Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hane-hønesøskende  (Læst 32862 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #30 Dato: 03 Februar , 2012, 09:59 »
Det er så smukt formuleret, jeg gemmer din beskrivelse af linieavl i mit arkiv.

TAK Frank  /o  Det vi brænder for og går op i, kan man uden ad, selv i søvne ;D

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #31 Dato: 03 Februar , 2012, 10:01 »
Forklaringen på at slagtefjerkræ ii industrien er hvide er at de ikke er kønne og appetitlige hvis der er stabber tilbage efter plukningen, hvis disse var mørke.

Lene det er jeg helt med på, har prøvet hvor træls det kan være at plukke bronzekalkuner /f
Det var nu mere om hvordan man har fremelsket den hvide farve hos vores fjerkræ.?

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #32 Dato: 03 Februar , 2012, 10:17 »
Det er forøvrigt flere gange nævnt, også af undertegnede, at fjerkræ er den dyre art der ikke ret let lader sig påvirke af indavl. Men også hos andre husdyr arter kan det praktiseres, omend i knap så hård en udgave.

Da jeg for mange år siden starte mit alvsbesætning af race-rene Shropshire-får op, blev der indkøbt ialt 5 meget gode (og derfor meget bekostelige  ::)) avlsvæddere ind til besætningen. Det var selvfølgelig 5 avlsvæddere der iht. stamtavler ikke - eller kun meget lidt, langt ude - var i familie, såvel indbyrdes som med mine avls-får.
Disse 5 linier har kørt uden der er problemer med indavl. Besætningen har i omkring 20 år, fået tildelt det højeste avls-index for tilvækst i DK. Der har nok en enkelt gang blevet hentet nye egenskaber ind fra bl.a. ny NewZelandsk-linie.
Og en linie/besætning er har problemer med indavl, kommer altså slet ikke i nærheden af så højt et index, for tilvækst er noget af det 1.ste der går ned når der er problemer med indavl. Sygdomme mv. har vi heller ingen problemer med.
Men en lukket avls-plan kan forekomme, og være vellykket blandt mange husdyr arter.

Offline ncj

  • Bruger
  • Indlæg: 463
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #33 Dato: 03 Februar , 2012, 10:30 »
Inden for f.eks. kanarieavl,bruges udtrykket linieavl,i stedet for indavl.Her pares mor-søn,far-datter og halvsøskende,men aldrig søskende.
Mvh
Niels-Chr.
fodbefjerede dværge(mille fleur)

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #34 Dato: 03 Februar , 2012, 11:07 »
Lene det er jeg helt med på, har prøvet hvor træls det kan være at plukke bronzekalkuner /f
Det var nu mere om hvordan man har fremelsket den hvide farve hos vores fjerkræ.?

Slet ingen bud..?

Offline Bent Skaarup Pedersen

  • Bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #35 Dato: 03 Februar , 2012, 11:29 »
Det er utroligt nemt at avle mere hvidt - hvis der er hvidt på begge forældredyr, så har du som tommelfingerregel altid endnu mere hvidt i næste generation - så bare kom i gang !

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

Offline Tapani

  • Bruger
  • Indlæg: 664
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #36 Dato: 03 Februar , 2012, 11:36 »
Uden at kende hønsenes genologi en gæt vil være en  mutation, albinisme er slet ikke sjælden i naturen men bliver hurtigt luget ud (læs spist) af population. Til gengæld hos tamme dyr er menneskenes trang til mærkelig ting at bevare forskellige farvegener.
Mvh
Tapani
1.3 Sort sølv dobbeltrandet Barnevælder
0.1 Cream Leghbar.
0.1 Marans
0.1 blanding
Honning bier
1.0 mand

Susanne

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #37 Dato: 03 Februar , 2012, 11:50 »
TAK Frank  /o  Det vi brænder for og går op i, kan man uden ad, selv i søvne ;D

Også tusind tak herfra /o
Den er udskrevet og gemt - både på papir og i "bogmærker"
Og...vigtigst af alt....jeg har faktisk forstået det :D
« Senest Redigeret: 03 Februar , 2012, 11:53 Fra Susanne »

thorleif

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #38 Dato: 03 Februar , 2012, 12:26 »
Det er tydeligt, at du har masser af god viden og erfaring - jeg er begyndt at læse dine indlæg med stor interesse. o/

Jeg faldt over denne avlsplan og er pt ret interesseret i at lære mere. Jeg har læst den igen og igen og prøvet at tegne den ned på papir (med pile og andre kruseduller - :D) men jeg forstår den ikke helt.

Du skriver: "beholder hanen og bruger en af afkommene på sin mor og hendes søstre". her bliver jeg lidt usikker på, hvad der menes" Skal man ikke bruge hønerne fra denne søskendeflok? Og hvis man skal er det så ikke med den gamle hane igen?

Vil du lave en lille "avls-model for dummies" til mig?




Det er altid hyggeligt at se at nogen gerne vil BRUGE andres erfaringer, saa slipper vi jo alle at goere de samme fejl. Rudi siger egentligt det samme som mig. Udgangspunktet er vel at de fledse har 1, maaske 2 flokker, det bedste er nog at ha 2, men ikke alle har de pragtiske forudsetninger for mere end 1 flok, og det gaar fint. Man skal kun forsoege at undgaa at have kyllinger ifra soeskende, ellers kan man lade naturen gaa sin gang. Lidt planlegning, det er alt, og gerne et ekstra lille hus til en extra hane, hvids man har mulighed, slig bliver det lettere at systematisere det hele en smule. Man kan gerne ha en flok, men naar man vil avle lidt, tager man de hoener od den hane man vil avle ifra, og isolerer dem ifra den oevrige flok etpar uger. En god ide er da at lade hanen bo alene en uges tid i inden, slig at han befrugter lidt sterkere. Jeg skal laegge ind (som eget svar) en plan der er god, men den er paa Engelsk.

thorleif

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #39 Dato: 03 Februar , 2012, 12:28 »
In our most recent Breeder’s Directory, Christine Willard wrote an article entitled "Small Flock Breeding." This article summarized two previous articles on the subject, one by Craig Russell, the other by Dick Demasky; plus, it added information on breeding out-and-out. For those of us involved in preservation the rolling-mating system as advocated by Russell and the clan-mating system as advocated by Demansky are basic. However, there are still other systems that can be utilized by the preservationist in strategic ways.
My personal research in breeding has led me to begin gathering and collecting articles and books by cockfighters (cockers) of long ago; these men of the past preserved several different breeds of chickens for hundreds possibly even thousands of years. During that time they maintained type and vigor to an unparallel degree. It is my belief that their methods of breeding should be examined in detail to be utilized by the modern preservationist. Let me add, however, that this article is not an endorsement or defense of cockfighting; neither will I belie them in any manner. Instead, it is a heartfelt acknowledgement to men who perfected the art of breeding chickens. Further, I believe the modern preservationist can learn much more from the breeding techniques of cockers than he/she can from textbooks on commercial poultry breeding. (Note* It should go without saying that at all times you must select for vigor and type regardless of the breeding system utilized. Cocker Tan Bark states, "Good breeding is only a matter of intelligent selection of brood fowl…."
What the ole time cockers strove for was prepotency. They desired to be able to predict with reasonable accuracy the outcome of any particular mating. For this reason, no cocker worth his salt would have consistently used the out-and-out system. Granted, at times they did cross, but very carefully. Their records consistently indicate that when they did cross they did so using the same strain of fowl they were hoping to improve. Of course, they were looking for gameness, but using their methods a breeder can breed for type, fertility, egg production, etc.
The system I would introduce was utilized by William Morgan, of Morgan Whitehackle fame, and some of the English cockers. It is a form of breeding known as "3 times in and once out." This system was used to produce, in cockers’ terms, a "pure strain." The following chart will explain how the system works.

First Generation Hen Cock
½ hen ½ cock

Second Generation
Hen to son
Cock to daughter ¾ hen ¾ cock

Third Generation
Hen to grandson
Cock to granddaughter 7/8 hen 7/8 cock

Fourth Generation
Hen to ggrandson
Cock to ggranddaughter 15/16 hen 15/16 cock

Now in the 5th generation you breed the 15/16 hen to the 15/16 cock. Then, choosing the best hen(s) and cock(s) you begin again. C. A. Finsterbusch recommends the same breeding strategy in his famous book Cockfighting All Over the Word page 152—153. If they chose to continue line breeding these fowl were what they termed "seed stock." Seed stock was never pitted. Instead, they were crossed to a different strain to produce their "battle cocks." Battle cocks were never used in breeding pens if this system were employed. Or, at this point you choose the three to five best hens and begin the clan mating system.
Alva Campbell who created the "Campbell Blue Boones" during the early years of the twentieth century line bred his outstanding pullets to one cock, "Daniel Boone," for eleven straight years. D. H. Pierce claimed his "Wisconsin Red Shufflers" were line bred for 35 years with no loss of vigor or gameness.
How did these men accomplish this when so many modern textbooks on poultry genetics maintain this is impossible to do? I have discovered several key answers. First, "an inbreeder must breed only from his most vigorous… specimens." Second, they culled ruthlessly. Third, in any form of line breeding the youthfulness of the stock used cannot be overstated. Fourth, they often carried on the same mating (One cock to one hen) for four or five years. Thus, in twenty years it was possible to have only produced four or five distinct generations. When cockers happened upon a cock and hen that produced winners in the pit, then they mated these two year after year. Fifth, they kept accurate records of every mating and often practiced single matings. Sixth, they only attempted close inbreeding on free range giving the birds every advantage of producing constitutional soundness and vitality. These six keys allowed the cockers to be greatly successful at the art of breeding game fowl centuries before the advent of modern genetics.
Many cockers practiced variations of the rolling-matings and clan-matings systems. When practicing the rolling-matings they would often include side matings of line breeding. When using the clan system the large breeders often kept five to seven clans. (They called them "yards.") With the clan matings they most often used the matriarchal system as advocated by Dick Demansky. At times they would create "new" clans or yards of full sisters when a particular hen within the clan produced exceptional sons. Thus, this one hen became prepotent in the new yard through her daughters.
Like those of traditional farmers, for whom poultry was an important part of the subsistence, the methods of cockers have often been disparaged by modern experts. But for serious preservationists and small flock owners in general their tried and true methods are among the surest ways to turn simple reproduction into serious breeding and systematic flock improvement.
One of the truly wonderful things about raising chickens is that you the breeder can choose your own system of breeding to create your "own strain." Yes, you can even experiment! Regardless of how you personally feel about the sport of cockfighting, these men of a by gone era have much to teach us. So, why not learn from the original preservationist: cockers?

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #40 Dato: 03 Februar , 2012, 12:31 »
Til Bent og Tapani. Jeg er vist et fjols til at forklarer tingene korrekt (jeg får misforstået svar) så jeg prøver lige forfra igen.
For år tilbage havde jeg og 2 andre opdrætter af vildtfugle et forsøg kørende der gik ud på at fremavle dels Europæisk Vagtel og dels alm. Jagtfasan med henblik på tidliger og øget ægproduktion osse ved bla. indavl.
Ingen af os fik noget ud af bestræbelserne, til gengæld fik vi alle et biprodukt af helt snehvide vagtler og fasaner, der pludselig opstod i 5 og 4 generation, uden mellemformer.
Og det var ikke albinoer og der var ikke skyggen af hvidt i de oprindelige avlsfugle. En af trio´en fortsatte i årene frem med at avle hvide jagtfasaner,
Jeg ligeså med både hvide vagtler og jagtfasaner, idet der pludselig opstod et markede og efterspørgelse på disse fugle.
Og nu kommer jeg til spørgsmålet: Det hvide tamfjerkræ er disse oprindeligt fremavlet på samme vis i starten helt uden anlæg for påvisligt hvidt i fjerdragten.
Eller formuleret sådan: Fx. Hvide Italienerhøns - Hvide Emdnergæs - Hvide Pekingænder mf. hvorledes menes de opstået.?
PS. jeg har senere set hvide Japanske Vagtler, så andre må også have leget lidt med farven.
(Rudy hjælp mig...!)


Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #41 Dato: 03 Februar , 2012, 12:45 »
Jeg har været igang med at lede efter en gammel bog jeg mener at have læst om en forklaring på dit spørgsmål, Frank. Jeg har dog endnu ikke fundet hvor det er jeg har læst om det. ??? ???

Antager det må være en eller anden for for mutation pga. avl med nært beslægtede (indavl), men er ikke helt sikker i min sag ???

Mht. at lidt hvidt bliver meget hvidt, vil jeg fremkomme med nedenstående teoretiske avls-plan.

Hvis vi forestiller os, et hønsehus og hønsegård (big schala) med repræsentanter af ALLE racer og farver.
Vi lader det hele passe sig selv, og efter (i teorien) ca. 10-15 generationer vil det hele slet ikke se på forskellig og broget ud længere, men der vil KUN gå Junglehøns/Bankiva (Gallus Bankiva), da dette er stamformen til alle hønseracer.
Skønt der gik hvide dyr i mange af racerne, så vil alt dette hvide ikke accelere og afstedkomme at der KUN bliver hvide høns i anlæget ???

Så ud fra ovennævnte, så må jeg antage, at dit tilfælde Frank, med hvidt afkom sker pga. indavl. Ellers kan jeg næsten ikke få det til at stemme ???, når henses til ovenstående, hvor vi lander ud med dyr som stamformen Bankiva. Men måske andre betingelser når det er vildt (fasaner mv.) ifh. til tamhøns.

« Senest Redigeret: 03 Februar , 2012, 13:50 Fra Rudy. Schæferholm »

Offline Tapani

  • Bruger
  • Indlæg: 664
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #42 Dato: 03 Februar , 2012, 12:59 »
Hej Frank
Det er mig som jeg formulerede mit svar upræcis.
Samtlige ændringer i en dyr ( eller plantens) genomet kommer fra en mutation. At der helt pudselig dukker op helt uvarslet en synlig ændring som efks hvid farve skyldes en  en genmutation som er sket ved befugtning, det er meget sjælden. Det mest almindelig er at  forældrene har haft genet som har vigende egenskab dvs forældrene viser ikke egenskabet men bærer den skjult. Det meget typisk at  efter nogle generation ind- linje- eller søskende parring dukker egenskabet frem for di begge søskende har arvet genet  fra en af deres forældre.

Der har været meget godt artikelserie om arvlighedslære af Flemming Schiøtte i den grønneblad det kan Downloades i:
http://hadstenfjer.dk/index.php?option=com_jotloader&view=categories&cid=0_9c2f8d5f0b792967dc0cf192d81413e0&Itemid=160
Du kan også google"Mendels lov"
Mvh
Tapani
1.3 Sort sølv dobbeltrandet Barnevælder
0.1 Cream Leghbar.
0.1 Marans
0.1 blanding
Honning bier
1.0 mand

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #43 Dato: 03 Februar , 2012, 13:25 »
Tak til jer begge Rudy og Tapani.
Om du/i skulle finde noget interesandt i lekturen, så havde gerne den venlighed og lad mig det vide.
Jeg begynder så småt at lege lidt med tanken om helt uvidenskablig forsøg med fx. Gl. Dansk Landrace høns. Måske er der andre der også har lyst til udforske emnet. For at få af- eller bekræftet indavls teorien hos tam fjerkræ.
PS. kender godt de 2 Mendelske love.

FC-Søvind

  • Gæst
Sv: Hane-hønesøskende
« Svar #44 Dato: 03 Februar , 2012, 13:56 »
Hej Frank
Det er mig som jeg formulerede mit svar upræcis.
Samtlige ændringer i en dyr ( eller plantens) genomet kommer fra en mutation. At der helt pudselig dukker op helt uvarslet en synlig ændring som efks hvid farve skyldes en  en genmutation som er sket ved befugtning, det er meget sjælden. Det mest almindelig er at  forældrene har haft genet som har vigende egenskab dvs forældrene viser ikke egenskabet men bærer den skjult. Det meget typisk at  efter nogle generation ind- linje- eller søskende parring dukker egenskabet frem for di begge søskende har arvet genet  fra en af deres forældre.

Der har været meget godt artikelserie om arvlighedslære af Flemming Schiøtte i den grønneblad det kan Downloades i:
http://hadstenfjer.dk/index.php?option=com_jotloader&view=categories&cid=0_9c2f8d5f0b792967dc0cf192d81413e0&Itemid=160
Du kan også google"Mendels lov"


Bingo..! Flemming Schiøtte artikkel besvare faktisk mit spørgsmål, Hvide Italiener Høns
var oprindelig sorte. Konklusion: Det sorte farvestof er blot avlet væk. Formoder det også må forholde sig ligeledes hos tamgæs- og ænder. Mht. vildtfugle herunder kalkuner må det være indavl.
Tusinde tak til Tapani