Keld vil helst være udenfor. Han banker på, hvis han vil ind. Gåsehuset bruger han kun til æglægning.
Når han har været inde en times tid eller to, har tjekket gulvet for efterladte stumper kattetørfoder og fået sig en lille lur, vil han normalt gerne ud igen.
Jeg var vildt bekymret for ham sidste vinter. Ind imellem var han nærmest frosset fast i sneen - det knagede, når han rejste sig - men hans fødder og næb var varme, og han blev stærkt (og højlydt) utilfreds, hvis jeg prøvede at tage ham ind. Han vadede frem og tilbage foran døren, mens han båttede konstant. Så jeg lod ham være ude i det omfang, han havde lyst til. Jeg tog ham dog ind lidt, når han havde været i bad, så fjerene kunne tørre, ellers frøs vandet på dem til is.
Er der noget smukkere morgensyn end en gås med fjerene glimtende af rimfrost?