Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Anders Christensen efter 25 Oktober , 2014, 21:42

Titel: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Anders Christensen efter 25 Oktober , 2014, 21:42
Jeg tænkte jeg ville dele mine oplevelser med blodmider så andre også kan få gavn af mine observationer engang i fremtiden.

Har set flere der spurgte hvordan de ser ud. Det korte svar er "De ligner birkes - Forskellen er bare at de kravler og splatter ud med rødt blod når man maser dem mellem fingerne"

Og så er de bare pisseklamme og onde ved hønsene!

Jeg havde besøg af dem for et halvt års tid siden, men så så ikke rigtigt mere til dem i en periode efter at have renset huset godt ned, brændt alle sprækker og pinde med en ukrudtsbrænder og drysset hemexcide.

Nu kunne jeg så forleden igen finde nogle få, noget i retning af 10 blodmider ved at køre hånden under siddepindene i huset, i alt ca 4 "pindemeter". Så angrebet var ikke slemt, men jeg ville gerne af med dem, så jeg tog lidt mere drastiske midler i brug og pille de gamle siddepinde helt ned og smed dem langt langt væk. Derefter støvsugede jeg hele huset med min industristøvsuger og gav til sidst alle kanter og overflader en tur med en ukrudtsbrænder, dog uden direkte at sætte ild til huset!

De nye pinde blev monteret med vinkelbeslag så der kan gøres rent omkring dem og der nemt kan "renses" i enderne med en ukrudtsbrænder og drysses hemexcide overalt.

Jeg har lagt et par billeder ind.
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Anders Christensen efter 25 Oktober , 2014, 21:45
Huset da det var pænt og rent indvendigt.. og de nye pinde.

Hønsene havde fundet en solbeskinnet plet at hygge sig på mens jeg gav deres hus en overhaling.

Huset får endnu en gevaldig omgang om en lille uges tid, så jeg er sikker på at krybene er væk! Det håber jeg så de er!
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Veteranen efter 26 Oktober , 2014, 08:53
Tak for at du deler dette med os andre. Det er lærerigt.
Håber at du har fået bugt med dem alle.
Hilsner
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Karina Bundgaard efter 26 Oktober , 2014, 10:01
takker for delingen... det er jo skønt at vide hvad man som nybegynder skal kigge efter...
men hvad bekæmper man det kryp med..??
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Ast efter 26 Oktober , 2014, 10:05
Det er en god idé at kalke alt og strø med hemexide
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Cookie efter 26 Oktober , 2014, 16:44
Føj, hvor er de klamme! Tak fordi du deler, så vi andre ved hvad vi skal kigge efter.
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Anders Christensen efter 16 November , 2014, 20:44
Som opfølgning kan jeg berette at det virkede ret godt at blande 1 del hemexcide til 2 dele vand i en håndsprøjte (sådan en blomster pift-pift sprøjte) og give hele huset to omgange indtil alting var vådt. Da det tørrede blev det hele fint gråt og støvet.

Jeg har ikke kunnet finde blodmider under siddepindene siden behandlingen for snart 3 uger siden.

Behandlingen bliver gentaget i løbet af ugen for at sikre mig at der er hemexcide overalt
Titel: Sv: Sådan ser blodmider ud - Hvis der er nogen der er i tvivl.
Indlæg af: Eva efter 16 November , 2014, 21:28
Jeg har også "kalket" hele mit hønsehus indvendigt med hemeexide. Når der er vådt ligner det brunt mudder, det var lige før jeg fortrød. Men tænkte hvis blodmiderne dør må jeg leve med at huset ligner noget fra en børnehaves mudderbad. Fortvivl ikke efterfølgende når det tørre bliver det lysegråt men smitter meget af.der hvor hønsene gnider sig op af væggene gnides det af. Men også hos mig er blodmiderne væk.