Forum > Arvelighedslære

Sussex i rene blandet med hinanden?

(1/3) > >>

Lone:
Med fare for at få lidt tæsk vil jeg forelægge min plan og gerne høre lidt gætterier på resultaterne:
Jeg har en (sund) stamme lyse sussex, der sprøjter æg ud og sjældent fejler noget, heraf 4 unge høns fra sidste sommer. Også en hane, der dels er halvbror til hønsene, dels gør hans størrelse, at hønsene risikerer rifter og sår, fordi han er så stor, så han er til salg..   :(
Så har jeg også 4 unge høns, også sussex, af varianten trefarvet. Jeg slagtede hanen, da alle hanekyllingerne fra sidste år fik skæve tæer/fødder - og de af flere andre grunde trængte til nyt blod, men det er svært at skaffe. Og jeg synes generelt de trefarvede vokser langsomt, er længe om at komme i æglægning og heller ikke bliver så store som de lyse.
Derudover har jeg en enkelt sølvfarvet sussexhøne, også fra sidste sommer, tilsyneladende sund og rask.
Samt 3 haner af sølvfarvet sussex.. Der voksede flere haner op i det kuld, jeg rugede ud sidste sommer, men de blev frasorteret: skæv krop (den fik navnet Quasimodo), ringe vækst/dårlig trivsel, og en mere med skæv krop, viste det sig, da jeg slagtede den p.g.a. langsom udvikling. Den havde også nogen vorteagtige vækster på tarmene og blev aldrig til noget på menukortet.
Min tanke var så at sætte den bedste sølvfarvede hane sammen med de 4 lyse, de 4 trefarvede høns og den ene sølvfarvede høne, i håb om at få nogen mere livskraftige dyr til at lægge æg og lave suppehaner med god vækst. Og hønerne kunne undgå at blive skadet af en (stor og tung) lys hane. Jeg snakker hverken raceavl eller udstillingsdyr, og skulle jeg afhænde nogen æg eller kyllinger uden for matriklen, vil det blive med etiketten 'havehøns'.
Men er der nogen, der vil spå om resultatet? Den enlige sølvfarvede høne vil selvfølgelig lave sølvfarvede kyllinger med sin halvbror, hvilket egentlig ikke er ønsket, det er mere et spørgsmål om plads,  jeg kunne sætte hende til den lyse hane (sammen med de ældre lyse høns, jeg også har)
Men de lyse høns og de trefarvede med den sølvfarvede hane? Jeg har hørt, at lys x sølv skulle give begge dele, men har nogen afprøvet det? Og de trefarvede med den sølvfarvede hane? de 2 svage stammer burde vel i krydsningsfrodighedens navn give noget mere livskraftigt - eller?
Forslag modtages gerne..  /o

Frank H. Kristensen:
Hej Lone

Jeg kommer gerne med et gæt på farverne på hvad du kan forvente. Først kan jeg lige gennemgå de forskellige gener der kommer i spil.

Sølvfaktor og Guldfaktor er kønsbundet hvor sølv er dominant. Det vil sige at hønerne kun kan være en af delene imens hanerne kan have begge gener i sig. Med den rette kombintion af farver vil man også kunne kønsbestemme kyllingerne fra daggamle.

Columbiategningen er en dominant tegningsform.

Sølvgrå/overtegnede Sort sølvbrystede eller den sort-sølv tegningsform er også dominant.

Hvidplettet tegningsform er et recessivt gen hvilket betyder den skal være renavlet for at kunne ses.

Mahonifarven er dominant over guldfarven(gul), dog knap så intensiv i farven i ikke renavlet form, som hvis den er renavlet.

Det var vidst alle de nødvendige gener og så hvad du kan forvente.
Sølvgrå hane X Hvide sort-columbia(lyse) høner
100 % Sølvgrå kyllinger som bærer skjult på columbiategningen

Begge tegningsformer er dominante, men da sølvgrå tegningsform er mest dominant er det denne man vil komme til at se.

Hvid sort-columbia(lys) hane X Sølvgrå høne
100 % Sølvgrå med skjult gen for columbia

Sølvgrå hane X Brune sort-porcelænsfarvede(Trefarvede) høner
50 % Sølvgrå haner med rødorange skuldre med skjult gen for guldfaktor, porcelænstegning og columbiategning.
50 % Sølvgrå høner med mahonigen og skjult gen for porcelænstegning og columbiategning

Dette er det korte version så bliver den næste meget mere spændende med resultater.

Frank H. Kristensen:
Måske gode råd er hvis du vil forbedre de hvid sort-columbia(lyse) brug andre hvid sort-columbia dyr da det er den stærkeste varietet med flest opdrættere og størst genpulje og finde.

Hvis du vil forbedre de Sølvgrå brug Hvid sort-columbia uanset kombien af hane og høne.

Hvis du vil forbedre Gul sort-columbia brug hvid sort-columbia høner på Gul sort-columbia hane og gem høneafkommet til videravl der vil avle rent fremover i gul sort-columbia.

Hvis forbedre Rød sort-columbia brug gul sort-columbia begge køn eller hvid sort-columbia høner hvor høneafkommet så gemmes til videre avl.

Hvis forbedre Brune sort-porcelænsfarvede brug Rød sort-columbia helst eller gul sort-columbia kan også bruges begge køn. Man kan også bruge hvid sort-columbia høner hvor høneafkommet kun gemmes til den videre avl.

anneke:
Det var en rigtig fint forklaring Frank. Men hvad sker der med størrelse og livskraft? Bliver de ikke bare mindre alle sammen hvis man bruger en lille hane?
Er det en genfejl at de får krumme tæer og en bøjed rug eller er det en rugefejl? Jeg havde det også ved nogle af min Barnevelder i år. Men også ved en krysning Barnevelder Maran, og der kan det ikke være indavl.

Lone:
Ja, tak for det grundige svar, Frank  /o, jeg har først fået tid til at svare nu.
Jeg vil gøre forsøget med mine 'havesussex' og sætte de unge af trefarvede og lyse (hvid/sort) hønniker med den sølvfarvede hane. Den sølvfarvede høner kommer foreløbig sammen med den lyse hane, hun er rimeligt velvoksen og burde kunne holde til ham, og der kommer også 5 ældre, store lyse sussex med, håber jeg kan finde hendes (kommende) æg i blandt.
Og så er jeg spændt på resultatet, især om der kommer stærke sølvfarvede, og om der er forskel på lys hane x sølv høne og sølv hane x lys høne.
I vil høre nærmere, når sæsonen forhåbentlig kommer godt i gang - og alt dette fuglep.. er overstået.
I øvrigt kan jeg fortælle, at 'Stig' som I måske husker som den umulige hanekylling fra juleeventyret, var den sølvfarvede, der ikke en gang kunne bruges til  at spise p.g.a. noget kræftlignende på tamene - og sen udvikling i øvrigt. Bare til orientering..  :o

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version