Muskelhund amok i hønsegård

[Finn Jensen]

I det her tilfælde med angreb på høns, så kunne det lige så godt være andre "racer" end muskelhunde som gik til angreb. Men der er altså alt for mange eksempler på at muskelhunde/kamphunde helt uforklarligt tænder af og angriber til at det ikke er noget race-betinget. Det kan IKKE kun være ejeren. Ejeren har altid et stort ansvar og er en del af forklaringen, men det er ikke udelukkende ejerens skyld. Der ligger noget i generne.

Så krænker det altså min retsbevisthed, at hvis kommunen synes der er problemer med en hane der galer, så kan den udstede et forbud mod dyrehold. MEN hvis der som nævnt her er en hel landsby der er skræmt over et dyrehold, så sker der ingenting...Der er ingen der taler om at forbud mod hundeholdet.... Det er en forskelsbehandling og en urimelig favorisering.

[Lisbeth Kristine]

For mig at se er der stor forskel på om det er høns/katte der bliver bidt eller det er mennesker. En hund skal lære at mennesket er floklederen og dem bider man ikke. Mens det straks er sværere med høns og katte, for hunde har jagtinstinkt, alle hunde.
Min egen hund ville aldrig bide min kat, den har lært at katten er en del af flokken og sådan er det. Men hvis den møder en fremmed kat på vores grund (dem er der en del af) så ved jeg ikke hvad han ville gøre hvis han fik fat i den. Derfor har jeg min hund lukket inde i sin gård og i snor når vi går tur. Man må bare lære sine dyr at kende og lave forholdsregler derefter.
Mht muskelhunde som går i blodrus, og det er ikke jagtinstinkt, så burde de aflives. Muskelhunde er efter min mening avlet til at angribe og slå ihjel, og det kan man ikke bare avle ud af dem (eller hvad det hedder).
Til sidst vil jeg så sige at det er svært at komme frem til hvilke hunde der hører med i kategorien muskelhund....

[Lene-P]

Tja vi har 2 hunde her hjemme 1 stk Amstaff som er 7 år og som aldrig nogen sinde gået i "blodrus" (hvad det så er?? Som det er kommet frem her, er der jo MANGE racer der ville ryde et helt hønsehus hvis de fik muligheden for det, men det er åbenbart kun når det er muskelhunde der gør det at det er i en blodrus??) Nå men vores anden hund er en dværg puddel. Her er der ingen tvivl om hvem der har det største jagt instinkt og hvem jeg er mest utryk ved at tage med ind i hønsegården og det er helt klart vores dejlige puddel! Vores Amstaff pige (som forøvrigt også er den der er bedst til vores 2 drenge på 6 og 3år) har taget små killinger til sig og lagt mælk ned til dem (før hun blev neutraliseret) har altid været sød og kærlig over for alle skabninger og stiller sig aldrig an over for artsfæller uanset køn aler osv. Jeg holder på det kommer an på 1. opdrætteren der skal vælge sine avlsdyr ud!!! 2. opdrætteren når hvalpene skal sælges og sidst men bestemt ikke mindst 3: ejeren af den pågældene hund!!! Vi har også haft en helt utroligt dejlig Amstaff pige som vi mistede i nytåret. Hun var temmelig dominant som unghund men det blev pillet af hende. Hun kunne som 1 1/2 års gå sammen med ALLE dyr uanset art, køn og alder! Hun blev faktisk overfaldet af en mindre hund (en Chihuahua for at det ikke skal være løgn) uden at gøre andet end at brumme af hende fordi hun blev trængt op i en krog hun ikke kunne komme ud af. Misty (vores Amstaff) blødte noget efter overfaldet men den lille hund fejlede INTET. Ærligt, det troede jeg ikke ville kunne lade sig gøre da hun var de 10- 12 mdr. men hårdt arbejde og en god træner til hjælp og det lykkedes. Hun blev 5 år og gik heller aldrig i den såkaldte "blodrus". Var super til vores børn og helt igennem en rigtig dejlig familie hund.

[Finn Jensen]

P4 Sjælland har ringet og fået et lille "pip" om at jeg synes det er mærkeligt at hønsehold kan forbydes af kommunen hvis de er til gene, mens når det er hunde det drejer sig om så sker det så at sige aldrig at et hundehold bliver forbudt. Så sjællændere kan risikere at høre lidt om dette i deres regionalradio

Dette er ikke ment som at jeg synes at hundehold skal forbydes, tværtimod at det skal være langt sværere at forbyde andre dyrehold og at der da slet ikke bør være den forskel der er. Det håber jeg at det kom igennem i indslaget.

[Henriette Hall]

Det er en grim historie, men i dette tilfælde mener jeg ikke at racen er relevant. Rigtig mange hunde ville gå amok hvis de fik adgang til høns og katte. Jeg er vokset op med jagthunde af racerne ruhårede gravhunde og ruhårede hønsehunde, og en ting er helt sikkert. Hvis vi ikke holdt hønsehundene adskilt fra høns og katte, så endte det på sammen måde som i den nuværende sag. Vi prøvede faktisk en gang at komme hjem til en flok døde høns. Vi havde - naivt, indrømmet- ladet hønsene gå frit i haven, og hønsehunden sprang ud over hegnet i dens hundegård og havde frit spil. Men det var en jagthund, og den blev  brugt som sådan, og dens instinkter kunne man jo ikke undertrykke. Den blev ikke aflivet, men vi måtte jo så bare lære at tage vores forholdsregler. Den angreb aldrig mennesker, og var ellers en god familie- og jagthund. Så min konklusion er den sammen som andres. Det er ejerne der har ansvaret for deres hunde, og det er der man skal sætte ind, hvis man vil sætte en stopper for de forfærdelige historier vi ser i medierne. Og nogle racer skulle virkeligt kræve "stort kørekort" i hundehold.

[Wanda]

P4 Sjælland har ringet og fået et lille "pip" om at jeg synes det er mærkeligt at hønsehold kan forbydes af kommunen hvis de er til gene, mens når det er hunde det drejer sig om så sker det så at sige aldrig at et hundehold bliver forbudt. Så sjællændere kan risikere at høre lidt om dette i deres regionalradio

Dette er ikke ment som at jeg synes at hundehold skal forbydes, tværtimod at det skal være langt sværere at forbyde andre dyrehold og at der da slet ikke bør være den forskel der er. Det håber jeg at det kom igennem i indslaget.

Finn du er simpelthen en ener Jeg er sq lidt stolt af at være medlem af et forum der styres af en så engageret mand som dig Og det er nemlig lige præsis der princippet er... hvorfor kan nogle dyr forbydes mens andre ikke kan   Respekt for din person Finn

[Mette Marie Andersen]

Det er simpelthen så trælst at læse alle de historier om 'muskel-hunde' der udnævnes til de rene dræbermaskiner. De fleste af de mennesker, der udtaler sig og har meget stejle holdninger aner tydeligvis ikke et klap om hunde. Og jeg håber dælme ikke at det bliver de uvidende tåber (undskyld mit fine franske) der kommer til at sætte deres aftryk på evt. fremtidig lovgivning.
Muskelhunde-ja, hvad er det egentligt for en størrelse. Det er ikke nogen der er beskrevet i den officielle kynologi - læren om hunde. Meeen måske menes der de racer der findes i dogger eller molossergrupperne - FCI gr. 2 Schanuzere, pinchere, molosser og sennenhunde + FCI gr 3 Terriers section 3 terriers af bulltype. American Bulldog er ikke en FCI anerkendt race, men den ville givetvis også havne i FCI gr 2.
Der er hunde der i tidernes morgen er lavet til hundekampe (American Staffordshire Terrier, Staffordshire Terrier er dem vi har lovligt i DK idag) og disse har en lavere tærskel for udløsning af intraspecifik aggression (aggression mod artsfæller). Dvs. der skal ikke så meget til før de føler sig provokeret til et angreb. De er terriers og som alle andre terriers så er lunten temmelig kort og temperamentet 'varmt'. Der versere en sejlivet skrøne om at det er hunde uden sprog. Det passer selvfølgelig ikke.
Resten af de hunde man i medierne ser omtalt som 'muskelhunde'/'kamphunde' er hunde af dogger/molossertype og disse er skabt til enten jagt (på stort og ofte farligt vildt f.x. vildsvin eller bjørn) og/eller til beskyttelse af ejendom. Det er store stærke og selvstændige hunde, der kræver at man virkelig ved hvad man har med at gøre før man så meget som overvejer at anskaffe sådan en.
Problemet med de to ovennævnte typer hunde er at klaphatte der intet aner om hunde anskaffer den slags hunde fordi de er 'seje'. Ofte er det alt for unge mennesker der mangler modenhed og ikke er i stand til at være deres ansvar voksent: Man kan ikke holde molosser/dogger/amstaffer o.l på samme måde som man holde en labrador. Man skal dælme sørge for at vovse ikke uforvarende kommer uden for matriklen - dvs. almindelige havehegn er alt alt for lidt - og den skal ikke luftes løs rundt omkring i landskabet. Dette ved ansvarlige ejere og opdrættere af den slags hunde godt. Rimelig ærgeligt at det skal gå ud over dem at de er nogle tumper der synes det er 'in' at have sådan en 'sej' hund med rundt.
At en hund slå høns, katte og andre smådyr ihjel er kun naturligt - om det er ønskværdigt er en anden snak. Og at drage den konklusion at fordi en hund bider en anden hund eller slår en høne ihjel, så kan den også finde på at bide mennesker holder ingen steder.
Og så lige en anden ting. Der er ikke noget der hedder blodrus. At en hund bider en masse småt bytte ihjel skyldes at jagtinstinktet tænder, hver gang noget bevæger sig væk fra hunden.... En hund med kraftigt jagtinstinkt bliver altså ved og ved og ved. Den vil være i en situation, hvor den ikke kan stoppe det selv fordi jagtinstiktet 'overdøver' alt andet. En hund med knapt så kraftigt jagtinstinkt ville stoppe efter et par stykker når den blev 'mættet' rent mentalt. Jeg har selv en Irsk Terrier med et meget kraftigt jagtinstinkt; hvis hun slap ind til 70 høns og 2 katte så ville der altså være 72 døde dyr og en meget træt hund.
Jeg holder stadig på at det udelukkende er ejeren der afgør om en hund bliver et problem for sine omgivelser; den skal opdrages og holdes på en måde der er fornuftig i forhold til hvad pågældende race/blanding indeholder rent genetisk.
mvh
Mette

[Louise S.]

Tak, Mette Marie 

Hilsen en lykkelig ejer af 2 molosser (og et meget kraftigt hegn om haven)

[lisbethpilkjær]

Det er simpelthen så trælst at læse alle de historier om 'muskel-hunde' der udnævnes til de rene dræbermaskiner. De fleste af de mennesker, der udtaler sig og har meget stejle holdninger aner tydeligvis ikke et klap om hunde. Og jeg håber dælme ikke at det bliver de uvidende tåber (undskyld mit fine franske) der kommer til at sætte deres aftryk på evt. fremtidig lovgivning.
Muskelhunde-ja, hvad er det egentligt for en størrelse. Det er ikke nogen der er beskrevet i den officielle kynologi - læren om hunde. Meeen måske menes der de racer der findes i dogger eller molossergrupperne - FCI gr. 2 Schanuzere, pinchere, molosser og sennenhunde + FCI gr 3 Terriers section 3 terriers af bulltype. American Bulldog er ikke en FCI anerkendt race, men den ville givetvis også havne i FCI gr 2.
Der er hunde der i tidernes morgen er lavet til hundekampe (American Staffordshire Terrier, Staffordshire Terrier er dem vi har lovligt i DK idag) og disse har en lavere tærskel for udløsning af intraspecifik aggression (aggression mod artsfæller). Dvs. der skal ikke så meget til før de føler sig provokeret til et angreb. De er terriers og som alle andre terriers så er lunten temmelig kort og temperamentet 'varmt'. Der versere en sejlivet skrøne om at det er hunde uden sprog. Det passer selvfølgelig ikke.
Resten af de hunde man i medierne ser omtalt som 'muskelhunde'/'kamphunde' er hunde af dogger/molossertype og disse er skabt til enten jagt (på stort og ofte farligt vildt f.x. vildsvin eller bjørn) og/eller til beskyttelse af ejendom. Det er store stærke og selvstændige hunde, der kræver at man virkelig ved hvad man har med at gøre før man så meget som overvejer at anskaffe sådan en.
Problemet med de to ovennævnte typer hunde er at klaphatte der intet aner om hunde anskaffer den slags hunde fordi de er 'seje'. Ofte er det alt for unge mennesker der mangler modenhed og ikke er i stand til at være deres ansvar voksent: Man kan ikke holde molosser/dogger/amstaffer o.l på samme måde som man holde en labrador. Man skal dælme sørge for at vovse ikke uforvarende kommer uden for matriklen - dvs. almindelige havehegn er alt alt for lidt - og den skal ikke luftes løs rundt omkring i landskabet. Dette ved ansvarlige ejere og opdrættere af den slags hunde godt. Rimelig ærgeligt at det skal gå ud over dem at de er nogle tumper der synes det er 'in' at have sådan en 'sej' hund med rundt.
At en hund slå høns, katte og andre smådyr ihjel er kun naturligt - om det er ønskværdigt er en anden snak. Og at drage den konklusion at fordi en hund bider en anden hund eller slår en høne ihjel, så kan den også finde på at bide mennesker holder ingen steder.
Og så lige en anden ting. Der er ikke noget der hedder blodrus. At en hund bider en masse småt bytte ihjel skyldes at jagtinstinktet tænder, hver gang noget bevæger sig væk fra hunden.... En hund med kraftigt jagtinstinkt bliver altså ved og ved og ved. Den vil være i en situation, hvor den ikke kan stoppe det selv fordi jagtinstiktet 'overdøver' alt andet. En hund med knapt så kraftigt jagtinstinkt ville stoppe efter et par stykker når den blev 'mættet' rent mentalt. Jeg har selv en Irsk Terrier med et meget kraftigt jagtinstinkt; hvis hun slap ind til 70 høns og 2 katte så ville der altså være 72 døde dyr og en meget træt hund.
Jeg holder stadig på at det udelukkende er ejeren der afgør om en hund bliver et problem for sine omgivelser; den skal opdrages og holdes på en måde der er fornuftig i forhold til hvad pågældende race/blanding indeholder rent genetisk.
mvh
Mette

Jeg synes lige du skal klappe hesten Mette Marie. Fordi vi er en del mennesker der har en anden holdning til de såkaldte dræberhunde/muskelhunde end du har, så gør det ikke, at vi er uvidende om hunde eller ikke har en klap forstand på hunde.
Der har jo også været tilfælde, hvor den type hund er gået amok, selvom det har været en stille og rolig person der har haft den. Der var bla. den ovre i Svebølle på Sjælland, der bed en lille dreng.
Alle dine fine betegnelser i dit indlæg gør dig ikke nødvendigvis til ekspert, selvom du tror det, og vi andre der har en anden mening, har bestemt også ret til at udtale os.
Venlig hilsen hende med 5 hunde i forskellige størrelser, alle med jagtinstinkt

[Susanne Ebbe]

Jeg synes lige du skal klappe hesten Mette Marie.
Alle dine fine betegnelser i dit indlæg gør dig ikke nødvendigvis til ekspert, selvom du tror det, og vi andre der har en anden mening, har bestemt også ret til at udtale os.

Skulle vi ikke prøve at blive ved emnet og så droppe personlighederne?

Der er mange meninger om dette emne og ALLE har lov til at lufte deres tanker.

[lisbethpilkjær]

Susanne, det var netop det jeg prøvede at pointere, men blev godt nok harm over at blive sat i en bås, som en der ikke har en klap forstand på hunde.

[Fru Hansen]

Har lige lovet min mor at skrive et indlæg på hendes profil, da jeg lige har været på et meget aktuelt seminar om "farlige hunde" på LIFE (eller landbohøjskolen). Hele debatten er efterhånden blevet lidt rodet og efterhånden er alt blevet til "amstaf lignende" hunde.
De hunde der er avlet til kamp er dem der går på andre dyr. Ifølge statistikerne er det ikke dem der går på mennesker - så ikke noget "bliver det næste et barn". Dem der står for det er oftest rotweiler og schæfer.
Da amstaf er lovlig i DK er der blevet importeret utrolig mange af disse (især fra østeuropa) hvoraf ingen ved hvor mange der i virkeligheden er pit bulls som ligner til forveksling på udseendet og er forbudt.
Da en ulv kan avles til en logrende skødehund, ved hele tiden at avle på den mest sociale, må det vist også kunne lade sig gøre for en hund.
Jeg synes personligt det vil være ærgeligt at forbyde disse racer, da de også har mange gode egenskaber (fx er de gode patienter i dyrlægekonsultationen, da mange har høj smertetærskel og finder sig i det meste).
Der er faktisk en ret god lovgivning på området, men politiet har ikke ressourcer til at håndhæve det.
Dem det vil have potensforlænger i form af hund skal nok få det uanset om det er forbudt og så straffer vi bare alle dem der er deres ansvar voksent. 
Det er rigtig trist med alle de dyr der bliver angrebet, men jeg har som hundeejer undret mig over hvad folk regner med hunde skal kunne og finde sig i. Mange regner med et barn kan kaste sig på ryggen af hund der ligger og sover uden konsekvens, men ville man forvente det samme med en hest eller en kat? Vi har selv fået flået min datters kanin og en del kattekillinger af naboens dansk-svenske gårdhund, som er sluppet ud og jeg synes ikke de skal aflives, men der skal hegnes efter hundetype og et kørekort til dyr kunne vist ikke skade nogen.
Hilsen Tine

[Berit]

Sikke da en debat, og en hvor man ihvertfald ikke kan blive enig, vi har alle en holdning med hensyn til kamphunde, jeg har haft en på meget tæt hold jordens dejligste familihund, men mod andre hund så var den knap så dejlig. 

[Mette Marie Andersen]

Nej, jeg vil faktisk ikke klappe hesten! Men jeg vil godt undskylde at jeg fik grupperet nogen lidt groft. Vi har alle lov at lufte vores holdninger og bør tale pænt, så undskyld til at jeg brugte udtrykket uvidende tåber. Hvad jeg så til gengæld ikke bryder mig om er at det faktum, at jeg faktisk har gjort mig den umage, at lære en masse om hunde 'latterliggøres'. Jeg har trods alt baseret mine holdninger på mere end min egen personlige erfaring med mine egne hunde, hvad pressen skriver og hvad 'naboen' mener: Jeg har beskæftiget mig med hunde og hundetræning hele mit voksne liv. Hundeadfærd blev faktisk en del af min uddannelse fra landbohøjskolen. Og jeg har gjort meget for at følge med i hvad der sker inden for hundeadfærd og mentalitet samt i den smule forskning, der trods alt er inden for emnet. Min holdning er at frygten for 'farlige' hunde er ubegrundet og skabt af medierne, der ser det som en god historie. At hunde dræber katte, kaniner, høns eller marsvin, kommer i slagsmål med hinanden eller får bidt et menneske er simpelthen bare ikke nogen nyhed. Det gjorde de også før vi overhovedet havde set den første 'muskelhund' i DK og det vil de også gøre i fremtiden selvom man evt. forbyder visse racer. En af mine forhenværende hunde blev ganske uprovokeret skambidt rigtig alvorligt af en labrador. Hun fik dybe bid i brystkassen (et af bidene var få milimeter fra hjertet) og halsen og mistede en luns af et bagben inden vi fik afmonteret labben. Dyrlægen gav hende ikke gode prognoser, da jeg kom med hende. Det viste sig at det ikke var første gang den gjorde det og det blev heller ikke sidste gang (så blev den så også aflivet). Men det gør da ikke at jeg render rundt og er angst for labradors. Jeg ved jo godt at de ikke allesammen er sådan, men at der nok var 'smuttet' et eller andet for lige denne labrador. Alle hunde uanset race kan komme i en situation, hvor de får gjort skade på dyr eller personer. Et forbud mod bestemte hunderacer vil blot kriminalisere nogle ansvarlige og ellers lovlydige borgere. Det vil ikke få det egentlige problem med en gruppe menneskers fuldstændigt manglende evne til at vise hensyn til omgivelserne til at forsvinde.
Jeg har mødt rigtig mange gode og rare hunde fra 'muskelhundegruppen' både privat og på træningspladser (både som holdkammareter og 'elever'). Med fornuftige ejere i den anden ende af snoren og tacklet på den rigtige måde så er det rigtig dejlige hunde, som jeg godt kan forstå at folk vælger at dele deres liv med. Skulle de nu pludselig til at være småkriminelle?
Der er desværre også sket det at synet på dyr er blevet 'disneyficeret'. Folk er tilsyneladende ikke rigtigt klar over at deres søde lille Fido er et territorialt rovdyr. De tror ofte at hunde skal finde sig i ALT hvad vi mennesker finder på. F.eks. at børn driller dem og at de umiddelbart skal kunne hygge sig sammen med totalt fremmede hunde. Så man bliver forskrækket over at Fido bliver voksen og nu ikke kan lide fremmede hanhunde eller  knurrer af det barn, der råber ham lige ind i synet, når han ligger og sover. Og når så jagtinstinktet engang imellem titter frem og Fido ikke fredeligt siger 'Goddag fru Høne', men 'haps fru Høne', så står verden ikke længere og Fido skal aflives for han har tydeligvis problemer.
Jeg holder stadig på at den eneste faktor der reelt afgør om en hund bliver farlig for sine omgivelser er ejeren og at det nok var her man skulle sætte ind i stedet for forbud. INGEN hund er et problem for sine omgivelser, hvis dens ejer er sit ansvar voksent.
Mvh
Mette

[GKV]

Jeg synes det er utroligt så mange undskyldninger folk kan finde for disse hunde. Den hund har været, hvor den ikke skal være og den har myrdet, hvad den har kunne få fat på incl. de katte der boede på stedet.

Jeg har selv haft hunde der bestemt ikke var hønsesikre, men de har aldrig nogensinde taget andres høns, idet jeg har holdt dem hjemme hos mig selv, hvilket loven jo så også siger at man skal.

Loven giver også ret til at man bringer en notits i den lokale sprøjte om, at fremmede hunde vil blive skudt, hvis man træffer dem på sin matrikel. Har man jagttegn og et gevær ved hånden, er det en måde at blive problemet frit på.

Det er et forfærdeligt syn, at se sine søde rare høns fuldstændigt maltrakteret, spredt over hele matriklen, nogle med indvoldene hængende ud af kroppen, men stadigvæk i live. At se hunden med ens dejlige søde kælne  kat i flaben som et pivedyr, samt den anden kat liggende dræbt med samtlige knogler totalt mast.

En ting er, at vi kan få ræven på besøg, men ikke en hund, den skal blive hjemme hvor den hører til, gør den ikke det burde det have konsekvens, vi med høns ved jo, at ikke alle høns bare lige kan erstattes med en pose penge, ej heller et par elskede katte.

Jeg er bekendt af ejeren og hun turde ikke engang stige ud af bilen for hunden var "opstemt" og viste agressivitet.Men set med disse hundeejeres øjne er det jo jordens bedste familiehunde, der ikke kunne gøre en flue fortræd.


VH Gunni.