Jeg vil da godt driste mig til at fortælle lidt om genetik.
Det er sådan at der findes 3 forskelige arveligheder nemlig.
Dominant = normal = naturfarvet.
Resesiv.
Kønsbunden.
Normal-dominat arvelighed er den farve der altid dominere og næsten altid naturfarven, og ofte i dobelt faktor.
Normal-dominant X normal-dominant = 100 % normal-dominant
Normal-dominat X reseisiv =
100 % Enkeltfaktor/resesiv enkeltfaktor med arvelighed til resesiv både hanner og hunner.
Normal/resesiv X normal/resesiv = 25 % normal 25 % resesiv og 50 % normal/resesiv
Kønsbunden.
Kønsbunden han X normal hun = Normal hanner/kønsbunden, Hunner kønsbunden
Normal han X resesiv hun = Normal hanner/kønsbunden, alle hunner normalfarvede
Resesiv X resesiv = 100 % resesiv
Kønsbunden er næsten altid bundet til Lutino eller Albino. I to enkelte tilfælde er disse 2 farver bundet til ressesiv.
Det man gør i det tilfælde hvor der pluselig dukker en ny farve op er at man parre den afvigende unge tilbage på forældrefuglen for mulighed for yderlige fugle i afvigende farve da der herve kommer 75 % af generne fra forældrefugle i afkommet. Da man ikke kan se på forhånd om det er hannen eller hunnen der har arveligheden er det en stor fordel hvis man er så heldig at få både en han og hun med afvigende farver. Hvis den afvigende er kønsbunden Lutino eller Albino er det næsten altid en hun. Når denne køres tilbage på hannen vil afkommet være 25 % Hanner og 25 % hunner i afvigende farve 25 % Normalfarvede haner med arvelighed til afvigende farve og 25 % normal farvede hunner.
Jeg ved ikke hvor meget man kan bruge arveligheds regler i forbindelse med opdræt af fjerkræ, da største parten er et krydsnings produkt der er renavlet. Jeg ved dog at blå Andaluser til dels har et fast arveligheds mønster, men det passer dog ikke på nogle af de ovenstående arveligheder.
Der hvor man kan bruge arveligheds læren er i forbindelse med opståen af mutationer inden for vildfugle arter, som F.eks hvide Mandarin og Brudeænder er det godt at vide hvordan man kommer videre, da det ellers ofte ender med at man står med kun normalfarvede fugle.
Samtidig er det nødvendig at krydse normalfarve fugle ind på mutationerne for at bevare størrelsen og yngledygtigheden.
Jeg har i en årrække arbejdet med mutationer i Dværgpapegøjer og her giver nogle sammenparinger op til 21 forskellige fugle og flere i samme farve men med split = skjult arvelighed til forskellige farver. Hvis man ikke har styr på dette ender det som sagt med at man står med ene grønne fugle som de er i naturen. Af samme grund har jeg for flere år siden, anskaffet mig en bog på ca. 100 sider, der kun omhandler forskellige sammenparinger og genetiken i denne forbindelse