Hej!
Jeg er helt ny til hønselivet, og står allerede med et ubehageligt problem: Min Sundheimer høne mister sit næb... eller hvad det nu er, der sker (se billede).
Jeg har haft hende i tre uger. Jeg har tidligere opdaget, at hun hakkede kraftigt når hun skulle spise orme af min hånd, men troede, det var hendes karakter. Jeg har også undret mig over, hvor kræsne de er. (Jeg har på nuværende tidspunkt kun to - så ny er jeg til det hele. Jeg har tilbragt de sidste tre uger med at bygge et hønsepalads. Hønsene kom noget tidligt og har derfor boet provisorisk, men acceptabelt.)
I aftes fik de melorme igen, og jeg opdagede, at hønen ikke kunne få fat i ormene. Der gik lange perioder hvor hun bare stod og stirrede, så prøvede hun igen, men hun kunne bare ikke få dem ind i næbet. Og da jeg kiggede på det, opdagede jeg, at hun har et underbid, og det ser ikke ud som om det er en voksefejl, men som om næbet nedbrydes. Den del af overnæbet, som er længst ude, er helt sort og separeret fra resten af næbet. Jeg tænker, det kunne være en svamp?
Jeg skal selvfølgelig få fat i en dyrlæge så hurtig som mulig, men det er fredag aften...
I morgen får hun en skål med opblødt fodder, som jeg håber hun kan spise.
Hvad tænker I, det kan være? Og ved I, hvad man kan gøre?