En helt lukket besætning i Tyskland, hvor hønsene aldrig har været udenfor eller været i direkte kontakt med fugle er blevet smittet med H5N8 fugleinfluenza. 250.000 rugeæg fra denne besætning er blevet sendt til Danmark. En lige så lukket besætning med kalkuner i Ungarn blev smittet i forrige uge. Sidste år var det store, lukkede besætninger i England og Frankrig. Eksemplet med rugeæggene fra Tyskland er bare endnu et eksempel på at det ikke længere handler om landegrænser, når det drejer sig om bekæmpelse af sygdomme. Udbruddet skete i Tyskland, men æggene befandt sig i Danmark. Besætningen var storeksportør til Danmark.
Som for 10 år siden, er der frygt for at udbrud af fugleinfluenza i en besætning kan få økonomiske konsekvenser for eksporten af fjerkræ
.
Selv hvis der kommer et udbrud af fugleinfluenza i en hobbybesætning med 3 høns, så vil det kunne have betydning for eksporten. Desværre er der ikke nogen der stiller spørgsmålstegn ved dette.
Spørgsmålet burde egentlig være HVORFOR hobbyhøns (og kælegrise for sags skyld) kan være en trussel for en industri...
Hvorfor i alverden skulle en sygdom ved et hobbydyr kunne påvirke en milliardeksport og hvordan kan et erhverv leve med den risiko uden at gøre noget ved det?
Reglerne i dag stammer fra dengang, hvor landbrug var meget mere lokal og der ikke blev flyttet dyr ret langt, men de blev kørt på det nærmeste slagteri. Dengang gav det mening at stoppe for handel fra et område, hvis der var sygdomsudbrud i dette område. Sådan er det ikke mere. I dagens industrielle produktion af dyr til fødevarer, køres husdyr over lange afstande og frem og tilbage over diverse grænser. Medarbejdere i landbrugsindustrien kommer langvejs fra og de kan også medvirke til at sprede smitte af diverse sygdomme. Produktionen af fødevarer har ændret sig, men det har reglerne i tilfælde af sygdomme ikke. Derfor kan et udbrud af sygdom i en hobbybesætning have betydning. Ikke fordi det giver logisk mening, men fordi reglerne er forældede! I stedet for at bekæmpe sygdomme ved at kigge på områder/regioner, vil den moderne måde at bekæmpe sygdomme på være at kigge på segmenter. En totalt lukket besætning af slagtekyllinger har ikke noget tilfælles med et hobbyhold af 3 høns at gøre, det bør reglerne også afspejle.
I 2006 var det oppe at vende i Folketingets Fødevareudvalg. 2006 er altså 10 år siden, men der har været meget stille om dette emne siden. Det betaler vi prisen for nu!
http://www.ft.dk/samling/20051/almdel/flf/spm/186/svar/232706/253938/index.htm"De internationale handelsregler for fødevarer og dyr er til diskussion i disse år. Det er blandt andet foreslået, at et land skal have mulighed for at opdele f.eks. fjerkræproduktion i en professionel del og en hobbydel. Målet er, at den professionelle del og eksporten ikke påvirkes af et udbrud i hobbyfjerkræ, hvis hobbyfjerkræ ikke udgør en reel risiko for erhvervsfjerkræet. Derved kan det forhåbentligt blive muligt at indrette mere smidige regler for hobbyfjerkræ."
"Segmenteringsbegrebet bliver indført som et alternativ til regionalisering, og giver dermed en mulighed for at opdele besætninger med dyr der er modtagelige for sygdommen på grundlag af forskelle i smittebeskyttende foranstaltninger. Hvis et produktionssystem opnår at blive anerkendt som et segment, er ideen, at der derved åbnes mulighed for, at handlen med dyr og fødevarer i det givne segment kan fortsætte, selvom der findes sygdom i andre segmenter i området."
Det betyder på godt dansk at hvis dette bliver gennemført, så vil et udbrud af svinepest hos en kælegris, eller et udbrud af fugleinfluenza hos en der holder 3 høns i baghaven IKKE betyde noget som helst for eksporten!
Hermed en opfordring til både Fjerkrærådet og politikerne i Fødevareudvalget. Få nu fokus på at få moderniseret disse forældede regler omkring sygdomsudbrud og sat gang i arbejdet med at få indført segmentering. Det vil gavne alle parter.