Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Linkede begivenheder

  • Operation X med kyllinger: 05 Februar , 2009

Forfatter Emne: Operation X med kyllinger  (Læst 46407 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #30 Dato: 06 Februar , 2009, 11:45 »
Fuldstændig enig Susanne...

Jeg er glad for at der findes folk der netop viser os at der desværre er nogle der kun har focus på ussel mammon. Regler bør ustikkes og så bør man desværre holde øje med at producenter ikke får disse bizarre ideer der ligger til grund for ulækre og uetiske produktionmetoder.

En af vores gode venner er Tom Heinemann, manden bag utallige udsendelse der kradser lidt i lakken. Så vi følger ofte med i hans gøren og laden og hører meget !

Det er også et tungt åg at ligge på os forbrugere med indsigt og overskud.
MVH Lene, Rungsted

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #31 Dato: 06 Februar , 2009, 12:30 »
Problemet her er jo netop at forbrugerne bliver vildledt af producenterne og at myndighederne giver dem lov.

Først og fremmest er der mere vand i kyllingerne end producenterne skriver. Ikke bare engang, men i samtlige prøver. Ikke bare en lille overskridelse men en markant. Det er ren svindel.Det er så heller ikke første gang at Rose har for meget vand i kyllingerne i forhold til hvad de skriver.

Dernæst så er der også svindel at skrive marineret... det har intet med marinering af gøre.

Hvis det i stedet hed kylling med vand, så var langt mere reel, men det ville jo nok få en del forbrugere til at tænke (mere) over om de så ville købe det.

Så det er forbrugerne der bestemmer, men specielt myndighederne svigter i denne sammenhæng. Producenterne udnytter jo bare "hullerne" til at sælge en dårligere vare. Og giver dermed ikke forbrugerne et reelt valg.

I forhold til dyrevelfærd, så kan man også diskutere myndighederne. Der er regler for transport af fjerkræ, hvor store kasser skal være, at der er luftcirkulation, at høns skal kunne stå op etc. Eneste undtagelse er transport at slagtefjerkræ til slagteri...Her er kun krav om at kassen skal være mindst 35 cm og at dyrene kan ligge ned uden at ligge ind over hinanden. Atter et eksempel på at der tages store hensyn til kyllingeproducenternes omkostninger på bekostning af dyrene.

Mht. til det her tilsætning af svinepulver, så er det rigtigt at det ikke var Rose der tilsatte det og det burde absolut fremgå tydeligere. Men det blev også sagt at det var blevet brugt i engelske kyllinger.

Men ellers så blev både kyllinger og høns behandlet i overensstemmelse med lovgivning, så der er altså ikke tale om dyremishandling i retslig forstand i noget af det som blev vist. Og det synes jeg faktisk er det værste i denne sammenhæng. At mange i Danmark vægter prisen så højt at det går ud over både kvaliteten af det som vi spiser og den måde som dyrene opdrættes på.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #32 Dato: 06 Februar , 2009, 13:41 »
Ja jeg sad også og så operation X med kyllinger, og for mig var det en skræmmende oplevelse, hvordan man behandler levende dyr, både som bitte små kyllinger og som større kyllinger.
Og hvordan de PUMPER vand salt og sukker, i kyllinge og kalder det naturel marineret, for mig er naturel uden noget i der er det naturel, ja jeg er heldig på det her område, det ved jeg lidt om, men hvor tit er jeg ikke blevet ført bag lyset af forkerte varerdeklaretioner.
Jeg er enig både med Susanne og Lene, men jeg tænker også på de mange der hverken har råd eller overskud til at kunne vælge de gode fødevarer.
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Susanne

  • Gæst
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #33 Dato: 06 Februar , 2009, 14:24 »
Finn, jeg er helt enig!

Når jeg taler om, at myndighederne generelt ikke tager ansvar, bliver dette fænomen blot forstærket af, at de regler, der trods alt eksisterer kan omgås og bliver det. Uden konsekvenser.

Det vil sige, at de forbrugere, der faktisk gerne vil være "ordentlige" i deres indkøb ikke engang har reel chance for at være det. Vildledningen er total!

Og det, der gør mig rigtig pessimistisk er, at der siden jeg var ung (jeg er 53) igen og igen og igen har været fokus på problemstillingen med både dyrevelfærd og vildledende varedeklarationer. Og set gennem mine briller er det kun blevet værre. På trods af oplysning og på trods af, at flere og flere mennesker køber "ansvarligt" ind.

Ikke særlig opløftende. Suk!

Susanne

  • Gæst
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #34 Dato: 06 Februar , 2009, 14:50 »
Og Berit:

Jeg bliver også helt syg om hjertet af at se levende dyr blive behandlet som "produkter"
Kyllinger på samlebånd i madfabrikker - fuldstændig som om det var legoklodser, der blev produceret.
Sikke et samfund, vi har udviklet!



Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #35 Dato: 06 Februar , 2009, 15:16 »
Jeg er helt enig i at det er forbrugeren, der bestemmer, men det kan forbrugeren kun, hvis h*n har den viden, der skal til.

En del af problematikken er også at vi vil det hele - hele tiden. Da jeg var barn var kylling søndagsmad, jeg husker stadig besøg hos mormor og morfar, hvor vi fik grydestegt kylling med persille, kræs. Vi børn fik også lov til at dele en sodavand (25 cl). I dag er kylling billig hverdagsmad, sodavand hverdagsdrik og chips ikke længere noget der bliver serveret til en steg.

Vi vil have alle slags frugt hele året - økologisk selvfølgelig, fordi vi er ansvarsbevidste forbrugere, glem så lige hvor meget heavy fuel, der er gået med at transportere vores Fairtrade, Max Havelaar, økologiske produkter til Danmark  :D

Sikke sur og frelst jeg lyder! Sådan er jeg faktisk ikke. Men tingene er bare ikke så enkelte. Det ville være fint hvis vi kunne lovgive os lidt mere ud af nogle af disse problemer, men så skal der også være resourcer til at tjekke om loven bliver overholdt og passende sanktioner, hvis ikke den bliver. Det er helt sikkert at love vil blive tolket og trukket i alle leder og kanter  >:(

Mit bedste bud er stadig oplysning.

Jeg er nu heller ikke sikker på at DR eller TV2's journalister nødvendigvis er de bedste til at formidle denne oplysning. Jeg har kendskab til flere tilfælde, hvor udsendelser af samme type som den om det pumpede kyllingekød, hvor journalisterne efterfølgende er fået påtaler fra presseetisk nævn - De påtaler kommer imidlertid flere måneder efter, og så kan det jo næsten være lige meget.
Journalisterne har jo ikke det ærinde - at oplyse, de skal sælge fjernsyn, radio eller aviser m.m. derfor vinkles sagerne selvfølgelig. Selv i en public service kanal.

Men tro nu ikke at jeg ikke ækledes over at se hvordan de stakkels dyr blev behandlet - selvfølgelig gjorde jeg da det, så industri-kyllingeprodukter står ikke på bordet hos os.
Gad vide hvordan det så står til med grisene og kalvene....
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Susanne

  • Gæst
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #36 Dato: 06 Februar , 2009, 16:54 »
Lige en kommentar mere fra mig.

Det er godt med oplysning. Og det er godt med kritist journalistik!
Og operation-x er virkelig "inde på noget".

Desværre gør de sig imidlertid selv skyldige i noget af det, de anklager producenterne af fødevarer for - nemlig vildledning.

Hvis jeg ikke idag havde nærlæst indlæggene her på Forum, ville jeg gå rundt i den tro, at Rose Poultry tilsætter "noget pulver som er fremstillet af svinehud" til deres kyllingefilet'er (og jeg er altså ikke dummere end gennemsnittet)

Det er ikke ordenlig og saglig journalistik . Ærgerligt - for stoffet er relevant og vedkommende. Og at vi bliver vildledt og snydt med saltvand og "marinader" er SÅ vigtigt at få frem.
 
Resultatet i det lange løb kunne være, at den slags afslørende udsendelser (som ellers er så vigtige) bliver forbundet med "letkøbte sandheder" og i værste fald - utroværdighed.

Pokkers!

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #37 Dato: 08 Februar , 2009, 11:37 »
Ja, og Rose siger også klart at de ikke bruger det vandbindende stof med svinehud i.
http://www.nordjyske.dk/erhverv/forside.aspx?ctrl=10&data=4%2c3070411%2c5%2c4

Det ville nu også være en meget stor risiko at løbe af hensyn til eksporten. Og helt klart så burde det fremgå langt klarere af udsendelsen. (Til gengæld så betyder det jo at vi så må have svinekød der er tilsat store mængder vand, når det er nødvendigt at bruge det vandbindende stof i svinekød..men det er en helt anden historie)

En anden udløber af historien er at programværten er blevet meldt for dyremishandling..
Af en chefkonsulent i Danish Meat Association, der anmeldte Morten Spiegelhauer for at opbevare kyllinger under 'barske' forhold på en gård i Nordsjælland...
http://www.bt.dk/article/20090206/forbrug/702060012

Både politi og dyrlæge kom på uanmeldt besøg på tv-holdets gård. Her fandt kontrolmyndighederne, at kyllingerne manglede vand, men dog på ingen måde var dehydrerede.  Gårdens ejer og tv-folkene fik pålæg om at sørge for, at der hele tiden var frisk vand til dyrene, men hovedkonklusionen på besøget var, at der ikke var grundlag for at indlede en sag mod Operation X-holdet. Dyrlæge og politi opgav at forfølge sagen.

Selve handlingen taler vist for sig selv, men det er da bemærkelsesværdigt at politi og dyrlæge rykker ud for at se på tingene. Generelt er det sådan at politiet ikke har tid til at rykke ud til sager med dyremishandling og der skal virkelig meget til før de gør det. Men åbenbart ikke i dette tilfælde.

"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #38 Dato: 08 Februar , 2009, 11:51 »
Vau sikken en verden vi lever i !!

Ja, for det er bestemt ikke dyremishandling at have 5-6 høner siddende tæt sammen i et lille bur med tråd i bunden i et helt år.

Eller smide rundt med høns og kyllinger for at sortere og pakke dem eller fange dem med en fangmaskine.

Eller proppe dem i transport kasser (hvor de sidder som sild i en tønde) og sende dem ud på transporter hvor der dør en stor mængde af dem.

Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Susanne

  • Gæst
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #39 Dato: 08 Februar , 2009, 17:28 »
Altså!

Der er mange interessante vinkler på sådan en udsendelse.

Faktisk er der stof nok til mange oplysende udsendelser.

Tak for uddybende informationer, Finn! De hjælper til at komme "hele vejen rundt"

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #40 Dato: 11 Februar , 2009, 14:13 »
Hørte lige i nyhederne i radioen, at der var ballade i Mellemøsten, fordi operation x brugte svineprodukter i kyllingekødet for at binde væsken til kødet i enkelt stående forsøg.
Så nu tror de at dette er rigtigt, selvom det IKKE er bekræftet, bevist eller påstået at nogen kyllingeproducenter skulle bruge det.

Så er der vel også snart flagafbrændinger og fatwaer på vej til kyllingeproducenterne.

Ja, hvad er det for en verden vi lever i ?

Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #41 Dato: 11 Februar , 2009, 20:21 »
Jeg synes efterhånden at det var en stor fejl af Operation-X med den historie omkring svineprotein. Det har fuldstændig fjernet fokus fra at Rose rent faktisk havde puttet for meget vand i kyllingefileterne, at kyllinger der transporteres til slagterier kan stuves meget tættere sammen end andet fjerkræ der transporteres og så burhønsenes kummerlige forhold. Det er meget ærgerligt.

Men iøvrigt så afslørede BBC i 2003 at hollandske producenter brugte svine- og ko protein til at binde vand i kyllinger. Svindlen var med 60.000 tons. Så det er rent faktisk sket og ikke kun løse rygter som Rose påstod.
LINK

"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #42 Dato: 25 Februar , 2009, 06:33 »
En lille opfølgning, så har FVST været ude at kontrollere slagterierne, der er ikke konstateret svineprotein i nogen af de kontrollerede prøver, og der blev heller ikke fundet svineprotein ved kontrol af virksomhedernes lagre.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/24/152151.htm
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Susanne

  • Gæst
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #43 Dato: 25 Februar , 2009, 08:30 »
Ja, tænk på alle de ressourcer der efterfølgende skal bruges fordi en tvivlsom journalist - ja, det mener jeg efterhånden - antyder svindel, som rent faktisk ikke foregår.

Og Finn -  jeg er helt helt enig i, at operation-x udsendelsen  har fjernet fokus fra det væsentlige.

Det er ikke første gang, at hr. Spiegelhauer bliver lidt for grebet af sin trang til at afsløre! Emnerne er hver gang gode og relevante - men behovet for høje seertal tager overhånd. Der skal sensationer på bordet. Og er der ingen sensationer, laver han dem da bare. Og så bliver sagligheden tvivlsom.

Og det er så ærgerligt, for der er nok af emner, som trænger til at blive ordentligt belyst. Og der er slet ingen grund til at overdrive eller "finde på"

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Operation X med kyllinger
« Svar #44 Dato: 25 Februar , 2009, 09:07 »
Den virksomhed min mand arbejder for har også været udsat for samme slags "dybdeborende" journalistik, ikke af Morten S. men en anden. Det var fuldstændigt usandt og fordrejet, det der blev vist, og forargelsen var stor i offentligheden var stor over at en dansk virksomhed kunne opføre sig sådan. At journalisten så fik en påtale fra presseetisk nævn, kommer ikke som en overraskelse, påtalen kom måneder senere, da de fleste havde flyttet fokus til nye historier. For dem, der arbejder på virksomheden, var skaden sket, de var hængt offentligt ud, aktierhaverne havde skældt ud i medierne osv. Men sikke en god udsendels midt i den bedste sendetid.
Heldigvis sker det dog en gang i mellem at en journalist går det så groft at han (JN) bliver stoppet og afskediget i unåde.
« Senest Redigeret: 07 Juni , 2009, 13:16 Fra Marianne Vedel »
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk