Det er måske ikke helt det samme, men jeg har en moskusand, der har haft et meget dårligt ben. Den er kommet sig efter nogle ugers ro i et aflukke, hvor den hele tiden kunne se de andre. Det var mest for at den kunne få sin (ekstra lækre) mad i fred, at den var lukket inde, så man kan sige, at de andre var lukket ude.
Den går meget for sig selv nu. Men jeg oplever ikke, at det er de andre der mobber. Måske er den ikke kommet sig så godt som jeg tror, og har stadig ondt?
Hvis du ser, at de andre jager den væk, er det selvfølgelig noget andet. Men jeg ville lige se tiden an.