Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Henrik Carlsen efter 28 August , 2014, 17:41

Titel: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Henrik Carlsen efter 28 August , 2014, 17:41
Vi har haft 2 høner (lys Sussex) siden ultimo maj i år. De stortrives i hønsegården, leverer flotte brune æg og er et par rigtige hyggelige 'madammer'. De får kraftfoder, grønt, guf, insekter osv.
Vi anvender strøelse i deres hus/redekasser. Nu har jeg opdaget, at der i strøelsen er nogle mikro små insekter (under 1 mm), der vimser rundt på hænder og arme i MASSEVIS, når jeg muger ud.
Vi har nu sprayet hønsehuset og høner med MATAS INSEKTSPRAY, skiftet strøelse-pakning for at få helt friskt strøelse ind men lige meget hjælper det.
Hvad er det for nogle dyr, og hvordan bekæmper jeg dem? Jeg er novice her..
Hilsen Henrik.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Lene Lestat efter 28 August , 2014, 18:01
Det lyder som blodmider, som i år (pga. af al varmen) har haft kronede dage.

Blodmider bor i revner og sprækker og kommer for det meste kun frem om natten for at suge blod fra hønsene. Så når de ses om dagen, så ER der rigtigt mange.

Blodmider kan gøre meget store skader og kan faktisk suge kyllinger "tomme" så de mistrives og dør.

Et meget effektivt middel mod blodmider er Hemexcide, som enten kan bruges tørt eller opslemmes i vand.

Prøv at søg på Hemexcide. 
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Henrik Carlsen efter 28 August , 2014, 18:56
Går disse dyr også på mennesker? Eller kan jeg regne med, at de 'falder af' og ikke suger menneskeblod?
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Hiltunen efter 28 August , 2014, 22:21
De kan kun leve på gnavere, krybdyr og fjerkræ
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Daisy Cluck efter 29 August , 2014, 08:11
Blodmiderne kan du hjælpe over i en anden tilværelse ved hjælp af en lille gasbrænder. Sådan en man bruger til ukrudt. Mit eksemplar er en ret lille brænder, som skrues direkte på en lille, handy gasbeholder.
Når hønsehuset er ryddet helt for strøelse, brænder jeg alle flader og især samlinger. Mit hønsehus er ikke stort, det er af træ.  Derefter ren strøelse med Hemexide i. Af hensyn til små kyllinger har jeg ikke brugt insektspray, men et middel, som hedder Mitex. det er nu det samme aktive stof- men det her hældes mere eller mindre fortyndet i en ganske almindelig forstøverflaske. Så der er ikke så meget at indånde. Ekstra Hemexide  langs kanter og ved siddepindenes ender er ingen skade til og der er også gode erfaringer med tape rundt om siddepindene- med klistersiden ud ad og placeret helt ude i enderne. Så sidder miderne der- de kan ikke komme fra væggene ud til hønsene. Det skal være ordentlig tape. Ikke det der fesne Scottsman tape. Held og lykke med det.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Hiltunen efter 29 August , 2014, 10:38
Jeg glemte en vigtig ting. En dyrepasser fra Knuthenborg fortalte mig at de brugte varmebehandlet smuld til slangerne. Hvis de løb tør for varmebehandlet og hentede en pakke hos tigerne, så fik de blodmider. Så brug kun varmebehandlet smuld.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Helle K. efter 29 August , 2014, 11:38
Det er nemlig helt rigtigt, Hiltunen /o

Jeg har altid brugt Easy Strø, som er et varmebehandlet produkt, hos hønsene. Sidste gang jeg købte et par baller, havde DLG udleveret noget forkert og ikke varmebehandlet strøelse, uden jeg opdagede det - de satte efterfølgende en større eftersøgning i gang for at finde frem til mig og rette fejlen. Forhandlerne ved godt, hvor stor risikoen for blodmider er i ikke behandlet strøelse.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Henrik Carlsen efter 29 August , 2014, 13:12
Tak for hurtige svar!
Jeg er lidt i tvivl, om det ER blodmider. Er de ikke sorte? Det ville være naturligt, eftersom de suger blod..
Vores insekter er nærmest grøn/brunlige og mindre end en blodmide, synes vi.
Kan de komme fra strøelsen, som jeg mener er spåner fra grantræer? De har invaderet hønsehuset.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Raziel efter 29 August , 2014, 13:43
Har du prøvet at google lagermider? De kommer med foderet.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: mkc efter 29 August , 2014, 15:14
Undskyld jeg blander mig i denne tråd, men hvor køber man det hemexcide henne? Kan det købes i Nordjylland? Døjer nemlig også men nogle små lysebrune dyr, som er over alt når man har været inde og fodre:)
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 August , 2014, 15:32
Blodmider er også meget små og meget hyppige "gæster" i et hvert fjerkræ hold desværre.

De kan kommer med vilde fugle og gnavere og de kan leve flere år uden blod.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Henrik Carlsen efter 29 August , 2014, 16:16
Jeg har i dag købt Hemexcide 25 kg, kr. 300 i en almindelig hønseavler/-sælger på landet (Vestsjælland).
Vi skulle strø 300 g (mindst 100) pr. m2 hønsehusareal. Ovenpå dette skulle jeg så lægge ren strøelse. dette skal gentages efter 14 dage (pga. udklækkede æg).
Derudover skulle hønsene have en balje med Hemexcide, som de kan støvbade i.
For en sikkerheds skyld har jeg selv smurt pulveret under deres vinger og i gumpen.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 August , 2014, 17:07
 /o /o /o
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Mette Nygaard efter 29 August , 2014, 17:08
Der er også en mide, der hedder Nordisk Fuglemide - prøv at søge på det her på forum.

Hermexide eller Tør Øko Sug (TØS) er samme produkt (diatoméjord) i forskellige indpakning. Igen kan man bruge søgefeltet her på forum, så dukker der både beskrivelser af brug og tips til indkøb frem.
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: mkc efter 29 August , 2014, 21:07
Jeg må prøve at søge mig frem til et sted :) forhører mig lige ved ham jeg køber foder af, måske han har forbindelser til noget :)
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Henrik Carlsen efter 30 August , 2014, 20:46
Kan det være på grund af blodmider inde i hønsehuset, at vores høns lige pludselig ikke vil 'gå i seng' i huset om aftenen? De går nemlig gerne derind i løbet af dagen og lægger æg i redekasserne. Men gå i seng derinde, som de indtil nu har gjort i månedsvis, vil de ikke længere. De bliver siddende på pinden udenfor.
Nu er vi begyndt at løfte dem op til hullet, så de går derind om aftenen. Men - vænner de sig ikke bare til den servicering???
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Daisy Cluck efter 30 August , 2014, 22:19
Det kan godt være pga. blodmider. I hvert fald har jeg, når hønsene begynder at insistere på at overnatte i volieren, kunne notere mig, at andre var flyttet ind i hønsehuset...
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Mette Nygaard efter 31 August , 2014, 00:00
Ja, det kan det sagtens være!
I naturen sover fasanen aldrig ret mange nætter ad gangen i det samme træ, for så begynder krybene at indfinde sig - og fasanfatter finder sig et nyt træ at sove i.
Men vores høns - ja, dem har vi jo valgt for, og de kan så 'kun' vælge ikke at ville til pinds...
Titel: Sv: Bekæmpelse af mikroinsekter
Indlæg af: Lene Lestat efter 01 ſeptember , 2014, 10:03
Det er da klart at hønsene ikke har den store lyst til at gå ind i et hus om natten, hvor de ved at de bliver overfaldet af blodsugende kravl.

Blodmider kan være et så stort problem at der kan ses mistrivsel (afmagring/ nedsat æglægning) og endda død, hvis det er kyllinger og ungdyr.