Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Raziel efter 05 Juli , 2015, 15:50

Titel: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Raziel efter 05 Juli , 2015, 15:50
Vi har virkelig mange æg for tiden, så jeg leder efter inspiration til opskrifter.

Min yndlingsopskrift for tiden er denne: http://hobbydyrene.blogspot.dk/2015/06/djvleg-med-tun-og-purlg.html
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: nimrod efter 05 Juli , 2015, 16:43
Verdens bedste æggekage:

9 æg
2½ dl mælk
3 tsk kartoffelmel
1½ tsk salt
lidt fedtstof (gerne baconfedt ...)

kom mælk, kartoffelmel og salt i en melryster og ryst.
kom fedtstof på panden og god varme.
mælkeblandingen piskes sammen med æggene og kommes på den varme pande.

Endeligt ikke bruge redskaber til at pære eller vende i æggene, kun ryste panden blidt i cirkelbevægelser.
Når æggemassen er næsten stivnet, sættes panden kort i ovnen på 175 grader (indtil den øverste æggemasse er stivnet)

Dette giver en fantastisk luftig æggekage :)

server med masser af purløg og stegt flæsk ;)
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Bente E. efter 05 Juli , 2015, 17:18
Æggekage/tortilla

1 stort zittauerløg
2-4 kartofler
5 æg
olivenolie
krydderier - salt-peber, evt fintmalet chilipeber/cayenne el.lign

Tilbehør: salsa, ketchup, en skive brød, chorizo, skinke eller whatever

Løgene skrælles, skæres i tynde både og ristes bløde og gyldne i olivenolie på panden.
Tag løgene af og læg dem på en tallerken.

Kartofler, skrællet og skåret i små tern steges ved middel varme i 15 minutter til de er møre. Der krydres med hvad man har lyst til - minimum et drys salt.

Når kartoflerne er møre, kommes løgene tilbage på panden. Når de har fået varmen, skrues op til max. varme et øjeblik, de sammenpiskede æg tilsættes. Fordel løg/kartofler på panden. Skru ned for varmen til middel igen. Rod lidt i æggekagen, men lad den ellers være i fred, gerne under låg. Den bliver flot hvis den vendes med en tallerken, når overfladen har 'sat sig' lidt.

Skøn og mættende frokostret - eller middagsret til den moderat sultne.

Kan selvfølgelig serveres kold, skåret i fine terninger eller slices til tapas. Diverse salater går også fint til.

Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Juli , 2015, 09:04
Flødeis:

6 æg
½ l fløde
6 skf sukker
knust chokolade, karamel eller hvad man nu har

Pisk blommer m sukker, pisk æggehviden, pisk fløden. Bland det hele - incl evt chokolade.
Fryses og er klar næste dag.

Det er enopskrift jeg fik af en rigtig bondekone  /o, som havde arvet den fra sin tipoldemor  :angel: og der kommer IKKE iskrystaller i isen /o
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Raziel efter 06 Juli , 2015, 09:19
Lækre opskrifter:) tror jeg skal lave is med ungerne i dag.
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: renepaulsen efter 06 Juli , 2015, 11:19
Jeg lavede også is her i weekenden, med hjemmelavede æg!
Nøj det var godt. Den blev dog ikke lige så hvid som den på billedet. Det er jo hvad der kan ske med hjemmelavede æggeblommer, og ikke de industrilavede  ;D /o
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 24 Maj , 2016, 12:30
Jeg faldt lige over denne tråd.

En af de bedste retter med æg, synes jeg, er salat med pocherede æg. Det er ikke så svært, når bare æggene helt friske og har stuetemperatur.

Jeg laver en blandet salat, og tilsætter "hvad jeg har", fx friske grønne asparges, bager lidt tomater i ovnen, forårsløg, artikskokker oliven, bagte peberfrugter - eller hvad du nu har lyst til. Så laver jeg en god dressing, enten olie-eddike, eller baseret på crème fraiche med krydderurter.

Laver lidt brødcroutoner i ovnen.

Pocherer æggene: Vand i en gryde bringes i kog. Det skal kun lige simre. Tilsæt lidt eddike. Slå et æg ud en lille kop. Rør rundt i gryden, så der kommer en lille hvirvel og hæld forsigtigt ægget ned i vandet. Hvirvlen vil hjælpe med at samle æggehviden rundt om blommen, ellers så hjælp lidt til med en gaffel. Pochér ægget i ca. 3 min. og tag det op. Jeg pocherer ca. 3 æg af gangen.

Anret salaten på et stort fad og læg æggene på salaten. Velbekommen :).
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Lene Lestat efter 24 Maj , 2016, 14:14
Go ide, når man drukner i æg lige for tiden.
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Raziel efter 24 Maj , 2016, 15:10
Hvad er forskellen på æggene om de bliver pocherede eller kogt? Er der forskel i konsistens?

Jeg har for øvrigt fået yderligere et par opskrifter på fyldte æg på min blog
http://hobbydyrene.blogspot.dk/2016/05/klassiske-djvleg.html
http://hobbydyrene.blogspot.dk/2015/06/djvleg-med-bacon.html
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 24 Maj , 2016, 17:26
Go ide, når man drukner i æg lige for tiden.
Jep. Jeg har sat prisen op fra 2,50 krone til 3 kroner pr. æg. Det sælger ikke herude på bøheren. Jeg mangler mine æggekunder på kontoret (jeg har skiftet job, så nu arbejder jeg lokalt), så jeg har æg i spande, i bakker, i kurve. Æg allevegne.
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 24 Maj , 2016, 17:28
Hvad er forskellen på æggene om de bliver pocherede eller kogt? Er der forskel i konsistens?
Pocherede æg er kogte æg uden skal. Mange er lidt bange for at kaste sig ud i øvelsen, men det er virkelig intet problem, når man har superfriske æg at lege med :).
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Raziel efter 24 Maj , 2016, 17:57
Jeg er klar over hvordan man pocherer, men jeg er interesseret i forskellen på det færdige produkt :-)
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 24 Maj , 2016, 18:29
Jeg er klar over hvordan man pocherer, men jeg er interesseret i forskellen på det færdige produkt :-)
Ups, undskyld. Jeg fik ikke læst dit spørgsmål ordentligt. Ja, konsistensen er helt anderledes. Det pocherede æg ligger "silkeblødt" på tallerkenen i forhold til et kogt æg. Æggehviden er helt silkeagtig og lækker, og hvis man pocherer så ægget er smilende, er det en hel oplevelse at skære ægget over og se blommen flyde ud.
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Raziel efter 24 Maj , 2016, 19:11
Ok :) det må prøves.
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: walter efter 04 Juni , 2016, 02:00
Hej  Solæg
En opskrift som hvis kun findes i Sønderjylland,hærdkog en stak æg 13-15 min,læg dem i en meget stærk saltlage lad dem ligge i nogen dage. Når du vil spise dem tag skalen af skær dem over på langs og tag blommen ud så fyldes der en dråbe eddikke,olie og sennep i hulet læg blommen omvendt i hulet og spis i en mundfuld,en himmerigs mundfuld.Æggene kan holde sig meget længe her holder de bare ikke så længe
mvh Walter
Titel: Sv: Din yndlingsæggeopskrift
Indlæg af: Gerda efter 04 Juni , 2016, 06:53
Ja walter vi sønderjyder ved nok hvordan solæg skal spises. Men hvad med snapsen dertil. Det får vi her i huset.