Vi havde en fin dag - efter min mening - vi var 12 til morgenkaffe og fik talt om dværg Maran i begge farver, om Maran i kobberfarvet og blå kobberfarvet og så fik vi sorteret Mikkels hønsegård - i hvert fald hans sølvmaraner - som nok skal hedde sort sølvhalset - når de engang bliver udstillet.
Vi sluttede med Dorking og eftermiddagskaffe.
Maran i sor sølvhalset er ret langt fremme, man skal undgå haner med orange - gulligt ryg og halsbehæng - brug kun ren sølvfarve. Hønerne gerne med lidt mere sølv i halsen.
De blå kobberfarvede var ret unge, men en høne der tegnede rimeligt og en unghane som også nok skal blive til noget - og så skal man huske på blå avl - her kan man godt bruge sorte også.