Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Maria2aaen efter 06 Maj , 2019, 11:14

Titel: ...et skifte til dværghøns?
Indlæg af: Maria2aaen efter 06 Maj , 2019, 11:14
Jeg overvejer at skifte helt over til kun dværghøns, men vil godt lige høre nogle erfaringer. Jeg har kun haft dværg kochin og dem er jeg ret vild med. Synes de har så mange gode egenskaber! Smukke, nuttede, nemme at gøre tamme, rolige, flyver ikke, hakker sjældent (heller ikke når de har kyllinger) stabile skrukker, findes i mange sjove farver, skraber ikke meget med fjer på fødderne.

Men, men, men de tre damer jeg havde sidst, lagde praktisk talt ingen æg om vinteren. Hvad er jeres erfaringer? Hvor meget er det nu lige de skrukker? Og, hvor store bliver unghanerne til slagt? er det overhovedet værd at slagte dem? Har kun prøvet at slagte et par dværghaner efter en kochin hane og blandingshøne, de var okay størrelse, måske en 500 g slagtetvægt... 
Og hvis nu det ikke skulle være dværg kochin - er der så andre dværghøns som kan anbefales? De skal kunne holdes bag 110 cm hegn


Titel: Sv: ...et skifte til dværghøns?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 Maj , 2019, 16:07
Jeg kan varmt anbefale dværg maran.
Jeg har haft de gråstribede i mange år, og de er rolige, nemme at gøre tamme, hvis man ønsker det, meget tillidsfulde, venlige når de er skruk, gode kyllingeførere. De lægger pænt mange æg hele året igennem, selvfølgelig ikke så mange om vinteren, æggene vejer ca 50 g. De har en rimelig slagtevægt, hanerne vejer slagtet/renset omkring 500 g. Jeg har aldrig haft en aggresiv maranhane, hverken i stor eller dværg, det har jeg haft med enkelte dværg wyandotter.