Jeg er helt enig med Rudy;
Jeg har dog haft held med at kønsbestemme mine langt tidligere - allerede i 3-4 ugers alderen!
Jeg gør følgende:
a) inden dyrene er 1 uge sætter jeg en farvet duering på, så kan jeg kende dem fra hinanden; venstre blå, højre blå, venstre rød osv. De er nemme at tage af igen.
b) Derefter er det bare om at observere flokken mens de vokser til - kaffen nydes på en bænk med udsigt til kyllingegården og med en skriveblok i hånden.
c) Ofte vil man fra 3 ugers alderen kunne se at hanekyllingerne "slås" lidt, og de kommer også hurtigere frem når man stikker en hånd fuld af foder frem.
d) Jeg skriver dem alle ind i et regneark, og da de i år blev 6 uger fik alle ring på. Jeg ramte rigtigt på 28 af 28 kyllinger i første ringmærkning - uden at hanerne rigtig havde kam/voksefjer på halsen. (En har jeg i perioder været i tvivl om; først troede jeg han var en hane ud fra ovenstående, så en høne ud fra kammen, og til sidst viste det sig at være en hane)
Dværg orpingtons skal ringmærkes når de er 6 uger - ellers kan ringen være svær at få på hønerne.
En positiv side gevinst er også at de bliver menneskevante. Det gør dem nemmere at udstille og skaber stor glæde hvis de ender som havehøns.