Forum > Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle

Påfugle

<< < (3/8) > >>

JesperKoch:
Så er det lige før det sker.
I går tog jeg æggene ud af vuggerne og lagde dem i bunden af rugemaskinen. Forsigtigt og uden at dreje dem under vejs.
Jeg sænkede temp 1grad og har øget RH fra 60% til 80%
Nu må det bære eller briste.

Anna ligger stadig på æggene i stalden
Og hun får det hele serveret inde for næbs rækkevidde, så som Finthakket salat revet gulerod kvarte røde druer peanuts solsikkekerner osv.

Hans-Kurt:
Ja, det er spændende om det lykkedes for dig af få dem ud af æggene og holde dem i live.
Har du myretuer i området? det er en god ting at fodre med, pupperne altså. Og det er sjovt at se hvordan de myldrende myrer får kyllingerne til at hoppe og springe når de mærker dem på deres ben. Når de har lært at spise myrer og pupper, er de meget populære. 

JesperKoch:
Den med myrerne skulle jeg have haft i går, har nakket 1000vis i dag.
Men jeg kan nok godt finde flere, det prøver vi.

Jeg ved det bliver svært og det har jeg også fortalt børnene, at det er normalt at der går nogen til.

Vi krydser fingrene og siger tak for det gode råd.

JesperKoch:
Så er der prikket hul i det første æg, min datter jublede og drønede rundt på væggene som var det juleaften ;D

Da vi spædede op med vand ved middagstid hørte vi tydelige pip.
Har måtte sætte en underkop som jeg holder fyldt, for at holde rh på 80%

JesperKoch:
Det ser ud til at der kommer 3 fugle ud af de 5 æg i maskinen.

Og det er kun med nød og næppe, jeg måtte hjælpe en en lille smule, den første som prikkede hul, den endte med at nøle omkring det hul, flere timer så jeg åbnede ganske få mm rundt i kanten og pludselig kom der gang i den, i løbet af en halv time var der åbnet op og skallen blev skubbet af.

De 2 første har “splayed legs”, kender ikke det danske ord, men kroppen glider ned og benene ud til siden.
Rettes hurtigt vha en smal kasse, så høj fuglen ikke kan hoppe ud, med lidt foring i bunden, hvor benene bliver tvunget sammen, har lige haft en ude efter 6 timers tid i kassen og det virker!

Jeg har skaffet en lærer i form af en daggammel kylling, så de kunne se hvordan de drikker og spiser men den klarede jeg sørme også selv.
Dyppede en fingerspids og førte på skift en dråbe til deres næb.
2-3 demonstrationer og så gik de sørme selv og drak.
En er begyndt at nippe til de knuste startfoderpiller jeg har til dem.

Det er stadig kritisk men tegner godt

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version