Forum > Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle

Påfugle

<< < (2/8) > >>

Egon:
Spændende om det lykkes med udrugningen.  :)

JesperKoch:
Bør jeg sætte hannen for sig selv når hun har lagt en håndfuld?
Er her nogen som ved det?

Jeg lyste et enkelt æg fra maskinen i nat og sørme om ikke der var bevægelse inden i😍
Lyser de andre 4 når mørket falder på i aften.

Marianne Vedel:
Det er ikke ualmindeligt, at påfugle lægger æg hist og pist. Jeg par pt seks kyllinger gående sammen med to dværghøns, resultatet af de første tilfældige æg. En påfuglehøne ligger i volieren på syv æg, som klækker i weekenden, og endelig ligger der en påfuglehøne lige udenfor stuevinduet i et bed på fem æg.
Det betyder sandsynligvis IKKE, at vi ender med 18 nye påfugle. Kyllingerne er ret sarte, vores erfaring er desværre, at en del går til.
Vi gør vores bedste, de voksne får Flubenol to gange årligt mod indvoldsorm,  alle popperne får det gode foder, startfoder til kyllingerne, senere voksefoder, og endelig vedligeholdelse foder. Foderet er specielt til påfugle. I modsætning til f.eks. høns, spiser påfugle lidt, men godt.
Jeg køber foderet hos Rob Webber, www.melorm.dk. Rob kører en varetur første weekend hver måned med stop forskellige steder i Danmark.

Kyllinger udruget i maskine er en udfordring. De kan bogstaveligt talt dø af sult ved siden af en fyldt foderautomat!
Det bedste er selvfølgelig en påfuglehøne, næstbedst en almindelig høne, trediebedst andre almindelige kyllinger, men især perlehønekyllinger er super, for påfuglekyllinger har brug for, at nogen viser dem, hvordan man spiser og drikker.

Vores popper går frit, vi har en to-delt voliere, hvor vi lukker dem inde, hvis vejret er rigtig dårligt i den kolde årstid: rusk, regn, blæst, slud og den slags.
Det kan være udfordrende, at de går frit, for poppepigerne kan nemt vælge at lave en rede hos naboen, som ikke har rævesikret grunden. Det kostede os en høne og alle æggene sidste år, fire dage før klækning 😢

Det ene kuld kan ses her:
https://youtu.be/b9pQrGOPZ6o
https://youtu.be/jsThywBI7Ek

Jeg hjælper gerne med mine erfaringer pr telefon, skriv PM hvis du vil have mit telefonnummer.

JesperKoch:
Stor tak til Marianne, har sendt pb

Anna har lagt sig nu, det blev til 6 stk udover de 5 i maskinen.

Hun holder sig inde, har set enkelte hurtige ture ud og strække benene, hakke lidt og så ind igen. Jeg har sørget for div lækkerier tæt på reden og frisk vand en masse.
Han er mest ude og snakker meget, helt frem til sengetid ca 21-21.30

Jeg har set bevægelse i 4 af de 5 æg i maskinen, er ikke sikker på det sidste men det er det yngste så måske derfor?

Jeg har godt læst at det er super svært at opfostre dem, men klækningen falder sammen med ferie for både mig og børnene, og da de var lagt som de var, hist og pist i en ikke hverken ræve eller mårsikker gård, så var der ikke så meget at rafle om.
Hvor store skal dem hun selv udruger være, før jeg sætter dem fra maskinen sammen med dem?
Der kommer jo til at være 10-14 dages forskel på dem, kan det lade sig gøre og hvornår?

JesperKoch:
Jeg kan se at de ikke behøver at blive adskilt.
Han giver hende fred og ro til at ruge og det gør hun

Det store voliere tager form, ca 5m hvor det er højest og 2.5 hvor det er lavest,
14m langt og ca 4m bredt 8)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version