Hejsa
Endnu engang har jeg brug for et godt råd, denne gang dog ikke om fjerkræ men om andre dyr. Men alligevel er jeg sikker på at der nok skal være hjælp at hente her på forum
Jeg har en græsmark som jeg er ved at få hegnet ind med strøm-hegn. På marken er det min drøm at der skal gå en fedkalv (af en eller anden kødrace) og et par lam også til opfedning sommeren over og så til slagt til efteråret.
Jeg har aldrig holdt denne type dyr før og er nu i en proces med at læse mig klogere. Men jeg har svært ved at finde nogle spændende hjemmesider med info om denne type hobby-dyre-hold. Kender i nogle gode steder på nettet til dette?? fx. info om hvilke racer der er og hvad jeg skal være opmærksom på ved valg af race m.m.
Jeg kan heller ikke finde et godt sted at finde dyrene til salg? på Gul og Gratis og DBA synes jeg der er et yderst begrænset udbud. Hvor bliver sådanne dyr sat til salg? - eller hvis de ikke bliver sat til salg, hvor skal jeg så henvende mig for at opsøge en mulig sælger?
Jeg håber på jeres hjælp, og jeg er naturligvis også interesseret i at høre om jeres erfaringer fra evt. lignende projekter.
hilsen Trine