Er lige blevet færdig med hele tråden, og samtlige udskrifter, og jeg er måløs.
Mit hjerte græder, når jeg tænker på den psykiske terror som kommunen har pålagt hende, for til sidst blot at give hende tilladelsen (indtil døden har reduceret antallet til 8 ), men jeg er stolt over det intiativ der har været herfra, og er stolt over at kunne kalde mig selv hønseejer.
Jeg ville ønske der var noget jeg kunne have gjort i sagen så Iren kunne have beholdt sin højtelskede hane. Og jeg håber der vil komme andre boller på suppen hvad angår deres "hul i hovedet hønseregulativ". (Man bliver ikke ligefrem stolt over at kunne kalde sig selv dansker på den måde vi bliver tyraniseret af de folk der skulle gøre vores liv bedre, og passe på os)