Hej hønsevenner
jeg er netop kommet hjem fra restaurant. På bordet stod ikke flag i anledning af fødselsdag, men min nyvundne ærespokal fra min allerførste hønseudstilling!! (se mig sidde med armene over hovedet igen til stor undren for gemalen).
Jeg klarede det - jeg overlevede - jeg trækker vejret endnu - jeg blev ikke til grin (altså... det hjælper meget med selvironi og overbærenhed over for dem, der ikke ejer høns) - I'M STILL STANDING!
Min handyman havde lavet 2 transportkasser med 6 rum i hver, så jeg havde meldt 12 dyr til fordelt på 8 høner og 4 haner. Jeg kunne jo ligeså godt fylde kasserne op! Anede nærmest ikke hvad jeg skulle kigge efter og tænkte, at hvis jeg tog dem, jeg SELV ud fra kammen alene syntes var de bedste, så måtte det bære eller briste. Og det bar!
1 høne havde beskadiget kam, 1 hane havde tvillingetak, 1 hane fik 91 point, og resten på nær 2 fik 92 og 93 point. Jeg var pavestolt og fattede ikke en meter. Var taget derop uden familien for at have tid til at blive klogere uden børn og mand at tage hensyn til også.
Den ene høne har min datter fået og den ene hane har min søn - i mit navn, men herhjemme har de farveringe på, så de kan genkendes. Begge dyr fik 93 point. Da børnene kom med senere på dagen havde deres 2 dyr som de eneste på hele skuet vundet små legopakkepræmier! De var så stolte de børn. Utroligt hvad en lille tur i fakta kan gøre
Daniels hane og 2 af mine høner vandt tilsammen en ærespræmie. Tænk, jeg har høner, der fik 94 og 96 point! VILDT!
Jeg har mistet min udstillingsjomfruelighed, og det gjorde ikke engang ondt!