Så har jeg brug for kloge hoveder igen
Langt indlæg. Undskyld. Håber virkelig I kan/vil tage jer tid til at kæmpe jer igennem det
Jeg har 2 haner og 34 høns.
Alderen på hønsene er fra 25 uger og op til ca. 1½ år.
Den sidste uges tid er æglægningen dalet meget.
Igår var der kun 4 æg
(I dag 7 stk. indtil videre)
1:
Jeg har bidt mærke i, at den ene hane nyser lidt, og det gør et par af hønsene også.
Derfor kogte jeg for 3 dage siden en portion havregrød og kom godt med hvidløg i. Det guffede de alle sammen i sig.
Dog nyser de stadig lidt. Kan de tåle en portion mere?
2:
Nogle af hønsene har tynd afføring. Så det er ikke dem alle som ligger en fin fast klat. Derfor fik de for 2 dage siden alle sammen en portion A38 rørt op med havregryn. Skal jeg fortsætte med det, indtil jeg ikke længere finder "tynde/flydende klatter" ?
3:
Den ene høne er skruk (TROR jeg) For hun ligger konstant i redekasse, og siger mærkelig lyd, når jeg nærmer mig. Men jeg tror ikke hun lægger æg
Hun ligger i en redekasse med forsvindingshul, så jeg er ikke sikker. Jeg har lokket hende ud af redekassen, for så at putte en plade på, så æg ikke kan forsvinde og efterfølgende smide halm på igen, samt et par æg. Men så går hun i en anden redekasse i stedet for. Jeg er i gang med udrugning af kyllinger. De klækker den 12/09. Hvis jeg putter et par kyllinger ind til hende, er der så overhovedet chance for hun vil tage imod dem, når hun ikke har ligget på nogle æg?
4:
Har fundet et par enkelte fjer rundt omkring i hønsehuset. Tænker om nogle at hønsene kan være påbegyndt fældning? Og så så jeg den ene Sussex bagi i dag. Der mangler fjer, og er bar hud lige ved kloaken. Samt hønsemøg ned bagtil. Hun drikker og spiser fint. Jeg har vedhæftet billede af hende bagfra. Jo mere hun bukker sig forover, jo "værre" ser det ud. Men dette var det bedste billede jeg kunne få fanget. For blev i tvivl om det virkelig kan være fjertab, eller om det er sygdom? Jeg har nemlig aldrig oplevet fældning endnu, da jeg er ny på hønseområdet. Jeg har også vedhæftet et billede af ryggen af en anden Sussex høne, hvor hendes fjer bagerst på ryggen/ud mod halen ikke ser så pæne ud...