Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Arvelighedslære => Emne startet af: Storm-Olsen efter 19 Oktober , 2012, 08:50

Titel: Kam-fejl
Indlæg af: Storm-Olsen efter 19 Oktober , 2012, 08:50
I brakelland skal der pt. vælges avlshane til næste år.

Der er to kandidater - begge nydelige - bortset fra kammene.
Kan I, der er klogere end os, fortælle hvilken hane vi skal satse på?
Hvad risikoen er for at "grimhederne" går i arv og om vi kan forhindre dette ved hjælp af den rette høne?

..eller om vi hellere skal æde dem begge to og lade vores gamle hane (han er 3 år) - med nydelig kam - gøre udvalgte høner lykkelige igen. Han er ikke far til disse to herrer.

Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Loppe efter 19 Oktober , 2012, 11:17
Jeg har også to guldbrakel haner, skal prøve å få taget billede af dem, så måske jeg kan få en vurdering af kendere her inde. Håber det er ok ?
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Henriette Hall efter 19 Oktober , 2012, 11:24
Den øverste har da en forfærdelig masse bitakker. Det er ret arveligt, så den ville jeg forfremme til grydesteg.
Jeg ved ikke lige med den anden. Er det en fejl med takkerne på bagkammen?
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Lene Lestat efter 19 Oktober , 2012, 14:05
Nr.1 NEJ - bitakker er en grov og arvelig fejl.

Nr. 2 måske, kammen har noget lange tynde takker og en dårlig skåret bagkam.

Behold den gamle og nr. 2, det er altid godt med en hane i reserve. Og Brakel er der vel ikke for mange af i forvejen. 
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 19 Oktober , 2012, 23:59
Hvis det var for at få lidt nyt blod til flokken skal du bruge nummer to, som Lene skriver eller have ham i reserve og satse på den gamle kok igen.
Nummer et skal man holde sig langt væk fra, da det kan komme til at spøge i flere genrationer fremover og svært at få væk igen.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Storm-Olsen efter 20 Oktober , 2012, 08:48
Tak. Nr. 1 vil snarest blive spist.
Vi ved jo godt, at bitakker er en grim fejl, men nr. 2s grimheder er altså knapt så alarmerende, kan jeg forstå.

Hvorom alting er, så tror jeg måske vi ender på at æde dem begge to og vende tilbage til den gamle hane, som faktisk er en flot fyr.
Når vi har ham - og vi har faktisk også en udstationeret reservehane fra samme årgang - så er der jo ingen grund til at avle på noget grimt.

Mærkeligt, hvor de grimme kamme kom fra. Vi har faktisk altid haft rimeligt pæne kamme og aldrig set en med bitakker før.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 Oktober , 2012, 09:03
HVIS I brugte ham med bitakker, så ville der både komme afkom med bitakker og uden bitakker. Og hvis der så avles videre igen på de dyr uden bitakker, så kan de dukke op igen, dog i stadig mindre antal, når man bliver ved med at sortere ud og begynder at kende sine dyr.

Man skal forøvrigt også kigge på hele dyret, Brakel har kropsform, farve/tegningsform og halestilling som kardinalpunkter, så disse skal ihvertfald også være i orden.

Så en dårlig skåret kam kan være en mindre fejl end en meget dårlig farve/tegning.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: StinneG efter 20 Oktober , 2012, 22:13
kunne være rigtig interessant at lære noget mere om de forskellige kamtyper og deres arveligheder, synes bare det er svært at finde matariale omkring det. Er der nogle der kan anbefale noget litteratur om kamme?? Jeg står som trådstarter med en hane som har fået en uheldig kam i forhold til racen (dværgsilker). Stine
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 Oktober , 2012, 23:57
I den Skandinaviske Fjerkræ Standard står der en masse om kamtyper og fejl.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: StinneG efter 21 Oktober , 2012, 10:08
Tak Lene :) hvor får man fat på den ?  :) /o Stine
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: MartinGreen efter 21 Oktober , 2012, 10:14
På Dffr's hjemmeside kan man købe den. Allernederst til venstre.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: StinneG efter 21 Oktober , 2012, 13:43
Tak for hjælpen :)
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Rudy efter 21 Oktober , 2012, 13:54
Om man kan bruge dyr med kam-fejl i avlen er selvfølgelig indiskutabelt, hvis man da er seriøs i sit avlsarbejde.
Men der er yderligere en vigtig ting, som jeg altid også tager med i min vurdering af om en hane med fin kam kan bruge i avl. Der er OK at bruge hanen på billede 2, og vi antager at de 2 haner (billede 1 og 2) er brødre. Hvis der i dette kuld er f.eks. 25 unghaner, og der kun er få med OK kam, så kunne jeg aldrig acceptere en sådan OK hane i min avl, da "Kam-fejl generne" er meget stærke også hos dem med fin kam.
Er hanen på billede 1, derimod en enlig svale ud af f.eks. 25 unghaner, ville jeg ikke betænke mig i at bruge hanen på billede 2 i min avl.

Blot for at fremhæve, at også hypigheden af kam-fejl, og fejl iøvrigt, i en avlslinie, ikke må glemmes.
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Storm-Olsen efter 21 Oktober , 2012, 16:17
Det var en rigtig god pointe, Rudy, for de er brødre - og hele rosset har elendige kamme. Så deeet bliver vist til en god del stegt kylling.

Kropsform og farvetegning bilder vi os ind at have bedre styr på.
Tak for hjælpen alle sammen!
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Loppe efter 26 Oktober , 2012, 14:43
Tillater mig at lægge ud billede af mine to guld og en white barred hanekam.....

Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Loppe efter 26 Oktober , 2012, 14:46
Den forrige er min white barred hane her kommer 1. eldste hane og 2. yngste hane

Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Loppe efter 26 Oktober , 2012, 14:46
Hører gerne hvad I synes  ;)
Titel: Sv: Kam-fejl
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 27 Oktober , 2012, 01:01
Glæder mig til at se hvad de andre siger, men kan da give mit besyn med på det. Den første hane(Gul hvidstribet) han en rimelig pæn kam, men bagkammen kunne godt være lidt bedre skåret og pas på at takkerne ikke bliver for tynde.
Den første af de Guld haner har en lidt grov kam, men brede takker. Hagelapperne er alt for store og slaskede og folder derfor også. Det samme gør den øreskive vi kan se.
Den anden Guld hane tror jeg også får for grove hoveddele, men ikke så meget som den forrige. Ellers var hagelapper og øreskiver fine på nuværende tidspunkt. Hans kam bryder jeg mig til gengæld ikke om. Den har de lange tynde takker, men også et meget tyndt kamblad hvilket gør at forkammen allerede er ved at vældte og det bliver kun være med tiden. Når den har så tyndt et kamblad vil den også nemmere få frostskader i kammen og fryse takkerne af. Så pas på med det.

Gælder mig til at se hvad de andre skriver for det er ikke så ofte jeg skal bedømme en enkeltkam.