneret huset til at holde til klimaforandringer ud over hvad selv de mest pessimistiske forskere forudsiger, netop pga de kraftige blæsevejr vi har haft både i år og tidligere! ::)

Jeg har besluttet mig til at lave taget på den rigtige måde, dvs med rem, spær og lægter og endda isolere det med 90 mm rockwool, så lyd og varme/kulde ikke vandrer...

Nu mangler jeg bare at beslutte mig for hvilke plader, der skal sidde indvendigt på væggene. Nogen bud?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 20 Februar , 2008, 23:56
Ja, køb de grove plader, kan ikke lige huske, hvad de hedder, men det er en slags mellemting mellem spån og krydsfiner, og er de billigste, de skal nok holde.
Du kan se dem, ved at kikke på billederne nede fra Kim (Vi vokser (http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,385.msg2397.html#msg2397)), han har brugt det i hans hønsehus.
Du kan jo selvfølgelig også bruge vandfast krydsfiner, og gipsplader, men sidstnævnte giver ofte problemer, når man skal have noget sat godt fast på væggen.

Det bliver ihvertfald førstnævnte jeg vil bruge indvendigt, når jeg skal igang med at bygge huse, til både katte og høns.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 21 Februar , 2008, 00:04
Dem kender jeg godt, de er - som du skriver - til at betale sig fra. Som gulvplader tror jeg nok jeg er nødt til at købe nogle af de fine, vandfaste plader, og de er godt nok dyre! (jeg skal bruge tre, men til gengæld behøves det nok ikke at være mere end 12 mm plader, da jeg kan lægge rigeligt med strøer og så have tyndere plader - de skal jo kun bære høns og ikke mennesker!). Tak for tippet!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 21 Februar , 2008, 00:12
Det er lidt sjovt, for jeg har faktisk lige snakket med en kollega om disse plader idag, han har været igang med at lave noget udvendigt, og har brugt disse, og så lod han et stykke stå ubehandlet udenfor siden sommer, og den er ikke bulet op, sådan som spånplader gør, eller har trukket vand, så det er vist ganske udemærket.
Man kan jo også lige give en klat maling, så holder det jo endnu bedre, og der er ikke så mange små spræker til utøj så.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 21 Februar , 2008, 00:16
Nu er det sent på aftenen, så jeg er ikke helt så skarp: Mener du at de billige plader er gode til gulv, eller er det de dyrere vandfaste plader, du siger din kollega har ladet stå udenfor? Projektet er ved at løbe løbsk rent økonomisk, så jeg er meget lydhør overfor valg af alternative, men gode materialer!  ;D
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 21 Februar , 2008, 01:23
Jeg skal forhøre mig imorgen, om kollegaen kan anbefale det til gulvet også, men det skulle ikke undre mig, at det kan bruges der også, det er dog ikke helt så stærkt som vandfast krydsfiner, men så kunne man jo gå op i en 16 mm istedet.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: kim nielsen efter 21 Februar , 2008, 02:17
Hele mit nye hønse hus er bygget med disse plader, også gulvet. Jeg tog den tykkeste jeg kunne få til gulvet ( og kan ikke huske om den var 16 eller 18 mm ) og en 12mm til vægge og loft, da jeg alligevel udvendigt har beklædt huset med fyrtræ for syns skyld og taget fik en gang overdæknings plast og tagpap. Huset har været i brug siden begyndelsen af sommeren 2007 og har været udsat for en del vand og fugt, og har klaret sig fint ;D Ingen buler - endnu. Pladerne skal være dem der er blandet med lim ( aner ikke hvad de hedder ) men de er nemme at kende, da de er mere gule og blanke, og så få du ikke så nemt splinter i fingerne, som med de almindelige ;)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 21 Februar , 2008, 07:56
Tak for den oplysning, Kim

Rart at vide, når man skal ud og købe nogle plader...
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: poul andersen efter 21 Februar , 2008, 08:35
vedr. vandfast krydsfiner skal man være opmærksompå
at det er limen imellem finerlagene der er vandfast og ikke træet

derfor en rigtig god ide med en god gang træbeskyttelse, især på ender og kanterne.




Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: poul andersen efter 21 Februar , 2008, 09:36
vedr ophæng i gipsplader er det ikke sværere end i træplader
(ikke for at kritisere dig Børge)

Der kan fåes metalplugs der skrues direkte ind i pladen uden
forboring til lettere ting som redskabsophæng mm.
(expandet metal driva)

samt skruer der er bergnet til opsætning af lister ledninger kontakter
m.m også uden forboring (expandet metal quick driva)

ved tungere ting skal der bruges plugs, og her er man nød til at bore
men det er man jo også ved træplader med mindre man er sikker på at skrue ind i et stykke bæretræ bag pladen
 
expandetsortimentet fåes i xlbyg(lidt reklame for sin arbejdsplads)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 21 Februar , 2008, 09:48
Jeg ved godt, man kan få de specielle skruer til gips-plader, og at det holder rimelig godt.
Problemet er bare, at kommer man til at støde til noget der er hængt op, så bliver det løst efterhånden.
Men hvis man ved, at man skal have noget tungt eller bærende op på pladen, inden man sætter dem op, så kan man jo også lige lægge en lægte, eller andet mellem, så der er bid i skruerne.

Tog det nu heller ikke som en kritik, *ggg
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 21 Februar , 2008, 20:22
Så har jeg igen købt mig fattig i mændenes "tøjbutik" (XL-Byg!), og jeg har fulgt jeres gode råd her og købt 12 mm osb-plader til at beklæde væggene med indvendigt, og 15 mm til gulv. Jeg valgte at holde mig fra gips, da jeg er mere tryg ved træ (eller noget, der ligner!).

Mit hønsehusprojekt ender med at blive så dyrt, at jeg ikke kan stå ved beløbet uden at blive grinet af, og det hele er kun blevet værre af at min kone med vanlig sans for æstetik insisterede på at huset skulle beklædes med høvlede klinker, fremfor blot det billigste trykimprægnerede hegnstræ (dermed ryger prisen for at beklæde husets fire vægge, i alt 25 m2, op på svimlende 2700 kr!).

I får lige et mellemresultat, hvor man kan se hvordan husets grundplan ender med at blive. Inspireret af Dannys hønsehus har jeg taget udgangspunkt i standard pladestørrelse, og lagt fire plader ved siden af hinanden (de to i midten vender modsat). Den ene af de to midterste plader har jeg så fjernet fra planen, og det hul hvor den skulle have været udgør det eneste sted i hønsehuset, hvor det er mening at mennesker skal færdes. Resten er "fjerkræzone", der som ekstra bonus er hævet 60 cm over jorden. "Kælderen" under de tre plader tænker jeg på at indrette som skruk-område, som ligger i læ og er halvmørkt, og derudover skal der lægges volierenet under hele huset, så rovdyr ikke kan have held med at grave sig ind. Jeg har fravalgt betonfundament pga rotter, og fordi jeg ikke orker at støbe et fundament ned i rottesikker dybde.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Finn Jensen efter 21 Februar , 2008, 20:52
Fremragende Hr. Spejlæg. Tag nu en masse billeder, så kan det samles til en gennemgang af hvordan det ultimative hønseslot skal laves.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 22 Februar , 2008, 09:39
Fantastisk Christian!

Ærgerligt at du allerede er godt gift! ;D
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 23 Februar , 2008, 23:10
@Hanne: Jeg er nu meget godt tilfreds!  8)

Nå, men mht mit hønsehus, så gik lørdagen, vi fik godt nok uanmeldt besøg, først af familie, så af en god kammerat, men jeg nåede da lidt videre indimellem de sociale pligter.

Som det ses på billedet nedenfor, så var der også besøg ude på byggepladsen, men da de havde konstateret at savsmuld (eller en fuksvans!) ikke kan spises, tøffede de videre. Nu er der kryds i begge gavle, den ene væg samt i taget, og der er sat adskillere op til at støtte både udvendig og indvendig træbeklædning. I morgen skal der lægges lægter op, og så skal udvendig beklædning samt tag sættes på. Vi håber på fredeligt vejr!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Aalestrup efter 24 Februar , 2008, 14:34
Jeg kommer nok forsent med min løsning  :)
Men her er den.... Taget består af bræder der er klinket og derved løber vandet af.
Her er et forto af hele herligheden incl. hønsegård.

(http://fdaa.dk/fritid/Hoens/album/img00002.jpg)
Døren står åben og alle høns er ude i haven.

Mvh Frank
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 24 Februar , 2008, 14:49
Holder det vandet ude???

Sådan lavede jeg også mit i starten, men det blev utæt! Nu har jeg lagt bløde sorte tagpapsplader på fra Jem og fix.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Aalestrup efter 24 Februar , 2008, 15:12
Hej Hanne

Ja, det går fint selv i stormen var der ikke vand inde. Da ville kunne komme lidt sne ind af dør og vindue på 1 sal, men taget holder vand .... endnu og skulle de blive utæt så tager jeg den derfra, men lige nu kan jeg ikke se hvordan for vand løber jo nødig opad. Jeg er ikke tømere og vil ikke ligge hoved på blokken for det vandtætte.

Mvh Frank
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 24 Februar , 2008, 15:30
Når det regnede sev vandet ligesom sidelæns, men du har nok mere hældning end jeg. Det havde jeg ikke tænkt på <G

Det er et fantastisk flot hus!!!

Har du flere billeder?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Aalestrup efter 24 Februar , 2008, 16:30
Ja, lidt fler billeder har jeg, men selvfølgelig mangler jeg mange! det ser jeg nu :)

På min hjemmeside har jeg lavet et blandet album af høns, hønsehus og børn med høns der er ca 100 billeder i alt.

Når (bemærke jeg skriver når) der kommer kyllinger, så kommer der en hel serie op af dem  ;D

Her er linket til dem som jeg har nu: http://fdaa.dk/fritid/fritid_index.html (http://fdaa.dk/fritid/fritid_index.html) tryk på hønen i venstre side.

MVh Frank
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 24 Februar , 2008, 16:43
WAW!! Flotte billeder!

Bor hønsene i to etager?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Aalestrup efter 24 Februar , 2008, 16:58
Ja, eliten bor på 1. sal med udsigt over have og mark!!! Nej spøg til side 1. sal er legehus for mine børn.

Jeg syntes ikke helt det er stort nok i grundplan ville gerne havde mere plads, men det bliver på bekostning af 1. sal. Den beslutning er ikke taget endnu dels fordi mine børn har sagt NEJ og dels fordi det kræver et stort arbejde at pille ned og bygge op igen, men det kommer nok en dag. Desværre er vores grund i frimærkestørrelse og derfor har vi ikke helt vildt mange muligheder for pladsering af hønsehus + hønsegård.

Vedr. billederne så vil de i løbet af sommeren blive udskiftet eller der bliver lagt fler til, jeg syntes menlig at jeg mangler de billeder som er korrekt belyst og med hønen i rette figur  ;) Hvis du ser på min hjemmeside, vil du se at jeg gør meget i fotografering  :o
 
Mvh Frank
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Aalestrup efter 24 Februar , 2008, 17:07
Hej Hanne

Tillykke med fødselsdagen! Jeg var inde og se på kalenderen og tro om ikke du iflg den har fødselsdag, så endnu engang tillykke med dagen  :)

Mvh Frank
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 24 Februar , 2008, 17:24
1000 Tak skal du ha!! ;D Ja du er også en rigtig dygtig fotograf!!

Mht det med pladsen - man tror man kan nøjes, men når man får høns vil 'mer ha mer'. :)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 24 Februar , 2008, 21:38
Også tillykke til Hanne her fra! (denne tråd spænder vidt efterhånden!)

Nå, men i går var jeg lidt for smart da jeg skulle banke lægterne fast med 90 mm lægtesøm, og jeg fik slået et søm et stykke ind i håndfladen, hvilket har gjort arbejdstempoet i dag noget langsommere, da det gør ondt som bare *!

Heldigvis kom mine forældre på besøg (de havde "lånt" vores to ældste i går og i dag), og min gamle far hjalp mig med at få lagt tagpladerne på. Som det ses på det tredie billede, blev vi færdige, og det er bl.a. pga tricket på billede to, at det kunne nås i dag.

Det er nemlig sådan, at ståltag jo skal sættes fast med ustyrtelig mange skruer, og da man helst skal ramme lægterne under taget med hver eneste skrue, og det derudover er pænest hvis skruerne sidder i pæne, lige linier, kan det godt tage sin tid. Men her var det at alder og erfaring stod min far bi, for han foreslog at jeg tog en liste, skruede en skrue igennem den ene ende, og så borede huller ned langs listen, så jeg havde en "skabelon" til hullerne. Og vupti, så var det bare at lægge listen i den rigtige rende, og så ellers bare bore alle hullerne...

På det første billede ser I i baggrunden de gamle, meget forfaldne huse, som det nye hønsehus skal erstatte. Min kone glæder sig ret meget til at få det gamle skrammel ryddet væk, og det forstår man vel egentlig godt!

Nederst i rækken af billeder hjælper Nina (da wife) og Jordan (vores mellemste) med til at få sat den udvendige træbeklædning på. Dette gik i stå, da jeg efter aftensmad ikke kunne rejse mig op, pga overanstrengelse og ondt i hånden. Men nu har vi fået dækket huset over, processen går den rigtige vej!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 24 Februar , 2008, 21:49
Først lige en tillykke til Hanne med fødselsdagen..

Christian, det begynder virkelig at tage form nu, snart kan hønsene komme ind og putte sig, og ligge på lidt æg til udrugning osv...
Det skal jo næsten kun svinges lidt med hammer og skrues lidt skruer, før du er færdig nu, *ggg

Nej, ved godt, at selv om rammerne er ved at være på plads, og du er begyndt at beklæde, så er der meget endnu, der skal laves, men det er jo da også spændende, ikke?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 24 Februar , 2008, 21:56
Enig, Børge, det vigtigste for mig var også at få taget over, så jeg kan arbejde videre selvom det regner, for det er nu engang rarest at stå i tørvejr, når man banker og saver!  ;D
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Hanne efter 24 Februar , 2008, 22:23
Ja undskyld vi kom lidt uden for emnet, men nu er vi tilbage igen!

Det ser godt ud - der er ikke noget som at arbejde med træ. Jeg elsker duften og man kan se man kommer videre!

Det er rigtig dejligt - især hvis man ikke kommer til skade! Go' bedring!!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Danny Westh efter 24 Februar , 2008, 22:48
He he... Så er der alligevel lidt EDB nørd over dig ;D Siden du går og banker søm ind i hånden. Men jeg behøver vel ikke at fortælle dig at sømmene skal bankes ind i træet, eller...??

Ej, spøg til side. Det ser knald godt ud og har også fået mig til at tænke lidt mere over indretningen af mit næste hønsehus som jeg jo gerne snart skulle igang med.

Danny
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 25 Februar , 2008, 21:33
Jeg havde læst brugsanvisningen på hammeren grundigt, og der stod der ganske rigtigt at man skulle forsøge at undgå at ramme fingre og hænder, men der stod ikke noget på sømæsken, så det var nok derfor det gik galt for mig!

I dag kom jeg ikke så meget videre i projektet, da vi skulle forberede fællesspisning i forsamlingshuset!  ;D
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Lilleput efter 26 Februar , 2008, 05:34
Hej Christian.

Stålplader til tagbeklædning er ikke så heldigt. :-[
Jeg har bygget et fårehus magen til dit hønsehus.
Der drypper temmelig megen kondensvand fra undersiden af pladerne. Det er ikke til at undgå! Heller ikke med isolering. Det dannes selv om der kun er en lille temperaturforskel.
Du skal ihvert tilfælde have så meget ventilation under pladerne som muligt! Gerne 10 - 12 cm.

Skal stålplader bruges til tag bør man købe specielle dryp-stop plader. Ellers er Eternit at foretrække.

Men ellers flot arbejde.
Pas nu på hånden.  ;)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: ina..... efter 26 Februar , 2008, 20:29
Jeg har sådan en slags aluminiumsbølgetagplader på min 100 m2 stald, der huser 4 heste, der omsætter en del luft og fugt hver dag.

under tagpladerne er der sakespær og under spærerne er der sat kun 50 mm isolering og så alm plastik som dampspær, derefter er der sat brædder med 1cm mellemrum, der er aldrig drypvand/kondensvand på staldgangen, det er muligt der er fugt på isoleringen, men det tørre i så fald om sommeren.
Der er godt med luft under taget også, ca en halv m. fra tagplader til isolering, men det er jo også noget større dyr og luftrum vi her taler om.......men ingen kondensvand i selve rummet.
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Lilleput efter 26 Februar , 2008, 21:26
Størrelsen af dyrene har intet at sige da der er monteret dampspærre. Dampspærren hindre fugtigheden i den varme luft i at trænge ud i konstruktionen og dermed kondensere når den møder kulde. (Med efterfølgende råd og svamp til følge.)

Men rigtigt som du siger: Ventilation og gerne meget af det!
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 26 Februar , 2008, 22:03
Hm, jeg er kommet i tvivl om hvorvidt jeg vil isolere under taget eller ej. Måske nøjes jeg med træ, enten som profilbrædder eller plader. Under alle omstændigheder er tagvalget foretaget og udført, og det var det endelige svar fra min side!  :D

Nogle af de tagplader, jeg fik, havde antikondens-dug på undersiden, men ikke alle sammen.

I går aftes fik jeg fat i en projektør, så lidt flere af døgnets timer kan bruges, og dermed kommer der lidt mere fremdrift i projektet. Her er et par billeder fra i eftermiddags, hvor vi igen fik besøg af en høne, der skulle inspicere arbejdet - den hoppede rundt i over fem minutter, og tog sig ikke af småting som at jeg hamrede og savede rundt om den! Som det ses har jeg vores yngste med derude (nej, ikke hønen, se barnevognen bagerst i billedet!), og det gjorde det en smule mere udfordrende at få noget fra hånden, når en 10-mdr gammel unge skulle underholdes løbende. Og nej, tricket med hånd og søm er gået hen og blevet gammelt, så det var noget med at hoppe lidt rundt og se fjollet ud (uden eder og blod, som sidst!), når det ikke var sjovt nok at se på hønsene...
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 01 Marts , 2008, 23:19
Så er "skallen" stort set færdig, efter billedet blev taget fik jeg også sat vinduer i, og nu går jeg igang med det indvendige arbejde; isolering, trække ledninger og plader op, både vægge og gulve. Det er så frustrerende at skulle spilde sine hverdage med at sidde på et arbejde og lave ting, der ikke fremmer byggeriet af ens hønsehus!  ;D Men heldigvis har jeg fundet tid om aftenen efter kl 21, så der er da et vist niveau af fremskridt i projektet, selvom det godt måtte gå meget hurtigere!

På billede to ses nogle af de franske skruer, jeg eftermonterede i dag som vindsikring af taget Det var vist meget godt at jeg nåede det, der har været ret voldsomme vindstød her sidst på dagen. Men hvis jeg skal bygge ét til hus i samme model, vindsikrer jeg INDEN jeg lægger tagpladerne, det er godt nok noget nemmere at arbejde, når der er plads til hænder, arme og værktøj!  ::)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Maiken Brændmose Jensen efter 09 Marts , 2008, 20:19
@ christian.
Hvordan går det meg hønsehuset ??

Jeg venter i spænding, på de næste billeder. :)
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 12 Marts , 2008, 07:16
Det går fremad i små ryk, vi har haft en periode med meget at lave på arbejdet, samt familiepligter (fødselsdage og den slags) på hjemmefronten. Jeg har lavet et album om huset, gad vide om I andre kan se det?
Titel: Sv: Forslag til tagkonstruktion?
Indlæg af: Helen Ørndorf efter 12 Marts , 2008, 07:20
Jo da, man klikker blot under dit profil billede på Vis eget galleri, så se vi dine billeder af byggeforløbet