Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?  (Læst 28283 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Susanne

  • Gæst
Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Dato: 13 August , 2008, 13:07 »
Nu skal jeg til det igen!

Og jeg får allerede sved på panden - bare ved tanken.

Jeg skal nemlig snart ha solgt ni dværg-wyandotkyllinger i blandede aldre og sikkert osse snart et par silke-haner eller flere.

Og jeg ser det for mig:

Den første får jeg fat i under falske forudsætninger. Jeg lokker nemlig med god mad, som de er vant til at jeg kommer med. Og når de så står der og spiser tillidsfuldt lige foran mine fødder, snupper jeg let en af dem.

Men så er det osse slut!

Nu har resten opdaget, hvad jeg i virkeligheden er ude på. Jeg spæner rundt i hønsegården - fuldstændig uden held (de kan nemlig løbe ind under huset, og det kan jeg ikke) - indtil jeg gir op og venter til de er gået ind om aftenen.

Og så lister jeg ind og tar den første af de næste - næsten uden problemer, men så er det osse slut med idyllen der!

Der blir flakset og kaglet og skræppet op, og det flyver rundt med høns og kyllinger og fjer og spåner.

Og til sidst er det lykkedes at indfange de stakkels væsner, som så skal sidde i en flyttekasse indtil næste dag, hvor der kommer en køber og kigger på dem.

Og nu er det altså at jeg spørger:

Hvordan gør I egentlig????????

Er der nogen som kan hjælpe mig ud af det netop skitserede scenarie?  >:(

Jeg kan huske, at min mormor havde et langt, tykt stykke ståltråd, der var bøjet som en krog i den ene ende. Den indfangede hun høns med når de skulle slagtes og i gryden. Men den metode har jeg ikke rigtig mod på.

Det skal siges, at mine fjerkræ er rimelig tamme. Dvs at de kommer helt hen til hånden, når jeg har en godbid, men de er altid på vagt, og selv den mindste pludselige bevægelse får dem til at flygte med lynets hast.
 <J

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #1 Dato: 13 August , 2008, 14:15 »
Når du indfanger i hønsgården var det måske en ide at sætte noget for så de ikke kan løbe ind ?
Og så hjælper det at være mindst 2. Børn kan også være en god hjælp. de tør ikke fange dem....men de kan hjælpe med af afskære flugtveje.
Når jeg har været ude og købe ænder ellers høns har jeg set at nogle har sådan et net på en forholdsvis lang stang. Det gør det også nemmere. En dag jeg skulle ha´fat i en ælling herhjemme fandt jeg et af ungernes fiskenet. Det gik som fod i hose. Men skal jo nok lige være en større model til høns.

Og ellers gælder det bare om at være hurtig. Ja vel blafrer de rundt....men udse dig een ad gangen. Ikke noget med at lade forvirringen påvirke dig...det gør det meget nemmere.

Hvis jeg er alene hjemme og skal ha´ fat i en høne der fx står ude midt i gårdspladsen...ja så glem det ....det må blive en anden gang.

Sidst var det hanen jeg skulle ha´fingrene i . Sneg  mig rundt efter ham inde i hønsegården. det kunne jeg så godt se var tåbeligt så kaldte på kæresten. Jeg fik fat i hanen ved 3. forsøg....sådan en gang basken på 5 kg med fart på er altså ikk lige sådan at hapse.

Men for dit vedkommende synes jeg det må være mest praktisk at fange dem inde i hønsehuset (trods virvar) eller med et net.
Med venlig hilsen Søs

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #2 Dato: 13 August , 2008, 14:39 »
hvis ikke de er syge eller skal slagtes lige nu og her, ja så begiver jeg mig slet ikke ud i at fange dem ved højlys dag. :o

Jeg venter til de sidder intet anende i deres seng og slumre, og så tager jeg en og lister ned i en kasse, og så en til, hvis der bliver uro, ja så går jeglidt til resten er faldet til ro, og vender så tilbage til de næste.
Jeg lægger gerne en lygte på gulvet, så rummet ikke er bælgmørkt, men alligevel natmørkt for hønsene, og hvis jeg går lidt fra det, ja så slukker jeg lygten igen.

Og hvis de alligevel skal sidde i en kasse til næste dag, ja så er der jo ingen grund til at jage dem om dagen. ;D

God fornøjelse.
« Senest Redigeret: 13 August , 2008, 22:01 Fra ina.... »
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Magnus

  • Bruger
  • Indlæg: 696
  • magnusfundal@gmail.com
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #3 Dato: 13 August , 2008, 20:04 »
Det er rigtigt, det hjælper at være flere. Det er også rigtigt, at de meget hurtigt lurer hvad der er på færde. Men hvis du venter til det er helt mørkt, og tager hønsene fast, men ikke hårdt, rundt om vingerne, skulle der ikke være de store problemer. I hvert fald ingenlunde i den kaliber du beskriver.   :)
Matematiklærer på gymnasieniveau. Tidligere ivrig avler af danske Dværglandhøns og entusiast omkring hønsegenetik. Beboende i økofællesskabet Karise Permatopia.

Susanne

  • Gæst
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #4 Dato: 13 August , 2008, 20:11 »
Tak for de gode svar!

Jeg kan godt høre, at jeg skal satse på aften/nat. Når kræene er slumret godt og grundigt ind. Jeg tror ikke jeg har ventet længe nok.

Og den der ide med et stort net på en stang vil jeg altså også prøve. Det lyder som en brugbar løsning når det skal være her og nu - og alligevel ret humant.

Jeg er blevet mere fortrøstningsfuld nu  :D

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #5 Dato: 13 August , 2008, 20:18 »
Jeg har haft et stykke ståltråd med løkke så jeg kunne fange et af deres ben, nu bruger jeg net hvis det er om dagen jeg sælger nogle stykker, men ellers synes jeg at tage dem fra pinden når de sover er en rigtig god ide.  ;D
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #6 Dato: 14 August , 2008, 00:30 »
smil, mine små pyller kommer selv hen og er ved at vænne sig tila t blive taget op. Tror faktisk at hvis man vænner dem lidt til det, at blive taget op, uden at der skal ske nogeet, så går det nok lidt lettere, men det er jo nok svæt at tage 50 høsn op og nusse hver dag,  ;)

Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline Majs

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 156
  • 4 nye kyller
    • Marianne Storgaard
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #7 Dato: 14 August , 2008, 07:02 »
Det meget forskelligt hos mig, mine 3 voksne australorps damer er der absolut ingen problemer med, de er helt rolige, jeg kan bare løfte dem op uden problemer, har kun prøvet om dagen, det fandt jeg ud af for nylig da jeg skulle smøre deres ben ind i vaseline, de unge hybrider til gengæld pyyyyh..... der skal vi altså være flere ad gangen og så skriger de :o De kommer alle mig løbende i møde og spiser af min hånd (altså ikke hånden, maden i den ;D) men op... det vil de altså ikke.
Jeg har også besluttet at vænne de nye kyller til at blive taget op mindst en gang om dagen, det tror jeg måske vil hjælpe på det.

Mvh.
Majs  :)

Marianne Storgaard, ingen høns i øjeblikket, det kommer helt sikkert til foråret, 2 misser...

Offline Kate

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 816
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #8 Dato: 14 August , 2008, 07:14 »
Hej Susanne

Fik du taget dem imens de sov ?? Jeg er nysgerrig

med venlig hilsen
Kate
har 0,1 Isa Brown - 1,4 silkehøns  - 1,0 hund - 4 teenager børn her af 2 på gule plader og en dejlig kæreste

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #9 Dato: 14 August , 2008, 08:49 »
Det bedste for mig er stille og roligt at spærre dem inde i et hjørne i hønsegården så de ikke kan komme væk og så snuppe dem der. Er de på fri plads er det stort set umuligt, de lugter lunten med at de skal fanges med det samme.

Jeg havde engang nogle ancona , en helt utrolig flyvsk race, der overhovedet ikke var tamme og som røg op under taget bare der kom nogen i nærheden af dem. De slap selvfølgelig ud en dag og for at fange dem, måtte jeg bruge et fangstnet til sidst.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Mette Marie Andersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 365
  • Glad hønseejer
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #10 Dato: 14 August , 2008, 09:24 »
Kalder på dem og samler dem op  ;D. Nej, jeg ved jo godt at det ikke altid er så nemt. Er det flere man skal have fat i, og de ikke er så tamme at man bare kan samle dem op, så er det letteste og mindst stressende for dyrene klart at tage dem når de er gået på pind om aftenen.
Sidste sommer skulle jeg slagte 10 plymouth rock kyllere samme dag. Jeg havde gjort dem rigtig tamme (taget dem op tit) så det var faktisk bare at gå ind i gården og samle en kylling op ad gangen. Supernemt og de blev slagtet fuldstændigt fredsommeligt og uden stress fordi de var så tillidsfulde. Mine store wyandotter er også sådan nogle man bare samler op.
mvh
Mette
mvh
Mette

1,0 Irsk Terrier, 1,5 gul Orpington, en masse bier

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #11 Dato: 14 August , 2008, 11:27 »
Mine hønsegårde er ikke ret høje, af hensyn til lokalplan og naboernes udsigt. Så indfangning af fjerkræ foregår på hænder og knæ. Nettet dur ikke, de kender det og går totalt i panik bare ved synet. Jeg kravler rundt og kaster mig over de udvalgte, som derefter slæbes skrigende ud af hønsegården, ingen idyl her! Men jeg mener selv at have lagt mærke til, at jeg skal undgå at stirrer direkte på 'byttet', når jeg jager, så ved de ikke, hvem jeg har udvalgt. Og er det pløret, glæder jeg mig til badet bagefter.
Er det et hus, hvor jeg kan komme til i om aftenen, gør jeg det, det foregår mere roligt.  Hvis der altså ikke lige stiller en køber ved højlys dag og skal have 5 dyr med hjem..
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

helle skøtt

  • Gæst
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #12 Dato: 14 August , 2008, 13:47 »
Hej.
Min erfaring er, at høns er lettest at fange i huset... Når først de sidder på pinden, er det ingen sag at plukke dem, man gerne vil have.
Og er det, fordi de skal sælges, behøver de jo ikke sidde i en kasse hele natten - mine er i hvert fald totalt vanedyr - og de sover roligt til jeg åbner lemmen, så indtil en halv times tid før, kan man forsigtigt gå ind i hønsehuset. De bliver lidt urolige - men de flakser ikke rundt. Møver nærmest sådan lidt fra side til side...  ::)
god fornøjelse

Susanne

  • Gæst
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #13 Dato: 14 August , 2008, 15:11 »
Tak for de mange gode råd!

Jeg kan ihvertfald høre, at andre end jeg skal tænke sig om, når der skal indfanges. Lone, jeg kan lige se for mig, hvor mudret man kan se ud bagefter  :D

Helle: Det er selvfølgelig rigtigt, at man kan vente til om morgenen - hvorfor mon jeg ikke har tænkt på det?

Og til Kate: Jeg har ikke taget nogen på pinden endnu - det er forst om et par uger, jeg skal igang.

Men jeg vil også prøve at vænne kyllingerne til at blive taget op i hånden med jævne mellemrum. Så kan det jo ende i den rene idyl.
 
Jeg synes, jeg er "klædt godt på" nu - inden næste indfangning.

Plan A: De skal tage på pinden når de sover - gerne tidligt om morgenen.
Plan B: Jeg skal ha et fangstnet i reserve - hvis plan A mislykkes eller hvis en køber
kommer om eftermiddagen og skal ha dyrene med hjem med det samme.
Plan C: (løbende indsats) Jeg skal huske at håndnusse så ofte som muligt.
         

Hvor svært ka' det være?  8) Og tak for rådene allesammen

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Hvordan fanger I jeres høns og kyllinger?
« Svar #14 Dato: 14 August , 2008, 21:56 »
Tidligt om morgenen, er da i øjeblikket meget tidligt, for hvis det først er blevet lyst, så sidder de ikke mere på deres pind, men er kampklare på gulvet.  ;D ;D

Jeg plejer at sige til de der vil købe høns, at de kan komme efter pindetid, så de er til at få fat i.

Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn