Når kyllingerne er 10 uger gamle, må du gerne behandle dem med staldchok men de må ikke være yngre.
Staldchok kan muligvis tage lusene, men staldchok er ikke nok til at få has på blodmider. ved blodmideangreb skal huset tømmes for alt inventar, som skal vaskes i sæbevand og strøelse fjernes og helst brændes. Huset, undersiden af sovepinde og samlinger skal kalkes og hønsene behandles med staldchok. Efter en sådan omgang rengøring, kalkning og behandling skal man alligevel være obs og holde øje med, at blodmiderne ikke vender tilbage senere på sommeren.
Den eneste 100% effektive måde at udrydde blodmider på er ved at behandle hønsene med Exzolt. Exzolt er receptpligtigt og dyrt men man skal bruge meget lidt Exzolt til en alm. hobbyhønseflok og sådan en flaske kan derfor deles med andre - der er stor rift om Exolt deling, så det er ikke noget problem at få en stor del af pengene ind igen.