Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Finn Jensen efter 01 April , 2021, 09:14

Titel: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 April , 2021, 09:14
Bemærk dato
De berømte og eftertragtede brune æg, som høns af racen maran er kendt for at lægge, har vist sig at indeholde overraskende effektive D-vitaminer.

Den anerkendte danske forsker og ph.d. i fjerkræfysiogmi, Poul Try (http://en.wikipedia.org/wiki/Poultry) fra Videncenter for Sundhed og Fødevarer (Vifsof) er meget optimistisk om at udnytte dette til at lave et nyt produkt der kan booste immunforsvaret.

På samme måde, som vores hud bliver tilført D-vitaminer af solens stråler og bliver brun, så er der ekstra meget D-vitamin i de brune maranæg. Den D-vitamin, der er i de brune maranæg har også vist sig at være ekstra effektiv til at booste immunforsvaret.
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10001/normal_H5itIc7Q.jpeg) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=25251)

Poul Try arbejder med to forskellige metoder og produkter. Den ene er at knuse æggeskallerne og blande i specialsyrnet fløde. Det bliver til en form for Skyr, som vil være velegnet til at indtage om morgenen. På den måde vil det vær muligt at indtage både D-vitamin og kalk fra æggeskallerne på samme tid. En slags 2-i-1 "superfood".

Det andet produkt er en te, hvor de brune æggeskaller knuses og blandes med planten Cerastium fontanum (https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_h%C3%B8nsetarm) i tørret udgave.
Det skal trække i 7½ minut med 95 grader varmt vand for at opnå den optimale effekt af D-vitaminet i skallerne.

Specialkonsulent Tijane Pedersen fra Overløse Research Center for Speltsegment Markedsføring. (ORCSM) er meget begejstret for begge koncepter. De indeholder begge en unik smag og interessant storytelling, som er helt afgørende for afsætningen og der er tale om 2 forskellige segmenter af markedsføring og dermed vil de 2 produkter ikke konkurrere imod hinanden. Hun spår derfor begge produkter en stor kommerciel succes.

Titel: Sv: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Lone efter 01 April , 2021, 09:19
:) :) :)
Titel: Sv: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 April , 2021, 13:16
Jeg kan fornemme, at jeg bliver rig på at sælge æg fra mine maraner fremadrettet. :D
Titel: Sv: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Egon efter 01 April , 2021, 13:42
Skulle måske overveje at skifte race.    ;D ;D ;D
Titel: Sv: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Helle K. efter 01 April , 2021, 18:19
Jeg kan fornemme, at jeg bliver rig på at sælge æg fra mine maraner fremadrettet. :D

Jeg har d.d. sat prisen på maranæggene op til det dobbelte  :)
Det er ganske fint, da maran-favorit-godbidderne, levende melorme, også er steget i pris
Titel: Sv: Boost dit immunforsvar med brune æggeskaller fra Maranhøns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 01 April , 2021, 19:13
Det er det jeg siger, hønsehold forlænger livet, eller er det forsøder det  ;)