Moskusænders æglægning er sjov. De fleste høns/ænder lægger fra naturens side æg om foråret, og man har avlet sig frem til at forlænge denne sæson, så de bliver ved med at lægge æg, indtil de skal skifte fjer. Alt imens moskusænder kan begynde midt om vinteren, hvis der er foder nok, og lægge de her 10-25 æg og enten ruger dem ud eller opgiver projektet, hvis man fjerner æggene, og prøver igen et par måneder efter.
Min teori er, at de ikke følger årstiderne med længere dage så meget som andre fugle, da de kommer fra Mellem- og Sydamerika, hvor der ikke er forskel på årstiderne. Det må være foderet og lysten til at ruge, der bestemmer deres æglægning, og deres rugelyst er stor. I varmt klima kan de ruge 3-4 hold om året.