Det er meget forskelligt fra individ til individ, hvor påvirket høns er af fældningen.
Nogle tager fjertabet og produktionen af de nye fjer i stiv vinge og fortsætter deres aktive liv, mens andre kan være så trætte, nedstemte og inaktive, så vi får mistanke om, at de er syge - dertil kommer at de kan have svært ved at holde varmen
Det kræver enormt meget energi at lave alle de nye fjer og dun til den nye vinterfrakke og når der samtidig skal være energi til at opretholde livet og holde varmen, er det en rigtig god ide at skrue op for proteinindholdet i den daglige føde i fældeperioden.
En h*nes krop er øm og 'dum', når de nye fjer bryder igennem huden og de vil helst undgå at blive rørt ved i den periode, hvilket vi så vidt muligt skal respektere.
God bedring med din høne, Gerda