Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Susanne efter 17 Marts , 2008, 12:06

Titel: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Susanne efter 17 Marts , 2008, 12:06
Kære forum!

Jeg mangler lige et godt begynderråd. (Igen) :)

Jeg venter mit første hold dværg-kyllinger påskemandag.
Jeg har (Også på baggrund af gode råd fra forummet her ) sat mine to store brune æglæggere i familiepleje hos en nabo foreløbig, så de små kyllinger kan komme til verden i en lille fredelig dværghønseflok. <L

Jeg læste en god og lærerig artikel her på siden af Helen Ørndorf om rugning - og blev endnu engang lidt klogere.
Jeg er imidlertid i tvivl om jeg skal anskaffe mig en varmelampe - eller om det kun gælder de kyllinger, som er udruget i maskine.
Kan skrukhønen holde op til ti kyllinger varme, hvis vejret er koldt og blæsende. Hønsehuset er uopvarmet.
Hvad gør I?
Titel: Sv: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Mette Nygaard efter 17 Marts , 2008, 12:13
Hej Susanne,

har dine kyller en sød hønemor at putte sig under, når de fryser, plejer det at være alt rigeligt :)

Men som altid: Hold øje med mor og kyller! Det er nemt at se om de trives (piler rundt og pipper, drikker, æder og kravler ind under mor ved behov) eller om der ikke næres nok omsorg for dem af mor - står kyllerne fx alene og trykker sig frysende sammen, og er mor ligeglad, ja så må du skride til værks med varme ;)

Pøj - pøj med de små!
Og fortæl endelig mere om hvordan det går med dem  :D
Titel: Sv: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 17 Marts , 2008, 13:13
Det bliver dejligt med kyllinger  <L

Her klarer mutter selv sine 6 kyllinger. De er med ude hver dag og lige nu kan jeg se det er jordbærbedet der er invaderet  ;D

Så kan du se at skrukken kalder dem til sig, giver dem lune, og hjælper dem med at finde mad og vand, så er der ikke meget mere du kan gøre.
Titel: Sv: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Susanne efter 17 Marts , 2008, 14:12
Tak begge to!

Jeg afventer og følger begivenhedernes gang <E
Titel: Sv: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Jette Jensen efter 17 Marts , 2008, 20:13
Skulle skrukkemor ikke kunne finde ud af det, kan du hurtigt rigge til med en 60 W pære som ekstraforsyning. Men jeg har engang haft 14 kyllinger under en hybridhøne (størrelsesmæssigt mellem en dværghøne og stor høne) så mon ikke det går....
Titel: Sv: Varmelampe eller ej
Indlæg af: Susanne efter 18 Marts , 2008, 09:05
Jo, det lyder som om jeg skal stole lidt mere på hønsenes indbyggede evner  :D
Og det med en 60-watts pære er da nemt at have klar i baghånden. Tak for tippet!