Dræberhund?!!!

[Helene]

Hej alle,

Mit spørgsmål er nok mest et hundespørgsmål - men i forbindelse med høns 

Vi passer en hvalp på 6 måneder - den har et par gange været med i hønsegården - i snor. Han vil meget gerne jage dem.

I går kom han så løbende med en kylling i munden - stendød. Kyllingen må på mystisk vis være sluppet ud af indhegningen. Jeg tænkte der kunne være en chance for at skaderne havde slået kyllingen ihjel først. I dag fik jeg ved selvsyn set ham slå ihjel, da han løb gennem benene på mig på vej ind til kyllerne, jog rundt efter dem med mig (med baby på armen) efter ham - til han fik fat i en kylling som han slog ihjel for øjnene af mig, baby og min 3-årige. 

Mit spørgsmål er, kan en hund lære at det må den ikke?? Eller har han nu fået smag for kyllinge/hønsedrab, så vi aldrig kan have dem gående frit sammen?

Hvis nogen har erfaring på området vil jeg meget gerne have hjælp/gode råd - har mest lyst til at sende køteren til de evige jagtmarker - men forstår jo også (i hvert fald med min rationelle del) at hunden - og vi - sikkert er oppe mod både instinkt, natur, lyst og hvalpeunoder.

Mvh - en meget vred hønemor

Helene

[Patricia]

Jeg har forgæves i 1 år prøvet at lære min hund, (Han er 9år) blanding af schæfer/labrador/collie, at han ikke må røre hønsene, men som sagt forgæves. de eneste han ikke røre er dem der ikke løber fra ham. Han har sloget 3 af mine høns ihjel på 1 år, og jeg truer ham hver gang med dyrlægen, men han er ligeglad

[Liv]

Jeg tror det kommer an på hvilken race eller blandinger der er tale om. Vores labrador vil frygtelig gerne løbe efter vores høns, da han synes alt der bevæger sig er sjovt. Det er vidst samme problem som du har Patricia.    Han har endnu ikke nået at få fat på en høne, da jeg, bare han viser den mindste antydning af lidt for meget interesse for hønsene, siger til han, at han ikke må. Jeg ved ikke om han ville slå dem ihjel, hvis han endelig fik fat på dem. Men da jeg ikke er sikker, så går hønsene kun frit, når jeg har tid til at holde øje med dem og hunden (og rørhøgen der har snuppet dværghøner i nabolaget).

Vores hund har fået jagthundetræning og er jo derfor optrænet til at hente ting, men han har også lært ikke at løbe efter ting, som han får at vide han ikke skal røre. Især det sidste er jeg glad for at han har lært, det er meget nyttigt i dette tilfælde   

En ung hund kan man lære mange ting, men hvis det kun er en hund i passer, så har i nok ikke lang nok tid til at lære den det, det vil nok kræve daglig træning i et stykke tid. Det kommer, som jeg startede med, også meget an på hvilke racer der er i spil. En labrador er nem at træne, men en mere selvstændig hunderace vil være mere svær at have med at gøre og måske vil det ikke kunne lade sig gøre. Hvilken race/blanding er den?

Det i kunne gøre er, at prøve at lære hunden at den ikke må gå igennem døren til hønsegården. Ellers er der nok ikke andet i kan gøre end at binde hunden, når i åbner døren til hønsegården, så den ikke igen får chancen for at løbe derind.

[Steen D]

Jeg har en lille hund og store høns det er hønsene der sætter dagsorden

Hilsen Steen D
 

[ina.....]

Nu er det måske ikke de store pædagogiske evner der plager mig, og de hunde jeg selv har ejet, i den tid jeg har haft høns har alle forsøgt sig, og alle lært af en gang at det er absolut forbudt,,, de har ganske enkelt fået en ordentlig røvfuld, så det har aldrig været nødvendigt for mig at have dem i snor eller gå i rumpen af dem efter det.

Hunde i en flok, bliver sat på plads af en flokfører, og det er ikke blide metoder der bliver lagt for dagen der, og da jeg er den absolutte flokføre her, ja så giver det sig selv.
Og så er man fri for at bruge et halvt liv på at råbe og skælde ud på den stakkels hund, og alligevel ærgre sig når den gør som det passer den.

Jeg har også hørt at nogen har haft succes med at banke hunden med den døde fugl.

Når det gælder ting der virkelig er uacceptabelt er blødsødenhed en fejl i hundeopdragelsen.

[fanny]

ok- hvis der er nogen der skal bankes med en død høne er det vist hunde ejeren! Der er aldrig kommet noget godt ud af at give en hund tæsk- hverken med døde dyr en avis eller noget som helst andet. Der er utrolig stor lighed mellem hunde og børn- dem slår vi jo heller ikke på, de er nemlig som hunden i vores vold og kan ikke på nogen måde forsvare sig imod os. Vi har valgt dem –de har ikke valgt os.

Min hun jager gerne ting der flytter på sig, men hvis jeg siger nej (ok til tider ret højt) holder hun op og kommer på plads ved min side som hun har lært det med massere af ros og godbidder.

Hun endte en dag hos venner midt i de nyindkøbte (30 stk) gæslinger- hun stod midt blandt dem i hønsegården hvor de gik og vidste ikke rigtig hvad hun skulle stille op. Hun kom ud igen uden at krumme et dun.

Du har en hvalp som skal lærer hvad han må og ikke må, han syntes det er sjov for det siger hans instinkter ham jo- og at der bliver råbt og løbet efter gør det jo kun sjovere. Tro mig det bliver kun værre i lømmel alderen hvor de pludselig glemmer alt det de har lært.

Jeg kan anbefale bogen ”hundelytteren” af jan fennell... meget af det kan bruges for at etablere dig som leder i din familie.
Jeg er det i min og jeg har ikke tæsket noget som helst ind i min hund, jeg er konsekvent- det der er forbudt i dag er det også i morgen- men kærlig og rosende, det virker nu på 9 år med en muskelhund der klogere, kærligere, modigere  og mere velopdragen end 90% af de hunde jeg møder på min vej.

God fornøjelse med det- og lad hunden blive i huset eller i hvert fald i snor hvis hønsehus døre åbnes...
Mvh fanny

[Berit]

Hej Fanny
Jeg kan kun give dig ret, jeg har en datter der er adfærdskonsulent, og hun ville også sige som du, vi har valgt dem og ikke omvendt, og man kommer ingen vejne med tæsk, jeg har en gravhund han kan gå i snor blandt mine ænder, og ser tit på mine høns, men fik han muligheden så jagtede han dem, og det er hans natur, men vi holder det sådan at han ikke får lov til at prøve, han skal ikke fristes 

[Liv]

Vores hund bliver også styret med stemmen. Jeg har en gang haft fat i ham, da han var hvalp. Han hoppede op i min seng og det ville jeg absolut ikke have, så han blev hevet ned og holdt mod gulvet et øjeblik, mens jeg med fast stemme fortalte at det ville jeg ikke se igen! Han har aldrig været i nogle møbler siden!

Han er også en meget "blød" hund, så bare jeg bruger min skrappe stemme, så stopper han med det han er i gang med - løbe efter ting, slippe ting han har i munden, osv. Altså med mindre han er i stort underskud af motion, så kan han godt lige tage et par rejehop før han stopper/slipper/kommer tilbage, men det er nu meget sjældent det sker.

Generelt er det vel bedre at forhindre en situation end at stoppe en situation. Det fungere i hvert fald rigtigt godt med min hund. Når jeg ser at han kigger på noget på en bestemt måde, ved jeg at han overvejer om han ikke lige skal tjekke det ud, hvis jeg siger nej, så stopper han. Hvis han først er sat igang i mod det han har interesse for, så kræver det at jeg bruger min skrappe stemme.

[Helene]

Tusind tak for jeres svar..

Jeg har vedhæftet et par billeder af "min" dræberhund.
Jeg er klar over at han ikke gør det for at være ond - men fordi det er sjovt, og fordi hans instinkter siger det.. Og havde det været en rotte han havde "nakket" havde han fået ros og kærtegn og været dagens helt!
Han er en "Norsk Buhund" - og vi passer ham lidt på ubestemt tid - så det kan bestemt godt betale sig at lære ham noget. Vi bruger også metoden med masser af ros når han gør gode ting - og på den måde har vi på kun en uge (vi har haft ham i 14 dage) fået lært ham indkald (undtagen når han har en kylling i munden  ), sit, dæk, gi-pote, danse og flere andre øvelser - han synes det er super-sjovt, og lærer lynhurtigt nye øvelser.
Så hvis jeg vidste hvordan jeg skal træne ham til at passe på kyllingerne i stedet for at æde dem, tror jeg han kunne blive supergod. Forslag søges 
Han skal også nurses lidt - hans familie ville have aflivet ham pga nogle mulige epilepsi-anfald - men vi syntes han er så dejlig en hund, at han skulle have en chance, og er nu blevet undersøgt på Landbohøjskolens Epilepsiafd. hvor vi nu venter på svar.
Mvh - Helene

[Liv]

Har lige tjekke Norsk Buhund ud på nette. Det virker som en hund, der godt kan lære at den ikke må tage kyllinger. Hvordan det skal gøres er en helt anden sag. Jeg ville nok prøve at lære ham, at han ikke må gå ind i hønsegården, også hvis døren står åben.

Vores hund lærte på to dage at han ikke må gå på trapper inde i huset, bare ved at vi sagde nej, når han trådte op på trappen og roste ham, når han gik ned igen. På samme måde holder vi ham ude af hønsehus og hønsegård.

Måske kunne i gøre det på næste samme måde med jeres hund, bare med en snor på. Ikke noget med at trække ham tilbage. Sig nej når han går frem mod kyllingerne og ros ham når han går tilbage. Det vil nok tage meget lang tid før han forstår det især hvis han bliver ophidset over synet af kyllingerne. Måske kunne i prøve det uden høns/kyllinger i hønsegården først og når han har forstået det, så gå over til fyldt hønsegård.

En anden træning jeg ville lave var at tage en kylling i hænderne og sige nej, hver gang hunden snusede til den. Senere sætte den på jorden/i en kasse og igen gå frem med nej/ros metoden (selvfølgelig med hunden i snor indtil den har fattet det). Det ville virke på min hund. I kan jo prøve det, hvis det lyder som noget i tror ville virke på jeres hund, og tilpasse det til jeres hund, alle hunde er jo forskellige og skal have forskellige mængder nej og ros.

[Susanne Ebbe]

ok- hvis der er nogen der skal bankes med en død høne er det vist hunde ejeren!

Nu er der jo heller ingen her der siger at man skal tæske sin hund sønder og sammen. Men vi er nogen der bliver velsignet med hanhunde med et kæmpe ego. Og ønsker man at leve sammen med de dyr man nu engang tager under sine vinger, så må man også indrette sig så alle forstår hvem der har bukserne på.

Det kan gøres på mange måder.

Har man 1 hund kan næsten alt lade sig gøre med guffer og stemmeføring. Men har man en flok hunde med knald på hjernen og selvtillid, så er det altså en anden snak.

[ina.....]

Jeg kunne nu ikke drømme om hverken at banke min hund med en død høne eller en avis, jeg tager den selv på fersk gerning, ligesom enhver førehund ville gøre.
Og Liv har jo netop af en gang forklaret sin hund at den ikke skal komme i hendes seng, og det tog et halvt sekund,
Måske handler det lidt om at mennesket tror de er højt hævet over andre begavede dyrearter, men i sidste instans, ja så er vi bare pattedyr, og en af forklaringerne på at der er flere hunde på internaterne end før,der har bidt familiens unger, postbudet, eller ædt deres kanin, og forøvrigt er vildt uopdragne, skyldes at der er ikke er blevet opdraget på dem, og jeg taler jo ikke om at alt skal bankes ind i hovedet på dem, jeg siger bare at det der er absolut forbudt, er absolut forbudt, og det medføre at man bliver den meget lille. Men vi er altså bare pattdyr ligesom alle de andre, og vores børn og hunde elsker at have grænser for deres udfoldelser.
Der er ingen pattedyr, altså udover det overbegavede menneske der ikke straffer deres unger eller medfæller med kontant afregning, og således overlver flokken.

Der har da heller aldrig været så mange ulydige umulige rædselsfulde hunde som efter adfærdskonsulenterne kom til, for de kan give enhver hundeejer dårlig samvittighed over ikke at slå til, ikke på hunden, men som hundeflokfører, og husk endelig et kilo godbidder i hver lomme inden du bevæger dig ud i din egen have med din hund i snor.
Det er misforstået godhed.

Jeg går bestemt ind for ros for alt hvad der er godt, og det er jo heldigvis det meste, og da mine hunde går frit på min ejendom uden hegn, og kun besøger naboen, fordi det vil naboen gerne have, ja så er jeg da glad for at de overhovedet ikke kunne drømme om at kaste sig over hverken mine eller naboens dyr.


Og jeg kunne ikke drømme om at bruge tid på at vandre omkring med min hund i snor i min egen have, min have er min hunds fristed, og der går den side om side med høns og kyllinger og kat og gås uden så meget som at overveje at rende efter dem, og det var gjort på under et minut, se det synes jeg jo er nemmere for mig og hunden, i  stedet for at slæbe den rundt i snor eller bruge min skrappe stemme, det er nemlig ikke nødvendigt, og efter ti år med den skrappe stemme betragter jeg det faktisk som dyreplageri.

Og så skal man ikke glemme at hunde ligesom børn er forskellige og skal opdrages forskelligt.

[Dorte Jørgensen]

Jeg har en 5 år gammel schæfer, Askari, som absolut ikke har adgang til mine høns. Han løber hver dag ivrigt ned til hønsegården og farer gøende rundt om den. Hønsene ser overbærende ud gennem nettet på ham - hvem er den intelligente der???

Jeg har forgæves forsøgt at få ham til at lade være, han er ellers ret velafrettet, men hønsene skal han altså prøve at få til at flyve lidt.

Hønsene går i en voliere sammen med undulater og parakitter, og de små fugle letter jo når Askari kommer, så det er nok det der ansporer ham til at blive ved.

Han har aldrig været med inde i indhegningen og pga småfuglene er døren jo aldrig åben. Når jeg åbner til slusen bliver han pænt siddende udenfor og prøver ikke at komme med ind.

[Patricia]

Min hund får havemøbler eller hønsel... i ørene når noget bevæger sig væk fra ham, så skal det jages, og jeg kan råbe og skrige. hvis det derimod løber hen imod ham står han tamt og glor
Jeg har givet ham et los i rø... de gange han har taget mine høns, men det glemmer han rimelig hurtigt igen.

[Liv]

@Ina

Du har ret i at den skrappe stemme er meget ubehaglig for hunden. Jeg foretrækker helt klart at forhindre de situationer, hvor jeg behøver at bruge den.

Jeg er "heldig" at have en af de bløde hunde, hvor et almindeligt nej for det meste er alt rigeligt til at holde styr på ham. Den ene gang jeg holdte ham nede, var nok til at han forstod, at jeg er den der bestemmer. Når jeg bruger den skrappe stemme bliver han meget underdanig og hvis jeg ignorerer ham bliver han ulykkelig. Jeg har tit en fornemmelse af at jeg i mit kropssprog er for dominerende til den type hund jeg har.

Du skriver om at tage hunden på fersk gerning, det er vidst nogenlunde det jeg mener ved mine ord "Generelt er det vel bedre at forhindre en situation end at stoppe en situation." Hvis hunden gør noget den ikke må, så skal den have at vide at det må den ikke. Min hund er bare så tydelig i sit kropssprog, at jeg kan stoppe hans gøremål inden han er gået i gang med det. Jeg behøver ikke stoppe ham, når han har fået fat i en høne, jeg stopper ham inden han får fat i hønen.
Andre hunde bliver måske nødt til at blive stoppet, når de har fat i hønen for at de forstår, hvad de ikke må og med en kraftigere dominans end et lille nej eller en skrap stemme, det har jeg fuld forståelse for! Jeg har flere gange fysisk domineret fremmede hunde, som jeg syntes opførte sig på en måde jeg ikke kunne accepterer. Fx. jeg vil ikke have at hunde hopper op af mig, lige meget hvor små og nuttede de end kan være. Jeg synes det er skide træls at deres ejere ikke har lært dem at de skal lade være. Så jeg skubber dem fast ned mod jorden og siger tydeligt nej, hvis de gøre det igen ignorere jeg dem. De plejer at forstå budskabet, mens hundeejerene kan blive noget fortørnet.