Jeg er nu nået til F2 i mit lille "projekt chokoladefarvet dværgbrahma".
Fra F1 beholdt jeg to sort split chokolade-haner, som jeg satte på sorte høner. Det skulle i teorien give 25% chokoladefarvede hønekyllinger, og ud af foreløbig otte kyllinger, er der kommet to chokoladefarvede høner. Resten er sorte, hvoraf halvdelen af hanekyllingerne teoretisk er split chokolade, men da det ikke er muligt at se, hvilke der bærer chokoladefarven, skal der kontrolruges, når de er blevet voksne.
Desværre har to af mine tre høner lagt sig skruk, så i øjeblikket får jeg bare fem-seks æg om ugen, de bliver alle lagt gemt og lagt i maskinen.
De to kyllinger har dejligt brede hoveder, ligesom mine store brahmakyllinger plejer at have. Om de får ærtekam, vil tiden vise - og om de kommer til at ligne brahma, når de vokser til, er også et godt spørgsmål.
Her er de to: