Jeg hørte eller læste fornylig om faren ved ikke at blodforny. I USA eller England havde man en super tyr, som blev brugt meget og som gav gode tyrekalve, der gik videre ind i avlen. Resultatet blev at kvægbestandene mere eller mindre var i familie med hinanden. Ulempen var, at dyrene havde mange gener for det samme (f.eks. den/de egenskaber man ønskede), men til gengæld var der mange gentyper som dyrene manglede. I dette tilfælde evnen til at bekæmpe visse sygdomme. Da så en sådan sygdom bryder ud går bestanden til.
I naturen har nogle arter (kan ikke huske hvilke. Oddere?) en ret høj grad af indavl uden at det volder problemer, men naturens regulering over årtusinder er nok også mere optimal end menneskets.