Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Store problemer med sammenføring af høns  (Læst 5193 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Store problemer med sammenføring af høns
« Dato: 29 November , 2014, 09:07 »
For snart en måned siden fik vi 2 nye unge Isa Brown som supplement til vores 5 velvoksne skånske blomsterhøns, som kun har kendt hinanden. Desværre var Isa'erne en del yngre end hvad jeg havde bedt om, da jeg bestilte dem, kun 15 uger. Vi har et begynder-hønsehus som vist på billedet (ikke rigtig mulighed for opdeling) Vores gamle høns, har det system, at lemmen står åben til sovekammeret og der tænder lys i den lille gård under huset kl 5.00, så de kan stå op og få tørfoder og vand, indtil jeg lukker dem ud i haven 7.30. Det fungerer fint, selvom underetagen kun er 1,5 m2. De er meget rolige og søde ved hinanden.
Så jeg satte i bedste tro de små nye ind på pinden efter de gamle var gået i seng. Kl. 5.30 vågnede vi ved voldsom slåskamp og skrig og ballade. Jeg havde læst, at den første etablering af hakkeorden godt kunne være voldsom, så jeg lod det stå på en 20 min, indtil jeg ikke kunne holde det ude mere. Da jeg kom ned var de 2 små trængt op i en krog til uafbrudt tæsk. Jeg indser, at de ikke skulle have mødt hinanden på så lidt plads, men hvad gør jeg nu? De små har pt fået et lille bur for sig selv at sove om natten, så de ikke får morgentæsk. Vi har forsøgt at lukke dem alle sammen i den lidt større indhegning vi har, hvilket giver 6-7 m2, men tæskene har ingen ende, før vi skiller dem af. Vi har forsøgt at lukke de nye sammen med enkelt af de mindre agressive gamle høner i nogle dage, men den gamle høne hhv. jager dem og forsøger desperat at komme hen til sine gamle venner, hvormed ingen af de 3 får spist noget i løbet af dagen, og når jeg så lukker alle sammen igen i den store have, så vender hun sig mod de små sammen med flokken igen. Når vi lader alle gå i den store have sammen, så jager de gamle de små helt ud af haven. Pt. Er min eneste løsning at de sover hver for sig og jeg bærer de små over og lukker dem inde i drivhuset om dagen. Det er dog besværligt og uholdbart, så ethvert godt tip til et nyt integrationsforsøg, eller hvad jeg gør forkert, er meget velkomment :-)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #1 Dato: 29 November , 2014, 10:16 »
Jeg har læst din beskrivelse af forholdene flere gange nu, og som jeg forstår det, så går dine nu 7 høner det meste af tiden på højst 7 kvm. Jeg tror aldrig, at I for integreret nye høner til de 5, så længe der ikke er mere plads.

Hvad med at have de to unge Isa'er i det lille bur om natten, og så lade de to gå frit i haven om dagen, indtil de er lidt ældre. På den måde kan de 5 også vænne sig til at de nye er der, dog uden at kunne komme til dem.

På sigt bliver I nødt til at lave enten en meget større gård eller indhegne haven, så hønsene kan få nogle ordentlige forhold at leve under.

Pøj, pøj med projektet.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #2 Dato: 29 November , 2014, 10:43 »
Hej Helle,

Tak for svar. Jeg var ikke klar nok. De 5 høns går i hele haven på 900 m2 hele dagen, bortset fra tiden fra 5.00 til 7.30 hvor det går i den lille oplyste undergård til hønsehuset. De 2 nye, går enten i drivhuset på 8 m2 eller i haven med de andre.

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #3 Dato: 29 November , 2014, 10:44 »
Jeg skal netop til at sammensætte mine mange stammer så avls-sæsonen kan starte :), og det giver sammensætning af mange dyr som ikke tidligere har gået sammen.
Kodeordet er store rum og store gårde, altså altid masser af plads. Dertil kommer at jeg aldrig sætter dyr ind i et rum hvor der i forvejen går dyr, som der med er stedkendte og har "ejer fornemmelser" for stedet.
Jeg sætter altid dyr sammen i rum, der er nye for hele stammen.

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #4 Dato: 29 November , 2014, 10:48 »
Og lidt mere til Helles svar: Løsningen med det lille extrabur fungerer, men betyder at jeg skal folde mine 185 cm sammen inde i den bitte hønsegård for at åbne og lukke for den morgen og aften, og det er ret besværligt, derfor ville jeg gerne afsøge om der var nogen alternativer :-)

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #5 Dato: 29 November , 2014, 10:55 »
Tak for input Rudy, vi har dog bare denne lille håndfuld "familiehøns" og har et hønsehus og desværre ikke mulighed for at rotere til neutral grund for sammenføringen. De har dog som sagt 900 m2 at boltre sig på fra 7.30 til sengetid. Jeg ville allerhelst opnå, at de kunne sove sammen og overleve hinanden i den lille undergård i de 2,5 time, indtil de bliver lukket ud i haven, men det er nok ikke muligt  :-/
Vi vil bygge et ordentligt hønsehus  med større undergård til foråret, men ligenu og her, er huset på billedet, hvad vi har at gøre med. Ekstragården på de 8 m2 bruger vi egentlig ikke, den er bare en forgård hvor de får serveret køkkenaffald. Vi brugte den bare en enkelt gang for at introducere de nye i en halv time, hvilket som sagt ikke gik godt...
« Senest Redigeret: 29 November , 2014, 10:58 Fra CasaKallinski »

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #6 Dato: 29 November , 2014, 11:08 »
Pyh ha - jeg er glad for, at jeg misforstod, Stephanie ;) - så har flokken god plads om dagen til at lære at fungere sammen.

Jeg tror, at problemet er blevet stort, fordi de 5 gamle og de 2 nye har skulle gå på den meget trange plads i nogle timer hver morgen. De gamle er blevet 'onde i sulet' og nu er det blevet en vane, at jagte de to unge Isa'er, om sikkert ikke har ret meget selvtillid tilbage.

Jeg tror på den anden side, at det sagtens kan lade sig gøre at få en velfungerende flok ud af dem - men det vil desværre nok betyde, at du bliver nødt til at fortsætte med at kravle rundt i den lille gård ved morgen og aftentid i noget tid endnu. Hvis de 5 stadig jager Isa'erne rundt ude i haven, så prøv at lade Isa'erne være i drivhuset, men med en pæn stor indhegning udenom, så døren til drivhuset kan stå åben og alle 7 kan vænne sig til at alle er i haven....dog uden, de kan komme til hinanden. Når der så er gået noget tid, så skulle man gerne være blevet så fortrolig med hinanden ved møder med hegn imellem, at en permanent sammenføring skulle kunne lade sig gøre. Det er på den måde, jeg integrerer kyllinger til flokken. Kyllingerne går i en stor indhegning med eget hus, her vokser de sig store i fred og ro, og når de så skal sammenføres med flokken, så foregår det altid stille og roligt, fordi alle udmærket kender hinanden - de eneste hierarki-hak jeg ser, er når man skal lære, hvem der må spise først, hvem der har ret til de bedste hvilepladser og hvem der må støvbade hvor.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Hallserydsgård

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 160
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #7 Dato: 29 November , 2014, 11:11 »
Hej Helle,

Tak for svar. Jeg var ikke klar nok. De 5 høns går i hele haven på 900 m2 hele dagen, bortset fra tiden fra 5.00 til 7.30 hvor det går i den lille oplyste undergård til hønsehuset. De 2 nye, går enten i drivhuset på 8 m2 eller i haven med de andre.

Du kan jo prøve at lade være med at tænde lyset så tidligt. I øjeblikket er det mørkt klokken 7.30, der vil de ikke være stået op. Når de så vågner har de små hele have til at flygte fra de store i. Men du skal nok ikke regne med, at de små kryber til køjs med de store. De skal med største sikkerhed bæres ind mange gange.
Mvh Mette

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #8 Dato: 29 November , 2014, 11:17 »
Kære Helle, tusind tak for! At du tog dig tid, at læse mine forskellige forklaringer og det fyldestgørende svar. Jeg vil forsøge men en indhegning rundt om drivhuset, så jeg ikke skal hente de små hos naboen :-) og så forsøge med en sammenføringen igen, når det ser mere venligt ud det hele. Er det et problem, hvis de store undgår de små, når de er indhegnede, socialiseres de stadig på afstand?

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #9 Dato: 29 November , 2014, 11:21 »
Hej Halserydsgård, ja, det er også en mulighed. Det er bare, at de store lige er begyndt at lægge lidt æg igen efter de fik mere spisetid, og det er dejligt i blandt at få et vinteræg :-) (De nåede kun at lægge ganske få æg inden vinterpausen, så vi synes, at det er ok at de tilsammen lægger en 5 stykker om ugen her i vinteren.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #10 Dato: 29 November , 2014, 11:30 »
Er det et problem, hvis de store undgår de små, når de er indhegnede, socialiseres de stadig på afstand?

Nej, nej - det er ikke et problem og de vænner sig til hinandens tilstedeværelse på den måde. Det er synd for jer, at det skulle gå, som det gjorde, men det kunne I lige som ikke vide på forhånd - nu kommer sammenføringen til at tage meget længere tid - men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes.

Jeg kom til at tænke på, at der jo også er den mulighed - om lidt tid, når alle er blevet nulstillet og lige som starter forfra - at I venter med at åbne for soveværelset til kl. 07.30, så hønerne aldrig kommer til at skulle gå på den minimale plads om morgenen - for jeg er ikke sikker på, at netop det projekt bliver nemt. På denne årstid og et par måneder frem bliver det alligevel ikke lyst før kl 08 +.

...og jeg kan se, at Hallserydgård kommer med samme forslag, men jeg vælger at poste alligevel  ;)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline CasaKallinski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #11 Dato: 29 November , 2014, 16:42 »
Bare lige en lille update til de rare rådgivere: så har jeg nu flyttet det lille bur til de 2 små ud af hønsehuset og ind i drivhuset (så jeg slipper for at kravle rundt inde i hønsehuset morgen og aften) og lavet en udendørs løbegård i forlængelse af drivhuset og så må de have hver deres residens indtil der er ro på og vi kan prøve sammenføringen igen, evt når det bliver tidligere lyst igen og jeg kan vente med at lukke dem ud til jeg står op.

Mange tak for jeres input!

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Store problemer med sammenføring af høns
« Svar #12 Dato: 29 November , 2014, 16:48 »
Jeg tror, det er den bedste midlertidige løsning /o

Så vender du lige tilbage og viser et par dejlige billeder af 7 gode venner sammen i haven ...........om nogen tid ;)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14