Her i årets første forårsmåned (i hvert fald på kalenderen) har mine bobwhiter, det stadig fint. der er begyndt at være lunt i drivhuset; på nogle dage har termometeret vist dejlige tocifrede tal
Inden alt for længe vil jeg i gang med at skifte deres bundlag af Easy Strø ud med noget nyt.
Jeg tænker, at jeg vil tage lidt ad gangen for ikke, at det skal være for belastende for dem.
Det bliver spændende at se, hvornår de går i gang med at lægge æg, og om de er i så god kondition, at der kan komme levedygtige kyllinger, også helst nogen, der kan leve længere end 15 dage.
Gennem vinteren har jeg fodret så godt som muligt, men der er da ingen tvivl om, at det er nemmere med varieret foder om sommeren i form af diverse insekter og grønt.
Umiddelbart ser de flotte ud, faste og stramme i fjerene, men det er jo ikke fugle, man har i hænderne på samme måde som høns, og vi ved jo alle at fjer kan skjule meget (tænk bare på en orpington, hvor lidt der faktisk er inden under
)
Vi havde jo et uheld med to ruder, der gik itu pga. sneen, men det klarede vagtlerne heldigvis også i stiv vinge. STOR tak til Jan, der trådte til i nødens stund.
Men det kan da slås fast, at man fint kan have bobwhite vagtler til at overvintre i et uopvarmet drivhus.