Tanker om avl

[Lene Lestat]

Mange har det ønske, at det kunne være sødt, spændende og en stor oplevelse at lave kyllinger, enten på naturmetoden med skruk eller med rugemaskine.

Og det er det helt bestemt også, men inden man går igang må man tænke over hvad afkommet egentligt skal være godt for.

Er det kun til eget forbrug eller vil man også sælge lidt ud af overskudet.

Og hvad det er for dyr, som skal være forældre dyrene, vil man avle og forbedre en race. Eller vil man bare lave en masse krydsningshøns (som egentligt ikke er noget værd, andet for opdrætteren selv)

Alle hønseracer kan for det meste krydse sig med hinanden og gør det også gladeligt.

Når man får et hold kyllinger, kan man næsten altid regne med at ½ delen bliver haner !! måske bliver næsten alle haner. Selvfølgelig kan man være heldig at der bliver flest høner, også.
Men haner kan man ikke undgå.

Og hvad skal de så ?? de fleste kan ikke slagte og spise sine egne dyr (selvom det nu nok er det bedste kød man kan få plus de har haft et godt liv).

Hvis det er racehøns kan man måske være heldig at sælge nogle, men det er de færeste købere som køber mere end en hane.

Alternativet er at forære dem væk eller aflive dem og smide dem i skraldespanden, hvilket jeg personligt ikke synes er attraktivt, så hellere fryseren.

Jeg vil ikke præke hvad der er rigtigt og forkert, for det er i sidste ende op til folk selv. Så dette indlæg er bare ment som en tankevækker.

Og det gælder vel egentlig for alt dyreavl.

[Bjørn Nielsen.]

Hej Lene !

Jeg giver dig ret i det du skriver og forstår dig 
Men du må også give mig ret i, at der er ikke noget mere fedt end at stå med en redefuld nyklækkede kyllinger, ænder eller et nyt kuld grise, uanset om de er racerene eller ej...  det er bare så super lækkert...
Nok mest lækkert hvis man er hobby avler, en professionel tager det nok mere med ro... 
Jeg tror ikke at man tænker så meget over hvad dyrene skal bruges til, nogle kan ikke lide at slagte selv, andre syntes som jeg selv at det er dejligt at have lidt til fryseren, andre er som dig at gå meget op i udstilling osv. og det er også fedt...  men det er svært at komme igang med det (udstilling) ingen prof avler sælger jo sin bedste høne...  Jeg har dog mod på at komme lidt igang med nogle jersey kæmper, håber at du som avlsvejleder kan hjælpe mig lidt igang  enten med nogle kyllinger eller ungdyr til foråret  og ikke mindst noget vejledning.
Lige til sidst... Jeg tjekker din hjemmeside ofte for opdateringer... Du har en fed måde at skrive på, får tit et lille smil på læben... 

Mvh. Bjørn.

[Lisbeth Kristine]

Jeg er enig med dig Lene. Min mening er at hvis man vil lave kyllinger, må man også være forberedt på hanerne, og de skal jo også bruges til noget.
Første gang jeg skulle slagte, var det da bestemt ikke rart. Men tricket er bare at svinge til, og glemmer at det har været en lille sød gul påskekylling. Nu er det pludselig en stor dejlig hanesteg, som smager rigtig godt.
Hvis man ikke kan slagte selv, kan man jo få nogen til at gøre det, og de kan jo få dyrene med sig hjem hvis man ikke selv vil spise dem.
Mht. at avle så synes jeg det er svært at vide om det er pæne dyr man har. Man kan selvf. godt selv se at en med krumme tæer eller en skæv kam skal man nok ikke avle på, men udover det synes jeg det er svært. Det samme gælder med udstillinger, man vil jo ikke møde op med et dyr som får minus point bare fordi man ikke ved hvad standarten er 
Engang kunne jeg godt tænke mig at udstille, men skal nok lige finde ud af om dyrene er noget værd først.

[Susanne Ebbe]

Jeg er meget i samme 'båd' som dig Lisbeth. Men har også erfaret at hjælpen står på spring.
Jeg skulle engang have vurderet nogle høns og vupti stod jeg hos en gammel garvet hønsemand der hjalp mig.

Så jeg tror vi 'bare' skal tage os sammen 

[Lisbeth Kristine]

@ Susanne
Ja det kan godt tænkes at man bare skal have et lille spark bagi af sig selv. 

[Annette S.]

Jeg hader simpelthen at skulle slagte de her "overskudshaner", som det desværre er lykkedes mig at avle i mit stædige forsøg på at få flere høner til flokken - men jeg gør det!

Nu er der ikke voldsomt meget kød på de her små dværgkochin, så jeg vælger kun at skære brystkødet fra - enten spiser vi det selv eller også får hundene det - så har det da ikke været helt spildt 

[Magnus]

de fleste kan ikke slagte og spise sine egne dyr

Mit indtryk er, at "de fleste" er en overdrivelse. Der er nogen, der ikke kan holde det ud. Og det er i allerhøjeste grad forståeligt. Jeg har selv haft mine kvaler. Tænk at slagte sådan en lille, smuk hanekylling, der forventningsfuldt stiller sig foran en, lige til at samle op...

Han havde sikkert været en pragtfuld flokfører, men han var en blandingshane, værdiløs i avl, så jeg fortryder det ikke. Men det var vu alligevel sørgeligt.

Det skal dog på ingen måde få mig til at spise burhøns. Er man vegetar, kan det måske forsvares, at man ikke slagter. Så bliver man bare aldrig en seriøs avler.

[Berit]

Jeg har også været en af dem der ikke kunne slagte mine egne dyr, men det har ændret sig, jeg er ikke glad for det og skal også lige hanke op i mig selv, men jeg kan godt slagte mine dyr, og jeg må sige de smager så meget bedere end paphøns 

[Magnus]

Der er jo også detter hersens udtryk med at tage det sure med det søde, og at slagte de overskydende/dårlige haner er - efter min ydmyge mening - ikke nok til at opveje glæden ved at se dem klække, vokse op og - ikke mindst - komme spænende over når man fløjter. Kyllinger er dejlige, og de smager godt.

[Teddy]

Som jeg har skrevet i et andet indlæg i dag,- er jeg en lille nærig hund.

Jeg smider ikke noget ud jeg sagtens kan bruge (altså vedr. dyr).
Jeg avler forskellige racer og udstiller med dem. Og når man nu skal det kan man ikke altid se hvilken hane man skal bruge på udstillingen i oktober, den i december eller måske den i januar. Som oftest bliver den hane man skal have afsted udvalgt kort tid inden den skal afsted. Dermed får jeg også et større "spild", hvilket familiens maver og min pengepung godt kan lide. 

Jeg slagter totalt ned til vinteren. Noget af det bliver måske solgt andet giver jeg væk. Men langt største delen bliver simpelthen slaget. Og der er da ikke noget bedre end at smæske sig i et dyr man ved hvordan har haft det. Man ved det ikke er proppet med alle mulige medicamenter eller er fodret med piller uden grønt fra haven.

Jeg er bestemt ikke økolog. Men tanken om at være selvforsynende er for mig nærliggende. Flere af vores venner snakker tit om at de mangler penge til mad lige inden den 1. i måneden, eller det kunne nu være rart at hente kartofler nede fra haven. Vi snakker faktisk en del om det. Tænk på alle de penge man sparer ved at "dyrke" tingene selv. Eller tænk på hvor friske gulerødderne er når man går ned i haven og tager et par af dem fra 12. række. Og historierne om at anden juleaften var altså ikke så god som sidste år,- jamen så avl den selv, spar selv alle de penge.........
Når nogen kommer og vil købe æg og spørger om de er økologiske siger jeg; "nej de er bedre,- det er skrabeæg". Folk kigger når jeg siger det. Men jeg VED at mine høns har det godt, jeg ved ikke om dem man køber har haft det lige så godt. Men man kan vel håbe.

Med hensyn til de hanekyllinger man ikke selv vil slagte og måske endda spise, så find en aftager. Her i midtjylland står dr flere på spring for at aftage alt "affalds" fjerkræ om det er daggamle,- eller slagteklare er lige meget de aftager det. Så har man da i det mindste gjort sig selv en tjeneste.

Bare nogle sene søndags tanker herfra

[Johanne Schiødt]

Jeg går ind for økologi! Jeg synes det er et ok alternativ for dem som ikke har mulighed for selv at dyrke grøntsager eller have dyr.

Min egen have dyrker jeg giftfrit, og med kompost som hovedregel.
Tilgengæld vil jeg langt hellere have en bakke havehønseæg fra en lokal hønsegård, end en bakke økologiske æg fra supermarkedet.

Jeg er vegetar, som nævnt andetsteds. Men min familie er ikke. Og jeg vil da foretrække, at de spiste f.eks. en hanekylling som jeg havde opdrættet og vidste havde haft et prima liv, fremfor en af kz fangerne fra industrien. Men nøj jeg vil da nok tude når hovedet skal af. Men som andre siger, så tror jeg faktisk at hønen er ligeglad med hvor gammel den bliver.

[Rikke Leblanc]

Da jeg valgte at vi skulle have høns var det simpelthen for at få det hele... Jeg har fundet min race og vi har 4 voksne høner og en hane... ud over det har vi købt 20 kyllinger, og grunden til jeg har valgt det høje antal er fordi, det kan ske over halvdelen el mere er haner, de skal i fryseren.  Måske er vi heldige, men det vil tiden vise... når kyllingerne er gamle nok så har jeg 2 stammer. og når jeg så rigtigt er i gang, med mine egne kyllinger, så skal de udstilles når de er gamle nok. så får jeg fornøjelser både med de flotte dyr og ved spisebordet.

[Christina]

Jeg er jo HELT ny på området! Men derfor har jeg gjort mig nogle tanker alligevel

Jeg får snart 10 kyllinger mere, og har så 18 i alt. Jeg regner bestemt med at der er nogle haner imellem, som kan komme i fryseren sidst på efteråret. Tanken om at svinge øksen er dog for meget for mig, men inden beslutninger om noget som helst blev taget, fik jeg en aftale i hus om at manden måtte klare dén del af det. Og så må jeg prøve at få plukket og slagtet færdigt.

Vi er ihvertfald færdige med at købe kyllingefilletter hehjemme, efter Operation X åbnede vores øjne for hvor slemt det egentlig står til

[Rinus]

man kunne vel også få et kuld og sælge nogle, beholde nogle og slagte de overskudet af hane kyllingerne
 

[Stinne]

Her hos mig er der jo først kommet høns, så et hold kyllinger og nu et hold hjemmerugede kylliger. Så avl og avl, det ved jeg ikke om man kan kalde min flok, men der skal da nogle "ud" hvis der skal flere ind. Derfor måtte jeg også slagte en af mine "høner", der var begyndt at gale. Den fik hakket hovedet af (af mig!) for en uge siden (det var jo Langfredag. Der er også andre der døde den dag, om man vil) og vi lavede aftensmad ud af den samme aften. Ungerne ville ikke se selve slagtningen, altså avlivningen, men gerne være med til at plukke og se alt det spændende der var inde i hanen. Der var altså også et pædagogisk indhold i hønse"avlen". Lige sådan er det jo lærerigt for børnene, år kyllingerne kommer og at der måske ikke kommer kyllinger ud af alle æggene. Circle of life.

Hvis man har høns synes jeg man snyder sig selv for en del af oplevelsen ved ikke også at smage på dyret, når den tid kommer. Men bare rolig, jeg er ikke helt hjerteløs; det kære kræ smagte umiskedeligt af kæledyr  (men det sagde jeg selvfølgelig ikke til børnene, der spiste det med velbehag, da de så hvor godt jeg synes det var).