Jeg glæder mig over tendensen at flere og flere vil have høns i deres haver. Det er jo ikke vanskeligt og det giver mange fornøjelser.
Men nogle gange bliver det måske fremstillet lidt for let.
Man kan købe et færdigt hønsehus/bur og endda tre hybrid hønniker i en samlet pakke. Ideen er sød og charmerende og billeder i brochuren viser tre glade høns i solskin.
Fup er hvad det er. Husk at bevare din kritiske sans. Disse hønsehuse er lavet af tyndt træ, som var bedre egnet til æblekasser eller optænding. De er ofte blot samlet med med en hæftepistol. Køb dem ikke!
Se lige på prisen, og vurder hvad du i stedet kan få af stolper, lægter og plader af rigtige materialer.
Dine høns skal også kunne trives om vinteren i regn,slud og blæst. Er dimensionerne også sådan at dine høns kan udfolde deres naturlige adfærd, skrabe fødesøgning og støvbad M.V.? Næppe.
Lav det selv, eller køb et redskabsskur i træ, som du kan modificere til hønsehus.