Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hans-Kurt efter 15 Februar , 2018, 22:00

Titel: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 Februar , 2018, 22:00
I forgårs aflivede jeg en høne der i flere dage fik skum i øjnene. Det er - kan jeg læse i "Leksikon" her på dff - tegn på øjenbetændelse.
Så kan jeg høre, at to haner fra sidste år nok er forkølet. Derfor kontaktede jeg min dyrlæge i forgårs. Han har åbenbart ikke tid til at kontakte mig samme dag  /d, så i dag ringede han så. Hans råd er: Afliv dem, inden de smitter de andre!
Ja, ja så må jeg jo gøre det. På spørgsmålet om vi kan spise dem, var svaret lidt nølen jaaa.

Er der nogen her der har prøvet det, at spise en forkølet hane/høne ??
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Gerda efter 16 Februar , 2018, 10:18
jeg har selv prøvet at have en høne hvor det skummede ud af øjnene. Jeg satte ekstra meget hønseguf ind til den og lod den i øvrigt blive blandt de andre. Efter ca 1 uge kunne jeg se det gik fremad og den lever i bedste velgående og lægger pænt med æg. Der var ingen af de andre høns som blev syge. Jeg er nok den forsigtige type som altid lige vil se tiden an og godt det samme. Om de kan spises ved jeg ikke. Har prøvet at Google det men kom ikke frem til noget.
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Marie1 efter 16 Februar , 2018, 13:19
Jeg har en moskusandrik der havde skum i øjnene for et par år siden. Jeg så tiden an, for den virkede ikke syg. Den lever i bedste velgående, og ingen andre blev smittet.

Nu ved jeg ikke om forkølelse hos høns og ænder kan sammenlignes med den, vi får. I hvert fald er jeg glad for, at jeg ikke skal aflives, fordi jeg hoster lidt.

Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Lene Skelmose efter 16 Februar , 2018, 13:41
Jeg tror nu også jeg ville se tiden lidt an - evt lægge nogle hvidløgsfed i drikkevandet eller hælde lidt 'sølvvand ' i (desinficerende) for ikke at smitten spredes den vej. Jeg ved ikke om midlet må bruges i økologisk sammenhæng. Jeg fik det hos dyrlægen i en periode hvor der var nogle tilfælde at lungebetændelse. Har også lige nu en høne med lyd på vejrtrækningen - ikke så godt. Gad vide om denne vinter er ekstra drilsk for dem.
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 16 Februar , 2018, 22:53
Tak for svar.
Min høne blev først puttet ind i en redde med meget halm. Næste dag var der ikke skum - jeg troede alt var godt. Men, men det kom igen og selv om jeg skyllede øjnene og hun kunne se, så endte det med hun sad på natpinden med hovedet hængende ned på brættet. så aflivede jeg hende.
Min største hane raller ikke mere. Den lille - tja --------
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Lene Skelmose efter 17 Februar , 2018, 08:04
Kan man ikke behandle øjenbetændelse?

Vi spiser konsekvent ikke dyr vi har måttet aflive. Dyret kan jo være svækket af noget vi ikke kan se. Forkølelse, lungebetændelse o.a. kan blot være det der støder til når dyret er svækket. Det er jo ikke sikkert det betyder noget - sundhedsmæssigt - dyret bliver jo gennemvarmet - men alligevel.... Det virker lidt forkert på mig at spise noget sygt.
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 17 Februar , 2018, 22:20
Det virker lidt forkert på mig at spise noget sygt.

Det har du da bestemt ret i, men at smide væk - hvis nu ........ ::)
Titel: Sv: Forkølelse hos høns
Indlæg af: Lene Skelmose efter 18 Februar , 2018, 08:09
Det har du da bestemt ret i, men at smide væk - hvis nu ........ ::)

Forrige år gravede jeg en høne ned ved en pæon der mistrivedes. Det blev den flotteste og største i bedet. Mine bliver begravet ved roserne nu - så det er ikke helt spild.

Har dog lidt kvababbelse ved at jeg på et tidspunkt måske skal grave i bedet og finde et knoglebundt  :(    - og tænker på at dem der engang skal overtage huset må undre sig over hvad de dog støder på i jorden.