Udfra de forsøg og efaringer jeg har gjordt med opdræt af en del vagtelkyllinger af forskellig arter er at en pære med lys i er den dårligste løsning hvad angår stres hos vagtelkyllinger.
En pære der ikke giver lys og tvangsstyring af lyst så de kun har lys en halv time for hver to timer om dagen giver kyllinger der er langt mindre stressede og hermed undgår man mange problemmer med at de hakker hinande i føder og næb samt at deres imunforsvar bliver langt bedre.
Samtidig virker de kyllinger der går under konstant lys noget mere slappe end kyllinger der går i kasser hvor de får mulighed for at hvile i total mørke.
Lyset i kassen øges efter som kyllingerne bliver større, ved at jeg ligger aviser over plexiglaspladen der dækker halvdelen af kassen.
Når de får en vis størrelse flyttes de til kasser hvor der i den ene ende er et rum med en varmepære uden lys men med adgang til alm. Den øvrige del af kassen er uden varme og kunstig lys der er alm. dagslys i helle kassen og mørke i hele kassen om natten.
Min erfaring er i hvertilfælde langt mere positiv ved kyllinger der har gået i kasser med tvangsstyring af lyset frem for de forstyrede kyllinger der kommer ud af at de har lys hele tiden og aldrig mulighed for at hvile da der altid er kyllinger der er aktive.
I naturen ligger hønen også og ruger på kyllingerne største parten af tiden de første dage og de er kun aktive i korte periode for at søge føde.
En periode der tiltager med kyllingernes vækst for til sidst at blive til hele dagen.
Nu er jeg nok også lidt skadet af at være Veterinær og Miljøkonsulent i Landsorganisationen Danske Fuglegoreninger et hverv jeg har fået på grund af min store interesse for dyrevelfærd.
For mig er og har det altid været vigtigt at mine fugle har det så godt som muligt og så må man ofre det det koster.
Dette tror jeg også er vigtig for mange andre, men ofte mangler der viden og man holder sig til traditioner på trods af problemmer.
Man høre ofte folk sige at det var også nogle dårlige fugle de fik fat i.
Der findes ikke dårlige fugle men mange dårlige fuglefolk.
Det samme gælder foder hvor jeg har en tro på at et godt foder giver bedre resultater end et mindre godt foder.
Dsv. må vi nok erkende at det foder der ofte sælges til hobby folk i sække er af en dårligere kvaliet end det der sælges i løs vægt til erhvevs avlerne, da de stiller krav til foderet kvalitet, modsat hobby avlerne der stiller krav til billig priser.
Jeg er på det sidste begyndt at bruge et Belgisk produkt der heder Breed Max nok det bedste vitamin og protein tilskud jeg nogen side har brugt.
Mine fugle er i hvertilfælde i år væsentlig pænere i fjerdragt og hvad kondition angår end tidligere år.
Det koster ganske vidst også knab 400 kr. for 3 kg. men det er pengene værd.
En anden ting mange glemmer er det sociale omkring fuglene der har behov for flok mentalitet om vinteren og udskillelse i par i sommer perioden. Dette er vigtig for fuglenes udvikling og tilpasning overfor atsfælder.
Når man har set en flok Skæl eller Bob White vagtler side i rundkreds med gumpperne ind mod midten for at holde varmen og samtidig holde udkik efter rovdyr er man ikke i tvivl om at det er det rigtige at holde dem i flok om vinteren, når man tænker på at især Skælvagtler er meget teritoriebividste i sommer perioden og ofte stresser andre artsfælder af samme køn ihjeld.
Dette skyldes ikke at de er ondskabsfulde som mange vil mene, men at de ønsker et vidst teritorie til at opfostre deres kyllinger på så der er fødegrundlag nok til afkommet.
Mange mener også at fasan haner er ondskabsfulde da de kan finde på at ødelægge en rugende høne eller dens kyllinger når de kommer.
Dette skyldes også at man ikke tilgodeser de naturlige forhold og ikke at hanen er ondskabsfuld.
I naturen søger hanerne i forårsperioden til områder hvor hønerne er og de mødes flygtigt for at pare sig. Når hønen så har lagt æg og begyndt rugningen forlader hanerne ofte området og oplever ikke rugende høner eller høner med kyllinger.
Derfor agere de som de gør når de i fangenskab tvivges til at opholde sig sammen med en rugende høne eller dennes kyllinger.
Hos nogle arter aceptere hanerne kyllinger langt bedre end andre. Fek.s. har min tragopan hane aldrig rørt hverken rugende høner eller kyllinger. Modsat mine Amherts fasaner.
Ja det at holde fugle er meget intresant og især det at forsøge at gøre tingene optimal og så naturlig som muligt.
Dsv. er der mange der ikke er opmærksom på disse ting og tror at det er ligemeget hvad man gør så registrer fuglene det ikke da de ikke ved bedre.
Fugle og fjerkræ har på lige fod med andre dyr behov for at få oplevelser hver dag, der gør dem trætte og tolerante overfor artsfælder.
Jo tættere man kommer naturen jo bedre.
Se blot hvordan det er gået med erfhvervs fjerkræet der har midstet enhver evne de havde med fra naturen på grund af de unaturlige forhold de opdrættes under med strees fjerpilning manglende imunforsvar og mange andre ting til følge.
Det samme er dsv ved at ske med vores vagtler mm.
Beløndingen er dobbelt glæde når det endelig lykkes at skabe optimale forhold.
At komme ned i en stor voliere med en flok stære der i flok skider på en fordi man har andet tøj på er ganske vidst ingen fornøjelse og dog da det er et tegn på at de naturlige instinkter for at forsvare sig stadig er til stede, et fænomen man ikke oplever i en lille voliere med et enkelt par der føler sig usikker.
Dog er der også det vi menesker ser som ulemper ved flok hold af fugle, nemlig at de svage ofte bliver sorteret fra som i naturen. Man kan så sige at denne sortering er sund set fra naturens side da det ofte er forbundet med fejl i de fugle der bukker under, fejl som vi menesker ikke kan registrere.
Nå det blev som sædvanlig til en længere smøre om fuglevelfærd, men sådan er det jo nok når der er noget man brænder for og gerne vil oplyse andre om.
Nyeste
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
