Nu har jeg set det med ! Jeg havde en dværghøne, den sidste af min forrige hønsesamling - der naturligvis blev skruk.
Da jeg hydbridhøns, var jeg ikke særlig indstillet på at få ruget æg ud. Men gav mig dog til sidst og lagde hende på 9 æg. Det blev til 2 kyllinger - men hvilke kyllinger ??. Det er langt over en måneds tid siden min lille ægte dværghane blev taget af ræven, så det er med megen undren, jeg nu har to brogede kyllinger.
Mine høns er kridt hvide, så kan det virkelig tænkes, at det er den for længst afdøde dværghane der er fader ?? Hvem ved.
Så bliver en af de hvide fruer skruk. Over den 14 dage bliver hun mere og mere redefast og til sidst giver jeg mig så, giver hende 6 æg. Antallet øges dog jævnligt, da de andre høner jager hende af reden og læger dagens æg i hendes rede. Sikke noget rod.
Så sker det f. igen, den aften opdager jeg, at de to krydsningskyllinger kalder og kalder på deres mor, dog uden hel. Det viser sig, at hun er blevet taget af ræven. Heldigvis er de så store, at de kan klare sig selv, uden varme. Men en mor er nu svær at undvære, når man har været vant til en
EN dag kommer min nabo forbi. De har en lille datter og jeg ville vise hende kyllingerne. Det var ikke en succes. Hun var bange for dem. Så jeg satte kyllingen tilbage i den rede de havde valg som nattesæde - ubs nej, jeg puttede den ind til den rugende høne. Det protesterede hun ikke over.
I dag går hun med de to kyllinger og æggene hun rugede på ligger i rugemaskine. Nu bliver det spændende om jeg kan overlade de kyllinger der måske kommer til hende.