Årets generalforsamling afholdes søndag d. 5. maj på Fyn, hos Agger Vin og Parkgolf, Ungersbjerge 7, 5683 Haarby.
Fra kl. 12 er der mulighed for at spise fælles frokost og snakke om høns og andre fornøjeligheder. Du må gerne selv medbringe mad, men der er også mulighed for at købe hjemmelavede sandwich, som skal bestilles senest senest 30. april hos Tanja på mail tanja@frit-fjerkrae.dk. Prisen er 25 kr/stk og du kan vælge mellem en vegetar eller en "kød" sandwich. Angiv hvilken du gerne vil have og hvor mange. Sandwich afregnes på dagen. Der er mulighed for at købe drikkevarer på stedet.
Kl. 13 har vi fået Bent Hindrup til at komme og fortælle om arbejdet i Dyrenes Beskyttelse med velfærdsdelikatesser og hvordan racefjerkræ kan indgå i dette, både til æglægning og til slagtekyllinger.
Efter dette forsætter vi med generalforsamlingen, hvor dagsorden er ifølge vedtægterne. Medbring gerne forslag til vores arbejdsliste.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Bestyrelsens beretning fremlægges til debat og godkendelse
- Det reviderede regnskab fremlægges til debat og godkendelse
- Arbejdslisten for foreningen gennemgås og revideres eventuelt
- Behandling af indkomne forslag
- Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent og annonceringsgebyr
- Valg af formand
- Valg af kasserer
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Eventuelt
Vi håber at se mange medlemmer til en rar og hyggelig forårsdag på Fyn.